- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
647

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Catanzaro, før Calabria ulteriore II, Prov. i Syditalien paa Halvøen Kalabrien - Cataphracti, se Panserkinder. - Cataplasma, d. s. s. Omslag, særlig Grødomslag (ogsaa kaldet C. emolliens, blødgørende Omslag) - Cataracta, Øjensygdom, se Stær. - Catargiu, Lascar, rum. Statsmand (1823-99) - Catarrhini (Simiæ catarrhinæ), smalnæsede Aber, Østaber, se Aber S. 83. - Catarrhus, se Katarr. - Catasaugua, Catasaqua, By i U. S. A., Stat Pennsylvania - Catawba, se Santee. - Catch (eng.), en for England ejendommelig Form for flerstemmige humoristiske Selskabssange - Catcher, se Brile. - Catchup, en Ekstrakt af Svampe og forsk. Krydderier, der i Ostindien benyttes som Tilsætning til Sauce - Cateau-Cambresis, le ell. alene Le Cateau, By i det nordlige Frankrig, Dept Nord - Catel, Charles Simon, fr. Komponist (1773-1830) - Catel, Franz Ludwig, Maler, (1778-1856) - Catena, Vincenzo di Biagio, kaldet C., ital. Maler, (c. 1470-1531)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Olie. Havnen Marina di C. ligger 10 km
fra Byen. C. er anlagt 963 af Byzantinerne og
led meget ved Jordskælvet 1683.
(C. A.). H. P. S.

Cataphracti [-↱frakti], se Panserkinder.

Cataplasma, d. s. s. Omslag, særlig
Grødomslag (ogsaa kaldet C. emolliens, blødgørende
Omslag). I St. f. Havregrød, der tillaves med
det samme, kan benyttes det saakaldte C.
artificiale
, kunstigt Omslag, der er lavet af en
særlig Masse (hovedsagelig Papmasse), der ved at
dyppes i varmt Vand faar en lgn. Konsistens og
Varme som et Grødomslag.
Lp. M.

Cataracta, Øjensygdom, se Stær.

Catargiu [katar↱dзiu], Lascar, rum.
Statsmand (1823—99), var 1857 Medlem af Moldaus
særlige Forsamling (»Divan«) og 1859 en af
Kandidaterne til Fyrsteværdigheden. Han
medvirkede 1866 til at fordrive Fyrst Alexander og
var Førsteminister i den ny Fyrst Carol’s første
Ministerium, dog kun i to Maaneder, samt paa
ny fra Marts 1871 til Maj 1876. Han var
udpræget konservativ og blev efter sin Afgang
endog sat under Anklage, men denne toges 1878
tilbage, og han var i en Rk. Aar Fører for
Oppositionen i Senatet. 1888 valgtes han til
Deputeretkamret og blev i Novbr dets Formand,
indtil han i Apr. 1889 blev Førsteminister; han
kunde dog ikke gennemføre sin russisksindede
Politik imod Kongens Modstand og fjernedes i
Novbr. s. A. I Marts 1891 blev han Indenrigs-
og i Decbr s. A. igen Førsteminister, men maatte
da for at sikre sin Stilling forbinde sig med
Junimisternes Fører Carp, samt baade opgive
sine russervenlige Planer og senere medvirke
til vigtige Reformers Gennemførelse. Han afgik
i Oktbr 1895 og kom ikke senere til Roret.
E. E.

Catarrhini [-↱ri.-] (Simiæ catarrhinæ),
smalnæsede Aber, Østaber, se Aber S. 83.

Catarrhus [-↱tarus], se Katarr.

Catasaugua [kätä↱så.gwa], Catasaqua, By
i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 5 km fra
Allentown paa venstre Bred af Lehigh River,
(1910) 5250 Indb. C. har Metal- og
Tekstilindustri.
H. P. S.

Catawba [kä↱tå.ba], se Santee.

Catch [kät∫] (eng.), en for England
ejendommelig Form for flerstemmige humoristiske
Selskabssange, der opr. var udarbejdede i streng
kanonisk ell. fugeret Stil og desuden udrustede med
alle Haande Vanskeligheder (Fordeling af
Ordene ell. af de enkelte Stavelser paa forsk.
Stemmer o. s. v.), der gjorde det til en hel
Kunst at synge dem. De ældste Samlinger af C.
er: Pammelia (1609), Deuteromelia (1609) og
Melismata (1611). 1761 oprettedes i London en
— endnu bestaaende — Catchclub, til
Vedligeholdelse og yderligere Udvikling af denne
Kunstform; ikke alene Englands fineste Musikere, men
ogsaa Personer inden for Landets fornemste
Kredse tælles bl. dens Medlemmer.
S. L.

