Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carignan, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Ardennes, ligger ved Chiers i Nærheden af den belg. Grænse - Carignano, By i Norditalien, Prov. Turin, ligger 18 km S. f. Turin - Carignano. Thomas Frants, Fyrste af G. - Carihuairazo, sneklædt, 5106 m høj Vulkan i den sydamerikanske Republik Ecuador, paa Vestkordillererne, noget N. f. Ghimborazo. - Carillon (fr.), Klokkespil, Sammenstilling af afstemte Klokker, der benyttes til Udførelsen af en Melodi - Carimata-Øerne (Karimata), hollandsk Øgruppe, V. f. Borneo - Carina (lat.), se Kølen. - Carinaria, se Kølsnegle. - Carinatæ, en Betegnelse brugt først af Merrem 1813 for de Fuglegrupper, der havde Brystbenskam (carina = Køl) - Cariñena, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Zaragoza, ligger 45 km SSV. f. Zaragoza - Carini, By paa Sicilien, Prov. Palermo, ligger 20 km V. f. Palermo - Carinus, Marcus Aurelius, Søn af den rom. Kejser Carus - Caripe, Landsby i Venezuela, ligger 780 m o. H. i en smuk og sund Dal - Carisbrooke, se Newport. - Carissimi, Giacomo, ital. Komponist, (c. 1604-1674)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Carignan [kari↱njã], By i det nordøstlige
Frankrig, Dept Ardennes, Arrond. Sedan, ligger
ved Chiers i Nærheden af den belg. Grænse, har
Levninger af gl. Fæstningsværker, Jernværker,
Uldspinderi og c. 2000 Indb. C. er meget gl og
forekommer allerede i 4. Aarh. som
Præfektresidensen Epusum og hed senere Yvois. Efter
1662 at være ophøjet til Hertugdømme og givet
som Len til en Sidelinie af Huset Savojen fik
den Navnet C.
G. Ht.
Carignano [kari↱njano], By i Norditalien,
Prov. Turin, ligger 18 km S. f. Turin i en
frugtbar Egn ved Po. (1911) 7076 Indb., der driver
Silkeindustri og Handel med Silke. Byens
Fæstningsværker blev 1544 sløjfede af
Franskmændene.
H. P. S.
Carignano [kari↱njano]. Hertug Karl Emanuel I
af Savojen gav 1630 sin yngste Søn, Thomas
Frants, Titlen Fyrste af C. Han blev
Stamfader til den Sidelinie af Huset Savojen,
som 1831 med Karl Albert besteg Tronen i
Sardinien og nu regerer i Italien; han var ogsaa
Farfader til den store østerrigske Feltherre,
Prins Eugen. 1834 fik den yngre Gren af den
nævnte Linie Titlen Fyrste af C., men den
uddøde med Eugen Emanuel (1816—88). Han
førte gentagne Gange Regentskabet under
Kongens Fraværelse i Krig, saaledes 1848 for Karl
Albert, 1859 og 1866 for Victor Emanuel;
fremdeles var han 1860 Statholder i Toscana og
1861 i Neapel, indtil disse Landes Indlemmelse.
Endelig havde han Æresposten som Chef for
Nationalgarden i hele Riget.
E. E.
Carihuairazo [kariwai↱raså], sneklædt, 5106 m
høj Vulkan i den sydamerikanske Republik
Ecuador, paa Vestkordillererne, noget N. f.
Chimborazo.
M. V.
Carillon [kari↱jǡ] (fr.), Klokkespil, allerede
fra Middelalderen Navnet paa en
Sammenstilling af afstemte Klokker, der benyttes til
Udførelsen af en Melodi. De største Instrumenter
af denne Art naar et Omfang af 3 Oktaver og
finder navnlig Anvendelse i Kirketaarne; de
fremkom først i Nederlandene — man mener,
at Hollænderne har faaet Ideen dertil fra lgn.
Instrumenter i deres Kolonier i Kina og Japan
— men udbredte sig hurtig over hele
Fastlandet og vandt navnlig stor Udbredelse i
England. De drives i Reglen ved en Art Urværk
med Valser, der sætter Hamrene i Bevægelse.
