- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
528

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Campos kaldes i Brasilien de Savanner og Stepper, som breder sig over store Strækninger - Campos, By paa den spanske Ø Mallorca i Øgruppen Balearerne, ligger 35 km SØ. f. Palma - Campos, se Sao Salvador dos C. - Campo santo (ital.) *c: hellig Mark ell. Ager, i Italien et alm. Navn paa Kirkegaarde - Campra, André, fr. Komponist (1660-1744) - Camptonit, en Gangbjergart, bestaaende af en mørk, næsten basaltlignende Grundmasse med Strøkorn - Campulung, Campu-Lungu, Kimpulung, By i Rumænien, Landskabet Valachiet, ligger 50 km NV. f. Bukarest - campus (lat.), fri, aaben Mark, Slette. - Campus Martius (lat.), Marsmarken, en aaben Slette umiddelbart NV. f. det ældste Rom - Campus Martius (lat.), Martsmarken, Betegnelse for det aarlige Hærskue i Frankerriget - camp volant (fr.), »flyvende Lejr«, Strejfkorps, som snart her, snart der, foruroliger Fjenden. - Camradt, Johannes Ludvig, dansk Blomstermaler, (1779-1849) - Camuccini, Vincenzo, ital. Maler (1771-1844)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

løvfældende Buske, som kaldes carrascos,
dersom de er mindre end 6—10 m høje,
Carrasceinos, dersom de er højere. I Floddalene i
Centralbrasiliens Højland findes Regnskov
(capoes, mato virgem), medens Flodløbene i de
nordlige, lave Bjergegne i Reglen ledsages af
løvfældende Skov (caatinga).
M. V.

Campos, By paa den spanske Ø Mallorca i
Øgruppen Balearerne, ligger 35 km SØ. f.
Palma paa en lille Kystslette. (1900) 4611 Indb.,
der navnlig driver Indvinding af Havsalt. C.’s
Havneby er den lille Puerto de C. I
Nærheden af C. findes Mineralkilder.
H. P. S.

Campos [↱kẵmpu∫] se São Salvador
dos C.


Campo santo (ital.) ɔ: hellig Mark ell. Ager,
i Italien et alm. Navn paa Kirkegaarde, særlig
paa dem, der er omgivne af Mure med
indvendige Buegange. Den berømteste C. s. er den
i Pisa, hvis Buegange stammer fra den senere
Middelalder, smykket med berømte Fresker,
hvoriblandt »Dødens Triumf« og Skulpturer. I
Nutiden fyldes C. s’erne ved de ital. Storbyer
som Neapel, Genua, Milano og Bologna med
kostbare Marmorgravmæler.
C. A. J.

Campra [kã↱pra], André, fr. Komponist
(1660—1744). C. begyndte sin Karriere som
Kirkemusiker, idet han allerede 1679 blev
Kapelmester ved Katedralen i Toulon og senere
fik Befordring til Arles og Toulouse. 1694 kom
han til Paris, først til Jesuiterkirken, senere til
Notre Dame. Her i Paris lærte han den dengang
ny Musikform, Operaen, at kende, og C., der
hidtil kun havde komponeret Motetter og
Kantater, indlod sig nu ogsaa med Kompositioner
for Scenen, i Stil med Lully’s Arbejder. Hans
to første Operaer L’Europe galante (1697) og
Le carneval de Venise, hvilke p. Gr. a. C.’s
gejstlige Stilling gik under hans Broders Navn,
gjorde stor Lykke. C. opgav da sin Stilling og
komponerede i alt 27 Operaer, skrevne i
Tidens Bergèrestil og meget beundrede. 1722 blev
han udnævnt til kgl. Kapelmester og nød en
livsvarig Pension fra Hoffet.
A. H.

Camptonit, en Gangbjergart, bestaaende af
en mørk, næsten basaltlignende Grundmasse
med Strøkorn af basaltisk Hornblende ell. sort
Glimmer. Den findes oftest sammen med
Alkali-Syeniter, saaledes i den østlige Del af de
forenede Stater, i Kria-Egnen o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.

Campulung [-luŋg], Campu-Lungu,
Kimpulung, By i Rumænien, Landskabet
Valachiet, ligger 50 km NV. f. Bukarest ved
Foden af Karpatherne« sidste Forhøjder. (1900)
13033 Indb. C., der i 13. Aarh. var Valakiets
første Hovedstad, er af rom. Oprindelse, og i
Omegnen findes rom. Ruiner. Den for faa Aar
siden restaurerede Domkirke er en
ejendommelig Bygning fra 13. Aarh.
H. P. S.

campus (lat.), fri, aaben Mark, Slette.

