Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Casimir-Périer, Auguste Jean, Præsident for den fr. Republik (1894-95), (1847-1907) - casino, ital. Formindskelsesform af casa, Hus. Opr. et lille Landsted ell. Havehus; derefter det samme som en Klub - Casino, Skuespilhus i Kbhvn, var opr. ikke planlagt som Teater - Casinomøder. Ved denne Benævnelse tænkes særlig paa 3 i Casinos store Sal afholdte politiske Møder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kat. Kirke og vise fuld Fordragelighed. Men
da han var en afgjort Modstander af
Socialismen og desuden straks erklærede at ville hævde
Præsidentens Rettigheder uformindskede, blev
han fra første Færd lagt for Had og forfulgt
med Bagvaskelser. Han blev derfor hurtig træt
af sin magtesløse Stilling og nedlagde den
allerede 15. Jan. 1895, fordi han ikke havde fundet
den moralske Støtte i Folket, som han fandt
fornøden til Hævdelse af sin Værdighed.
E. E.
casino, ital. Formindskelsesform af casa,
Hus. Opr. et lille Landsted ell. Havehus;
derefter er det kommet til at bet. omtr. det samme
som en Klub (især i de romanske Lande), en
offentlig Forlystelsesanstalt, endelig et
Spillehus, hvor der drives autoriseret Hasardspil, f.
Eks. C. i Monte Carlo.
Casino, Skuespilhus i Kbhvn, var opr.
ikke planlagt som Teater; 1. Novbr 1845 fik
Georg Carstensen Privilegium paa at anlægge
et Vinteretablissement, et Pendant til det af
ham et Par Aar tidligere aabnede
»Sommer-Tivoli«, 24. s. M. konstituerede »Aktieselskabet
Kbhvn’s C.« sig, og 21. Febr 1847 aabnedes
Etablissementet med en stor Koncert af H. C.
Lumbye, og snart efter engageredes den
yndede Artistfamilie Price. til C., men allerede
Aaret efter maatte Carstensen’s Plan opgives,
og C. omdannedes til Teater; 26. Decbr 1848
gaves paa C. den første Teaterforestilling —
Nestroy’s »Talismanen« — af det ansete
Langeske Provinsteaterselskab; dog vedblev de
Priceske Pantomimer indtil Febr 1851 at udgøre en
Del af Programmet. H. V. Lange styrede C.
med stor Dygtighed til Udgangen af 1854—55,
han erhvervede til sit Teater H. C. Andersen’s
store Eventyrkomedier som »Mer end Perler
og Guld«, »Ole Lukøje«, »Hyldemo’er«, Hostrup’s
og hans Fællers af den Heibergske Styrelse
ringeagtede Studenterkomedier og Erik Bøgh’s
talrige dels bearbejdede, dels originale
Vaudeviller. Da Lange p. Gr. a. Uenighed om
Lejesummen forlod C. (1855), valgte Aktieselskabet
klogelig Erik Bøgh til artistisk Direktør, og det
lykkedes ogsaa denne i sit 5-aarige Direktorat
trods Lange’s farlige Konkurrence først paa
Hofteatret og senere paa Folketeatret at bevare
C. i Publikums Yndest uden at forandre Kurs.
De flg. Direktører holdt derimod ikke den rette
C.-Kurs. M. V. Brun (1860—62) lagde
Hovedvægten paa de drabelige Melodramaer, H. P.
Holst (1862—64) søgte at trække Publikum til
Huse ved al Slags Gæstespil, saaledes
udviskedes C.’s Særpræg mere og mere, sit endelige
Grundskud fik dette ved den elskværdige og
vittige Chr. Schmidt’s pludselige Død (22. Novbr
1865), thi han var ligesom Legemliggørelsen af
C.’s Teater. Derefter drev C. i nogle Aar for
Vind og Vove, indtil Theodor Andersen, først
i Forbindelse med Knoblauch og Stigaard,
derpaa alene, fik Roret og førte C. ind i sikre
Forhold. Andersen’s Styrelsestid (fra 1869—70
til 1883—84) var C.’s Glanstid; han spillede store
Folkekomedier og Operetter i mønstergyldig
Indstudering, og gennem en Række
omhyggelige Opførelser af fr. Stykker meddelte han det
danske Publikum Kundskab til det andet
Kejserdømmes Skuespildigtning. Efter Andersen’s
Bortgang til Dagmar-Teatret (1884) begyndte
atter en urolig Periode: først prøvede en af
Provinsernes bekendteste Teaterdirektører Aug.
