- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
594

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carnot's Princip. den Sætning, at Varmen kun ved at synke fra en højere til en lavere Temp. kan udføre Arbejde - Carnot's System, Ændringer i det bastionære Befæstningssystem - Carnot's Sætning omhandler en Polygon AB C D ... G og dens Siders og Siders Forlængelsers Skæringspunkter - Carnotit, et jordagtigt, gult Mineral af Sammensætning K2O,2U2O3,V2O5,3H2O - Carnoustie, By i Skotland, Forfarshire, ligger 20 km SØ. f. Forfar ved Nordsøen - Carnuntum, gl keltisk Stad i Pannonien ved Donau - Caro quadrata Sylvii, en lille Muskel paa Fodens Underside. - Caro, Annibal, ital. Forf. (1507-66) - Caro, Heinrich, tysk Kemiker, (1834-1910) - Carobablade (Caraibablade), de fra Brasilien indførte tørrede Blade af Jacaanda-Arter ell. andre Bignoniaceer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Overenssteminelse med den ny Varmeteori. Man
udtrykker nu C. P. saaledes: Føres ved en
reversibel Proces Varme fra et Legeme med den
højere Temp T1 til den lavere T2, saa vil den
Varmemængde, som herved kan omdannes til
Arbejde, være bestemt ved Ligningen
(Q1Q2)/Q1 = (T1T2)/T1,
hvor Q1 er den Varmemængde, der
tages fra det varmere Legeme, Q2 den, der
afgives til det koldere, og Q1Q2 følgelig den, der
omdannes til Arbejde. Temp. T1 og T2 er
»absolutte« ɔ: udtrykte ved Tal, som man faar ved
til Gradeantallet efter Celsiustermometret at
lægge 273. Er f. Eks. en Dampkedels Temp.
160°, Fortætterens 60°, saa er 100/433 ell. 23 %
højeste Grænse for den Brøkdel af den fra
Kedlen gennem Dampen bortførte Varme, der
kan omdannes til Arbejde i Dampmaskinen.
Uundgaaelige Tab volder, at det virkelige
Udbytte kommer til at ligge temmelig langt under
Grænsen.
K. S. K.

Carnot’s [kar↱nos-] System kaldes
undertiden med en Fællesbetegnelse de af L. N. M.
C. (s. d.) i hans Værk De la défense des places
fortes
(1810) foreslaaede Ændringer i det
bastionære Befæstningssystem, i det væsentlige
gaaende ud paa at gøre dette bedre skikket til
et offensivt Forsvar ved Anvendelse af et indad
mod Fæstningen hældende Glacis glacis en
contrepente
. Da Angriberen p. Gr. a. den derved
opstaaede Fare for Udfald til Stadighed maatte
holde sine Løbegrave stærkt besatte, foreslog
han tillige at give Fæstningen en rigelig
Bestykning med Morterer, som han opstillede i
skudsikre Brønde i Saillanterne, hvorfra de
fjendtlige Løbegrave let kunde tages under kraftig
Ild. Endvidere ønskede han Eskarpemuren
erstattet af en med Skydeskaar forsynet
fritstaaende Mur og dækket af en foranliggende
Couvreface, om muligt med en Beklædningsmur paa
den indvendige Side. C.’s Forslag vandt ikke
megen Indgang i Frankrig, men derimod i
Tyskland, hvor de bl. a. blev anvendte ved
Befæstningen af Koblenz.
Sch. P.

Carnot’s [kar↱nos-] Sætning omhandler en
Polygon A B C D . . . G og dens Siders og Siders
Forlængelsers Skæringspunkter med en
algebraisk Kurve. Den udsiger, at Produktet af :
Afstandene fra A til Skæringspunkterne paa AB
og dens Forlængelser, Afstandene fra B til
Skæringspunkterne paa BC og dens Forlængelser
o. s. v. er = Produktet af : Afstandene fra A
til Skæringspunkterne paa AG og dens
Forlængelser, Afstandene fra B til
Skæringspunkterne paa BA og dens Forlængelser o. s. v. Denne
Sætning, i hvilken Afstandene kan regnes med
Fortegn, idet der paa hver Polygonside vælges
en positiv Retning, spiller en betydelig Rolle,
især i Antal-Geometrien. Den er opstillet af
L. N. M. C. i hans Géométrie de position.
Chr. C.

