- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
623

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cassagnac, Paul Granier de, (1843-1904) - Cassander, Georg, romersk-katolsk Fredsteolog (1513-66) - Cassandrino (ital.), en Art Maske- eller Marionetfigur, opfundet af Filippo Teoli - Cassano al Jonio, By i Syditalien, Prov. Cosenza - Cassano d'Adda, Flække i Norditalien, Prov. Milano, ligger ved højre Bred af Adda - Cassano della Murgie, Flække i Syditalien, Prov. Bari, ligger 30 km SSV. f. Bari - Cassas, Louis Francois, fransk Tegner og Rejsende (1756-1827) - Cassazione (ital.), egl. Afsked, betegnede opr. et Musikstykke, som afsluttede en længere Opførelse af Instrumentalstykker - Casse, Andreas Lorenz, da. Politiker og Jurist, (1803-1886)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sammen med de radikale Republikanere for
Konkordatets Ophævelse, fordi han deraf
ventede sig de bedste Frugter for Kirkens Sag. C.’s
Nederlag ved Valgene 1893 var derfor et
knusende Slag for Napoleonisterne. Han fik vistnok
til Dels Oprejsning herfor, idet han 1898 og
paa ny 1902 valgtes til Deputeretkamret, men
han opnaaede ikke senere at spille nogen
politisk Rolle.
E. E.

Cassander, Georg, romersk-katolsk
Fredsteolog (1513—66), var Lærer i Teologi og
kanonisk Ret i Brügge og Gent, men trak sig tilbage
til Köln for helt at vie sig til Studiet af
Stridspunkterne mellem Romerkirken og
Protestanterne for muligvis at finde en Udvej af dem. 1561
fremsatte han sine Tanker herom i et Skrift,
hvorpaa Svaret var et heftigt Angreb af Calvin
og Beza. Paa Kejser Ferdinand I’s Opfordring
skrev han 1564 et Skr., hvis Grundtanke er, at
man for at opnaa Enhed maa vende tilbage til
det apostolske Symbol og til Kirkefædrenes
overensstemmende Lære, Troen maa være den
samme, Meninger og Ritus kan være forsk.,
naar Kærligheden ikke lider derunder;
Protestanterne indrømmes Ret til at nyde Nadveren
under begge Skikkelser og til Præsteægteskab.
C.’s Forslag fik naturligvis kun teoretisk Bet.
Protestanterne vilde ikke nøjes med hans
Indrømmelser, og Romerkirken satte 1616 hans
Skr paa Index og fortalte, at han selv havde
forkastet dem paa sit Dødsleje. C.’s samlede
Skr udkom i Paris 1616. (Litt.: Birck,
»Cassander’s Ideen über Wiedervereinigung« [Köln
1876]).
L. M.

Cassandrino (ital.), en Art Maske- eller
Marionetfigur, opfundet af Filippo Teoli og kun
benyttet af ham; det er en skikkelig og
godmodig Borgermand, som kommer til at opleve
alle Haande underlige Hændelser.
E. G.

Cassano al Jonio [-↱iånio], By i Syditalien,
Prov. Cosenza. (1911) 8677 Indb. C. er
Bispesæde og driver betydelig Avl af Vin, Oliven og
Morbær. Paa den Høj, ved hvis Fod C. er
anlagt, ligger en gl Borg.
H. P. S.

Cassano d’Adda [-↱d-ad.a], Flække i
Norditalien, Prov. Milano, ligger ved højre Bred af
Adda. (1911) 9160 Indb. Ved C. har staaet Slag
1705, da Østerrigerne under Prins Eugen blev
overvundne af Franskmændene under Vendôme,
og 1799, da den fr. General Moreau blev
overvundet af Østerrigerne og Russerne under
Suvarov.
H. P. S.

Cassano della Murgie [-↱murdзe], Flække i
Syditalien, Prov. Bari, ligger 30 km SSV. f.
Bari i Landskabet Le Murgie. (1911) 6200 Indb.
H. P. S.

