Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Camillus, Marcus Furius, kaldet »Roms anden Grundlægger« ( -365 f. Kr.) - Camisards, d. s. s. Kamisarder. - Camisol er Diminutiv af camisia, der bet. en Trøje og har i fr. Sprog holdt sig i camisole de force, en Spændetrøje - Cammermeyer, Albert Frederik, norsk Boghandler, (1838-1893) - Camnethan, se Cambusnethan. - Camôes (ogsaa undertiden skrevet »Camoens«), Luiz Vaz de, Portugals navnkundigste Digter, (1524/5-1580)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nu have tænkt paa at flytte fra Rom til Veji;
dette modsatte C. sig dog, Staden blev
genopbygget paa sin gl. Plads, og i de flg. Aar
kæmpede C. sejrrig baade mod Gallerne og mod
Romernes Naboer, Æquer, Volsker og
Etrusker. Skønt selv en Ven af Aristokratiet skal
han dog til sidst have tilraadet at give
Plebejerne forøget politisk Indflydelse og støttet
Gennemførelsen af de liciniske Love 367. Kort
efter døde han (365).
Kr. E.
Camisards [kami↱za.r], d. s. s.
Kamisarder.
Camisol [fr. -↱zål] er Diminutiv af camisia,
et Ord, som findes i fl. rom. Sprog og indgaar
i Chemise. Det bet. en Trøje og har i fr. Sprog
holdt sig i camisole de force, en Spændetrøje.
C. fik i Norden forsk. Navne, Brystdug,
Bindeliv, Uldenskørt. Brystdugen var en Vest uden
Ærmer, som bares oven paa Skjorten. Over
den brugtes Vesten (der havde Ærmer og
Skøder) og yderst Kjortlen, der havde videre
Skøder. Dette var den alm. Mandsdragt her i
Landet og holdt sig bl. Bønder til Beg. af 19.
Aarh. Bindelivet holdt sig længst i Skaane og
var der en Trøje, ofte af Skind; langs den
underste Rand var lagt en stoppet »Pølse«, over
hvilken de vide Knæbukser blev bundne, og som
tjente til at holde dem over Hofterne. Uldenskørt
var et Diminutiv, der viser, at det var et
afskaaret, forkortet Klædningsstykke. Det var
under dette Navn kendt Norden over og gjorde
Tjeneste som de to ovenn. Former for C. Denne
var ogsaa Damedragt og forklares i
Frauenzimmerlexicon 1773 som en Trøje med ell. uden
Ærmer, baaret over ell. under Chemisen og
naaende til Hofterne. Den forfærdiges baade i
Uld og Bomuld. I Jylland kaldtes Uldenskørt
endnu for C. i Tiden før 1840. Men det er
gaaet Benævnelsen C. som andre
Klædningsstykker, at den i Tidernes Løb er kommet til
at betegne ændrede Former, endog helt fodside
Klæder.
Bernh. O.
Cammermeyer [↱kɑm.ərmæjər], Albert
Frederik, norsk Boghandler, f. i Indviken i
Nordfjord 27. Decbr 1838, d. 18. Febr 1893. Maj
1867 oprettede han i Kria en Boghandel, som
saavel ved Sortiment som ved Forlag skulde
blive en af Nordens største Bogforretninger.
1888 overdrog han Sortimentet under Firma
Cammermeyer’s Boghandel til 3 af sine ældre
Medhjælpere: G. Guldbrandsen, Sigurd
Pedersen og E. Raabe (nuv. Ejere S. P. og E. R.),
og kun 2 Aar efter afhændede han p. Gr. a.
Svagelighed Forlaget, der, efter at have
tilhørt forsk. (bl. a. Dr. phil. Fr. G. Knudtzon og
Lars Swanström), i 1898 omdannedes til et
Aktieselskab med Swanström som Direktør. 1906
købtes Forlaget af Gyldendalske Boghandel,
Nordisk Forlag, der atter 1915 afhændede det
til Lars Swanström. Selv havde C. 1868
grundlagt »Norges Kommunikationer«, som nu
udkommer hver 8. Dag. C., der havde begyndt sin
Forretning med en Kapital af 240 Kr, havde
saaledes ved sin store merkantile Dygtighed
forstaaet af saa godt som intet at skabe noget
betydeligt. Hans Energi og store Virkelyst, hans
Intelligens og personlige Elskværdighed bragte
ham i Forbindelse med en Mængde Mennesker i
de skandinaviske Lande. C. var Medinteressent
i »Den norske Forlagsforening«, Medejer af »Det
Mallingske Bogtrykkeri« og af »Kria litografiske
Aktiebolag« og nød stor Anseelse inden for
Boghandlerverdenen, Han var i nogle Aar
(1886—91) den norske Boghandlerforenings Formand,
(I. S.). J. L. L.
Camnethan [käm↱neðən], se
Cambusnethan.
Camões [kə↱moi∫] (ogsaa undertiden skrevet
»Camoens«), Luiz Vaz de, Portugals
navnkundigste Digter, f. 1524 ell. 1525 i Coimbra
ell. Lissabon, d. 10. Juni 1580 i Lissabon.
Familien var
fornem, men
Faderen ubemidlet;
C. fik dog
en fortrinlig
Uddannelse
ved Coimbras
Univ., hvor
hans Onkel,
Bento de C.
var Kansler.
Her skrev han
sine første
erotiske Digte,
navnlig
Sonetter. Allerede
fra 1542 synes
han at have
opholdt sig ved
Kongens (João
III’s) Hof i Lissabon og vandt snart Ry for sin
Begavelse og sine Kundskaber. Men fik han
Beundrere, saa skaffede han sig ogsaa
Misundere; da Onklen faldt i Unaade, kom
Brodersønnen til at lide derunder, og da C. 1546
havde fattet en heftig Kærlighed til en adelig
Dame, Catherina de Athayde, hvem han
besang under Navnet Natercia, kom han i Tvist
med hendes Slægt og maatte lide mange
Forfølgelser. Selv var han ingenlunde uden Skyld
deri; den store Digter var nemlig ikke ganske
den uplettede, ædle, ridderlige Karakter, man
har villet gøre ham til; han var hidsig og
hovmodig, hans Tunge var skarp, ofte
ondskabsfuld, og hans Klinge sad løs i Skeden. Det endte
med Forvisning fra Hovedstaden, og 1547—49
gjorde han Krigstjeneste i Afrika, hvor han
mistede sit ene Øje paa en Ekspedition til
Ceuta. 1550 befandt han sig igen i Lissabon, i
Begreb med at drage til Ostindien for at kæmpe
i den portug. Kolonihær. Men hans Skib forliste,
og han tilbragte nu et Par Aar i Lissabon,
svigtet af Haabet om at besidde den elskede og
skuffet i sine Forventninger om en anset
Stilling; han førte et vildt Liv i denne Tid, yppede
Klammeri, saa ofte han kunde komme dertil, og
da han 1552 havde angrebet og saaret en
Hofmand, blev han sat i Fængsel og kun løsladt
paa den Betingelse, at han gik som simpel
Soldat til Ostindien med den Flaade, der afsejlede
i Slutn. af Marts 1553. Hans Ophold derovre
varede i 16 Aar og var saare rigt paa
Omskiftelser, Kampe og Farer, som han til Dels selv
paadrog sig. Snart var han i Goa, snart i Macao,
snart i Mozambique, snart paa Molukkerne.
 |
| L. V. de Camões. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