Carnotit, et jordagtigt, gult Mineral af
Sammensætning K2O,2U2O3,V2O5,3H2O, som findes
sammen med Malakit og Kobberlasur i Montrose Co.
i Kolorado. I Forbindelse med Uranindholdet
staar en stærk Radioaktivitet.
O. B. B.

Carnoustie [kaə↱na^usti ell. ↱nu.sti], By i
Skotland, Forfarshire, ligger 20 km SØ. f. Forfar
ved Nordsøen og har Bane til Dundee. C. driver
Lærredstilvirkning og Kemikalieindustri og har
en mindre Havn og c. 5500 Indb.
G. Ht.

Carnuntum, gl keltisk Stad i Pannonien ved
Donau, hvoraf der ved Hainburg, Ø. f. Wien,
endnu findes betydelige Levninger. I C. havde
de rom. Tropper i Pannonien deres
Vinterkvarter og Donau-Flotillen sin Station. Kejser
Marcus Aurelius tilbragte under sine Kampe
mod Markomannerne 3 Aar her, hvor han skrev
en Del af sine »Selvbetragtninger«; her blev
ogsaa Severus udraabt til Kejser.
Kr. E.

Caro quadrata Sylvii, en lille Muskel paa
Fodens Underside.
S. B.

Caro, Annibal, ital. Forf. (1507—66), var
en Tid i Pier Luigi Farnese’s Tjeneste, blev
efter dennes Mord 1547 Sekretær hos Kardinal
Alessandro Farnese. Mest kendt er C. for sin
Oversættelse af Vergil’s Æneiden (udg. efter
hans Død; sidst 1890), der længe har været
betragtet som den bedste ital. Overs. af dette
Digt. Hans Breve (Lettere familiari [1572—75])
er livlige og naturlige i Stilen og Komedien
Gli straccioni regnes bl. de bedste fra 16. Aarh.
Som Lyriker har han ogsaa gjort sit Navn
bekendt. En Tribut til Tidsaanden fra Forf.’s
Ungdomsaar er to alt andet end anstændige
Kommentarer til Francesco Molza’s smudsige
Canzone De’ fichi og et lgn. Digt, De’ nasi. Canzonen
Venite all’ ombra de’ gran Gigli d’oro, digtet
1553 efter Kardinal Farnese’s Opfordring for at
hædre det fr. Kongehus, bragte ham i en
langvarig Strid med Lodovico Castelvetro. Under
Striden fremkom bl. a. en skarp, men særdeles
velskrevet Apologia (trykt 1558) fra C. — C.
beskyldte Castelvetro for Medvirken i Mordet
paa en af sine Venner, og henledede
Inkvisitionens Opmærksomhed paa Modstanderen som
formentlig Kætter, saa at Castelvetro maatte
flygte til Udlandet for ikke at falde i det
frygtede Tribunals Kløer. C.’s Værker er bl. a.
udkomne i Milano 1806 (8 Bd), et mindre Udvalg
i Firenze 1864 og ved M. Sterzi i Livorno 1909.
(Litt.: G. Mondaini, I criteri estetici e
l’opera poetica di A. C.
[Turin 1897]).
(E. G.). E. M-r.

Caro, Heinrich, tysk Kemiker, f. 13. Febr
1834 i Mannheim, d. 11. Septbr 1910 i Dresden.
Han havde i sine yngre Aar en Tid Ansættelse
i England, men vendte ret snart tilbage til
Tyskland og var 1868—90 tekn. Direktør for
»Badische Anilin- und Sodafabrik« og Leder af
dennes videnskabelige Laboratorium. Han er en
af de Mænd, som har bidraget mest til den
tyske kem. Industris Udvikling og da især
Farvestofkemiens, ikke blot ved sine
videnskabelige Arbejder, men ogsaa som Organisator af
og Fører for de tyske Kemikere og ved den
Indflydelse, han kom til at øve paa Industri- og
Patentlovgivningen.
R. K.

Carobablade (Caraibablade), de fra
Brasilien indførte tørrede Blade af
Jacaranda-Arter ell. andre Bignoniaceer. De har urin- og
sveddrivende Virkning og anses af de Indfødte
som et fortrinligt Middel mod Syfilis.
B. G.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0640.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free