Catcher [↱kät∫ə], se Brile.

Catchup [↱kät∫əp], en Ekstrakt af Svampe og
forsk. Krydderier, der i Ostindien benyttes som
Tilsætning til Sauce og udføres til Europa, hvor
den især benyttes i England.
K. M.

Cateau-Cambrésis, le [lö-ka↱to-kãbrer↱zi] ell.
alene Le Cateau, By i det nordlige Frankrig,
Dept Nord, Arrondissement Cambrai, 110 m
o. H., ved Escauts Biflod Selle, er Knudepunkt
paa Nordbanen og har (1911) 10212 Indb., et
Raadhus fra Renaissancetiden, et Hospital, et
Kommunal-Collège og stor Industri, især i Uld,
Bomuld, Olie, Sukker og Maskiner. Ved
Freden i C. 2. og 3. Apr. 1559 mellem Frankrig
paa den ene Side og Spanien, England og
Savojen paa den anden, opgav Frankrig sine
Erobringer, navnlig Piemont og Savojen, men
beholdt dog Calais, som det under Krigen havde
taget fra England, og fik Bekræftelse paa
Besiddelsen af Metz, Toul og Verdun. 1678, ved
Freden i Nijmegen, blev C. afstaaet til
Frankrig. For Marskal Mortier, som er født her, er
der (1838) i Byen rejst en Statue.
G. Ht.

Catel [ka↱tæl], Charles Simon, fr.
Komponist (1773—1830), var Elev af Gossec og
blev i Revolutionsaarene ved Siden af sin Lærer
Musikdirigent ved Nationalgarden, for hvilken
han havde komponeret og arrangeret forsk.
Militærmusik; ligeledes skrev C. Musikken ved
mange republikanske Festligheder. Da
Konservatoriet oprettedes i Paris, blev han Lærer
derved, og det var i denne Egenskab, han skrev
sin bekendte, klart affattede og meget benyttede
Traité d’harmonie (1802, siden i fl. Oplag og i
tysk, ital. og eng. Oversættelse). 1814 trak C. sig
tilbage fra sin Stilling ved Konservatoriet og
levede alene beskæftiget med at komponere.
Som Komponist har C. dog langtfra haft
samme Bet. som i sin Egenskab af Teoretiker.
W. B.

Catel [ka↱tæl], Franz Ludwig, Maler,
foreg.’s Broder, f. i Berlin 22. Febr 1778, d. i Rom
19. Decbr 1856. C. arbejdede i Beg. mest med Pen,
Tusk og Vandfarver (Illustrationer til Goethe’s
»Hermann und Dorothea« [1799]); i Paris lagde
han sig efter Oliemaleriet, og i Italien, hans
andet Hjem, uddannede han sig i
Landskabskunsten. Her, i Rom, sluttede han sig til den
Kunstnerkreds, der betegnes ved Navne som
Overbeck, Cornelius og Koch, og her malede
han de da moderne »skønne« Landskaber med
effektfulde Lysforhold, rig Arkitektur,
perspektivisk Virkning og store, rene Linier, der
breder sig stærkt paa det rent maleriskes
Bekostning. Til de bekendteste Arbejder af denne
dygtige, men konventionelt-akademiske Kunst hører
»Skt Peterskirkens Kolonnade i Maaneskin«,
»Via Appia«, »Storm paa Ætna«, »Vesuvs
Krater«, »Kloster ved Amalfi« etc. I Thorvaldsen’s
Museum ses »En neapolitansk Fiskerfamilie«,
»Grotte i Mæcenas’ Villa i Tivoli« og »Natstykke«
(Motiv efter Chateaubriand), i Münchens ny
Pinakotek bl. a. »Spansk Vinknejpe paa Ripa
Grande i Rom« (med Portrætter af Kronprins
Ludvig af Bayern og hans Kunstnerkreds). C.
malede ogsaa Historie- og Genrebilleder. Fra
1830 opholdt han sig hyppig paa sit Gods ved
Macerata i Marc Ancona. Fl. Arbejder i
Kunstmuseet i Kbhvn.
A. Hk.

Catena, Vincenzo di Biagio, kaldet
C., ital. Maler, af den venetianske Skole, f. c.
1470, d. 1531 i Venedig, uddannede sig her til
en dygtig, om ikke fremragende Maler under G.
Bellini, hvis Stil han efterlignede med Smag og
Forstaaelse. I det hele viser C.’s Kunst stærk
Paavirkning fra samtidige Venetianere, saaledes
ogsaa fra Giorgione. Til de bedste af hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0693.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free