— I Danmark fandtes saadanne Klokkespil bl.
a. i Frue Kirke og i Frederiksborg Slotskirke;
ved Ildsvaaderne, henh. 1807 og 1859, gik de til
Grunde, og først i Slutn. af forrige Aarh. er
Frederiksborg atter kommet i Besiddelse af et
nyt Klokkespil, hvortil Klokkerne er fabrikerede
i Belgien, medens Mekanismen skyldes
Taarnurfabrikant Bertram Larsen i Kbhvn, der
ogsaa har installeret Klokkespillet i det ny
Raadhus. — C. spilles ogsaa ved Hjælp af et
Klaviatur ell. simpelt hen ved Hamre, der føres
med Haanden. I den nyere Tid har man
erstattet Klokkerne med Glasplader (Glasharmonika)
ell. Staalstænger. — C. benyttes ogsaa som
Betegnelse for et Musikstykke, i hvilket Klokkespil
forekommer ell. Virkningen deraf efterlignes.
S. L.
Carimata-Øerne (Karimata), hollandsk
Øgruppe, V. f. Borneo, skilt fra Øerne Bangka
og Billiton ved Carimata-Strædet, der
tilsammen har et Areal af henved 150 km2.
Hovedøen C. har et 1034 m højt Bjerg og
udmærker sig ved stor malerisk Skønhed. De c. 500
Beboere lever mest af Fiskeri og Indsamling af
spiselige Svalereder.
M. V.
Carina (lat.), se Kølen.
Carinaria, se Kølsnegle.
Carinatæ, en Betegnelse brugt først af Merrem
1813 for de Fuglegrupper, der havde
Brystbenskam (carina = Køl), i Modsætning til
Strudsfuglene, Ratitæ. Navnet blev optaget af
Huxley i hans Afh. om Fuglenes Inddeling 1867
og er brugt i de fleste senere Systemer.
O. H.
Cariñena [kari↱njæna]. By i det nordøstlige
Spanien, Prov. Zaragoza, ligger 45 km SSV. f.
Zaragoza. (1900) 3427 Indb. C. har en
Domkirke og er berømt for sin fortræffelige Vin
(Garnacha).
H. P. S.
Carini, By paa Sicilien, Prov. Palermo, ligger
20 km V. f. Palermo. (1911) 13612 Indb. C. har
et gl. Citadel. 6 km N. f. C. laa det antikke
Hykkara.
H. P. S.
Carinus, Marcus Aurelius, Søn af den
rom. Kejser Carus, blev af denne udnævnt til
Medregent. Efter Faderens Død (283) drog han
imod Diokletian, der havde opkastet sig til
Kejser, men led Nederlag ved Margus i Møsien
og blev dræbt af sine egne Soldater (284).
Kr. E.
Caripe [-pæ], Landsby i Venezuela, ligger
780 m o. H. i en smuk og sund Dal. C. var tidligere
Sædet for de aragoniske Kapucineres Kapitel,
hvis storartede Kirke og forfaldne Kloster staar
endnu. I Nærheden ligger den af Humboldt
beskrevne Gucharohule, hvor utallige
Natravne (Steatornis Caripensis) opholder sig.
M. V.
Carisbrooke [↱kärisbruk eller käriz-], se
Newport.
Carissimi, Giacomo, ital. Komponist, f.
c. 1604 i Marino ved Rom, d. i Rom 12. Jan.
1674 som Kapelmester ved S. Apollinare-Kirken.
Om hans nærmere Livsforhold ved man ikke
noget, men den betydelige, baade æstetiske og
hist. Interesse, der knytter sig til C. som
Komponist, har navnlig i den nyere Tid bragt en
stor Del af hans talrige Musikværker igen for
Dagen. C.’s Navn er knyttet til den store
Bevægelse, der i Musikkens Historie fuldbyrdede
sig i Beg. af 17. Aarh., og C. staar som det
klassiske Forbillede for den moderne Stilart fra
dennes første Periode med Udviklingen af
Enkeltsangen, den saakaldte »Monodi«, i
Modsætning til den tidligere flerstemmige a
cappella-Stil. Egl. sceniske Arbejder, Operaer, har han
ikke skrevet, men han udviklede den ny Stil i
Former, som først ved ham naaede til egentlig
kunstnerisk Bet., nemlig Kantaten og Oratoriet.
Kantaten, som oftest komponeret for een
Stemme, dannede han til en Art
musikalsk-dramatiske Scener med Recitativer, Arier og
Ensembler, hvor poetisk Udtryk og individuel
Karakteristik forbinder sig med melodisk Ynde. I hans
Oratorier optræder tillige Koret med stor
plastisk Kraft og Anskuelighed. Nyere
Forskninger har bragt 11 Oratorier af C. for Lyset. Af
dem er 4 (Jephte, Judicium Salomonis,
Baltazar og Jonas) udgivne i Partitur af
Chrysander.
A. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