Rasmussen sin Lykke paa C., men Heldet fulgte
ham ikke, og Marts 1887 maatte han standse,
senere drev Carl Nielsen (gift med den
tidligere C.-Primadonna Thora Schwartz-Nielsen)
i nogle Aar (Jan. 1888 til Maj 1890) C. med
pekuniært Held, derefter tog Aktieselskabet selv
Affære, men en Række Uheld fulgte Slag i Slag,
og 10. Jan. 1894 maatte Aktieselskabet standse
sine Betalinger, medens Personalet med Carl
Nielsen som Forretningsfører spillede Sæsonen
til Ende. 18. Juni 1894 dannede en Del
Partialobligationsejere i Aktieselskabet et nyt,
»Aktieselskabet C.-Etablissementet«, der en Maaneds
Tid efter fik Skøde paa det gl. Aktieselskabs
Ejendom og 1. Septbr s. A. Privilegium paa at
give Teaterforestilinger i denne. Samtidig
tiltraadte den dramatiske Forf. og Oversætter
Richard Schrøder som Lejer Ledelsen af Teatret,
og det lykkedes ham ved et bredt folkeligt
Repertoire at bringe C. ind i betryggende
pekuniære Forhold. Med Udgangen af 1899—1900
fratraadte Rich. Schrøder (d. 19. Apr. 1901)
Ledelsen af C. og Aktieselskabet overdrog denne
til den dramatiske Forf. Overretssagfører
Edgard Høyer, der imidlertid allerede halvandet
Aar efter (Jan. 1902) traadte tilbage. Fra Beg.
af det flg. Teateraar lejede Aktieselskabet
C.-Teatret til Dagmarteatrets Direktør Martinius
Nielsen, der forsøgte en Dobbeltdrift af de to
Teatre, men da Ulemperne havde vist sig større
end Fordelene, opgav han efter 3 Aars Forløb
C., og Ledelsen af det gik fra den flg. Sæsons
Beg. over til Direktør Fritz Petersen, der i
nogle Aar med Held drev det med et væsentligt
Operette- og Folkekomedie-Repertoire, indtil han
lod sig friste til (fra Beg. af 1910—11) at prøve
en Dobbeltdrift af C. og Dagmarteatret; denne
mislykkedes atter, og efter Fritz Petersen’s snart
paafølgende Død (Marts 1911) forsøgte den unge
Litterat Paul Fjeldgaard i den flg. Sæson at
drive C. med et litterært Repertoire, men da
dette mislykkedes, forlod han hurtigt Styret, der
gik over først til Skuespillerinden, Frk. Gerda
Christophersen og derefter til Skuespillerne
Holger Rasmussen og Hilmar Clausen, der (fra Beg.
af 1914—15) har drevet C. uden store litterære
Pretensioner, med økonomisk Held som
Operette- og til Dels Folkekomedie-Teater.
A. A.
Casinomøder. Ved denne Benævnelse tænkes
særlig paa 3 i Casinos store Sal afholdte
politiske Møder. Det første af dem holdtes 11. Marts
1848 efter Indbydelse af Hvidt, H. N. Clausen
o. a. af den liberale Oppositions Ledere og var
besøgt af c. 2300 Mennesker. Mødet var
foranlediget ved det truende slesvig-holstenske Røre,
og dets udtalte Formaal var at virke hen til
Danmarks og Slesvigs konstitutionelle Forening.
Resolutioner i denne Retning vedtoges med
overvældende Flertal. — Det andet C. holdtes 20.
Marts s. A., og Indbyderne var l det væsentlige
de samme som til det første. Mødets Karakter
var stærkt bevæget som Følge af de samme
Dag indløbne Efterretninger om det
slesvigholstenske Oprørs Udbrud, og de saa godt som
enstemmig vedtagne Resolutioner gik ud paa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