Campus Martius (lat.), Marsmarken,
en aaben Slette umiddelbart NV. f. det ældste
Rom paa Højene mellem den kapitolinske Høj
og Tiberen, der i brede Bugter omsluttede den
mod N. og V. Efter Sagnene var den opr.
Tarquiniernes Ejendom og blev efter deres
Fordrivelse under Republikken indviet til Mars.
Den henlaa som Fælled og blev brugt som
Øvelses-, Idræts- og Eksercerplads. Her
holdtes ogsaa den milit. ordnede Folkeforsamling,
Comitia centuriata, o. a. offentlige Handlinger.
Den særlig hertil bestemte Del havde
Skranker og Indhegninger, til Julius Cæsar’s Tid af
Træ; under Cæsar blev de indrettede af
Marmor. Store Folkefester kunde holdes paa
Marsmarken. Kejser Aurelian’s Mur omsluttede
ogsaa C. M. I Kejsertiden stod her mægtige
Søjlehaller (dækkende c. 27000 m2) med vide
Græssletter imellem, med en Mangfoldighed af
Billedhuggerværker. Ogsaa til andre Bygværker
gav den efterhaanden Plads, saaledes til
Pantheon og Augustus’ Mausoleum. I
Middelalderen laa Byen Rom for en stor Del paa
Marsmarken, og dette Kvarter har ogsaa i det ny
Rom bevaret meget af Middelalderens og
Renaissancens Karakter, med snævre Gader og
Gyder. Gennem Kvarteret gaar Via del
Corso
.
H. A. K.

Campus Martius (lat.), Martsmarken,
Betegnelse for det aarlige Hærskue i
Frankerriget. Opr. var det en besluttende Forsamling af
alle Frimænd. Det gik af Brug omtr. fra Kong
Chlodvig’s Tid, c. 500 e. Kr.
H. A. K.

camp volant [↱kã-vå↱lã] (fr.), »flyvende Lejr«,
Strejfkorps, som snart her, snart der,
foruroliger Fjenden.

Camradt, Johannes Ludvig, dansk
Blomstermaler, f. i Kbhvn 20. Septbr 1779, d. 2.
Decbr 1849 i Hillerød, hvor han sine sidste Aar
levede af en Pension, Kunstakademiet havde
tilstaaet ham, der fra 1823 havde været Medlem.
C. var i sin Tid en anset Kunstner, hvis
Billeder med Roser stedse vakte Beundring; fl.
af dem er i Virkeligheden, til Trods for deres
Svaghed i Formen og en noget sygelig Farve,
ret tiltalende ved den Kærlighed, hvormed de
er malede. Som Lærer i Tegning og Maling
udfoldede C. en udstrakt Virksomhed, især til
Fordel for sin Tids mange kvindelige
Dilettanter.
S. M.

Camuccini [-↱t.∫ini], Vincenzo, ital. Maler
(1771—1844) fra Rom, studerede med Iver
Antikkerne og den store Kunsts Mestre, kom
dernæst ogsaa under kraftig Paavirkning fra den
samtidige »klassiske« Kunst og blev i Italiens
Malerkunst en af Banebryderne for den
akademiske Klassicisme, en ital. David, der
imidlertid ikke i kunstnerisk Oprindelighed naar op
paa Siden af sin fr. Samtidige. Hans korrekt
tegnede, plastisk anlagte og stærkt teatralske
Arbejder, med Motiver fra Roms Historie
(Virginia’s Død, Gracchernes Moder etc.) ell. fra
den gl- og nytestamentlige Idékreds, vandt
imidlertid overordentligt Bifald; han gik for sin
Tids Rafael, blev af Pave Pius VII (af hvem han
malede et dygtigt Portræt) baroniseret og
udnævnt til Generaldirektør for de pavelige
Kunstsamlinger og Mosaikfabrikken. I Nutidens Øjne
staar han højest i Portrætfaget. C. var en god
Omgangsven af Thorvaldsen (1808 Portræt af
Thorvaldsen for S. Luca-Akademiet). I
Thorvaldsen’s Mus. findes en Skitse af C., »Kristus
velsigner Børnene«. (Litt.: Falconieri,
Vita di V. C. [1876]).
A. Hk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0574.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free