Cassas [ka↱sa], Louis François, fransk
Tegner og Rejsende (1756—1827). Efter at have
studeret Malerkunst og Arkitektur i Italien,
rejste han med den fr. Gesandt Choiseul-Gouffier
til Konstantinopel og siden med Lechevalier til
Egnen om Troja, hvorpaa han besøgte Syrien,
Palæstina og Ægypten. Hjemkommet til
Frankrig begyndte C. at udgive sine paa Rejsen med
største Omhyggelighed optagne og udførte
Planer og Tegninger af Mindesmærker i et stort
Billedværk: Voyages pittoresques de la Syrie, la
Phénicie, la Palestine et la Basse Égypte
, men
kun 30 Hefter udkom. Didot overtog vel
Fortsættelsen og lod Kobberpladerne udføre, men
de tilintetgjordes ved en Ildebrand, saaledes at
Værket er ufuldendt. Et andet Billedværk af C.:
Voyage pittoresque de l’Istrie et la Dalmatie
udgaves af Lavallée 1800 (i 14 Hæfter), og 1813
udgav C. med Banie: Grandes vues des
principaux monuments de la Grèce, de la Sicile et
de Rome
med Tekst af London. I École des
Beaux-Arts
i Paris findes et Galeri med
Modeller i Talk, der skyldes C., af de vigtigste
Bygningsruiner fra Oldtiden.
V. S.

Cassazione [kas.a↱tsione] (ital.), egl. Afsked,
betegnede opr. et Musikstykke, hvormed man
afsluttede en længere Opførelse af
Instrumentalstykker og saaledes tog Afsked med
Tilhørerne. Senere forstod man ved C., navnlig i Italien,
et i Stil med Serenaderne formet
Instrumentalstykke, bestemt til at udføres om Aftenen paa
Gaden ell. overhovedet i fri Luft — en Art
»Ständchen«. Besætningen var meget forsk.,
bestod ofte af fire, fem ell. fl. Soloinstrumenter.
Ogsaa Antallet af de enkelte Satser var mere
ell. mindre vilkaarligt; man finder i saadanne
C., der som en Art Symfoni anvendes til
Koncertbrug, indtil otte saadanne. Otto Jahn mener,
at C. en Tid lang har været anvendt som
Betegnelse for Instrumentalmusik overhovedet,
saavel Symfonier som Kvartetter.
S. L.

Casse, Andreas Lorenz, da. Politiker og
Jurist, f. i Kbhvn 1. Apr. 1803, d. 22. Novbr 1886.
C. blev 1824 cand. jur. og betraadte derefter
Embedsvejen. Efter nogen Tids Virksomhed i
Kancelliet blev han 1838 Overretsassessor og gik
derfra 1845 over i den nyoprettede
Kriminal- og Politiret. 1852 blev han, der imidlertid havde
taget den jur. Licentiat- og Doktorgrad, og som
havde Ry for at være en Mand med særlige
Anlæg for videnskabelig Forskning, tillige
Docent i Kirkeret ved Pastoralseminariet. C. havde
før 1848 ikke taget nogen Del i det politiske
Røre, ja ansaas endog for at være uvillig stemt
mod dette; men fra Frihedstidens Beg. sluttede
han sig til det nationalliberale Parti og blev,
efter et tidligere forgæves Forsøg, som dets
Kandidat valgt ind i Folketinget for Kbhvn’s 7.
Valgkreds. 1854 trak han sig, som fl. andre
Embedsmænd, tilbage fra den aktive Politik af
Frygt for, at den skarpe Opposition mod
Ministeriet Ørsted, som hans Parti paa Rigsdagen
førte, skulde komme i Kollision med hans
Embedsstilling. 1861 valgtes han dog paa ny i den
samme Kreds og holdt den, indtil han 1881 trak
sig tilbage. Imidlertid var han 1854 blevet
Borgemester i Kbhvn, 1856 Justitiarius i
Overretten og endelig 1860 Justitsminister i det efter
Rotwitt’s Død rekonstruerede Hall’ske
Ministerium. Han var som Minister en dygtig og
myndig Administrator og gennemførte fl. vigtige
Love, saaledes Lovene om Sø- og
Handelsretten og om Omordningen af Kjøbenhavns
Politi. I det Monrad’ske Ministerium bevarede
han sin Portefeuille og aftraadte først Juli 1864
sammen med Ministeriets Chef. I alle sine
offentlige Stillinger udmærkede C. sig ved
Skarpsindighed, Kundskabsrigdom og streng
Hæderlighed. Som Parlamentariker kom især hans
ypperlige Hukommelse ham til Nytte. Heller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0669.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free