- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
656

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Caulerpa, se Alger (Grønalger). - Caulfield, By i Australien, Staten Victoria, 10 km SØ. f. Melbourne - Caulitz, Peter, tysk Maler (1650-1719), anset Dyrmaler - Caulonia, By i Syditalien, Prov. Reggio di Calabria - Caulopteris kaldes nogle fra den yngre Del af den palæozoiske Tidsalder kendte Rester af Bregnestammer - Caumont, Arcisse de, fr. Arkæolog (1820-1873) - Caupolican, en Del af Dept Beni i Republikken Bolivia - Cauquenes, By i Prov. Maule i Chile, ligger 154 m o. H. paa Skraaningen af en Høj ved Rio Maules Biflod af s. N. - Caura, Biflod til Orinoco i Venezuela. - Caus, Salomon de, fr. Ingeniør (1576-1626) - causa (lat.: »Grund«, »Aarsag«, »Anledning«) (jur.) - causa cognita (lat.), »efter foreg. Sagsundersøgelse, c. incognita, »uden en saadan«. - causa efffciens, den egl. Aarsag til, at et Fænomen opstaar ell. ændrer sin Tilstand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Caulerpa [ka^u-], se Alger (Grønalger).

Caulfield [↱kå.£fi.£d], By i Australien, Staten
Victoria, 10 km SØ. f. Melbourne, med hvilken
den er forbundet ved Jernbane. C. har en
fortrinlig Væddeløbsbane og (1911) 7669 Indb.
M. V.

Caulitz [↱ka^ulits], Peter, tysk Maler
(1650—1719), anset Dyrmaler, uddannet dels i
Rom, dels og særlig efter Hollænderne. Han blev
1695 kurfyrstelig Hofmaler i Berlin.
A. Hk.

Caulonia [kau↱lånia], By i Syditalien, Prov.
Reggio di Calabria, ligger i en betydelig
Højde over Alaro ved den kalabriske Kystbane.
(1911) 9750 Indb., der driver Landbrug og
Handel med Sydfrugter. C. hed tidligere
Castelvetere og har først i den nyeste Tid faaet
Navn efter det antikke Kaulonia, der laa
7 km østligere ved Kysten.
H. P. S.

Caulopteris [ka^u-] kaldes nogle fra den yngre
Del af den palæozoiske Tidsalder kendte
Rester af Bregnestammer med store, forlængede
Bladar, der er ordnede i tydelige
Længderækker.
J. P. R.

Caumont [ko↱mǡ], Arcisse de, fr. Arkæolog
f. 1820 i Bayeux, d. 1873 i Caen. C. beskæftigede
sig først med Geologi, senere især med
middelalderlige Monumenter, kirkelige og verdslige, og
havde stor Fortjeneste saavel ved Studiet som
ved den offentlige Forsorg for deres Bevaring.
Viollet-le-Duc o. fl. saa i C. ligefrem
Grundlæggeren af den nationale Arkæologi. Han stiftede
Société des antiquaires de Normandie, der blev
Forbilledet for talrige andre rundt i Frankrig,
og 1834: Société française d’archéologie, hvis
Bulletin monumental han redigerede til 1872. Af
hans Skr bør nævnes: Cours d’antiquités
monumentales
(6 Bd, 1830—41) og Statistique
monumentale de Calvados
(5 Bd, 1847—67), samt en
»Ledetraad«: Abécédaire ou rudiments
d’archéologie
. C.’s Statue er rejst i Bayeux. (Litt.:
Robillard de Beaurepaire, M. de C.,
sa vie et ses œuvres
[Caen 1874]).
H. A. K.

Caupolicán [kaupåli↱kan], en Del af Dept
Beni i Republikken Bolivia, omfatter de
skovbevoksede Sletter mellem Andes’ Udløbere, Rio
Beni og Madre de Dios, og bebos af vilde
Indianerstammer.
M. V.

Cauquenes [kau↱kænæs], By i Prov. Maule i
Chile, ligger 154 m o. H. paa Skraaningen
af en Høj ved Rio Maules Biflod af s. N., har
overvejende enetages Huse, et Lyceum og c.
7000 Indb. C. blev grundlagt 1742.
M. V.

Caura [↱kaura], Biflod til Orinoco i Venezuela.
Udspringer med fl. Kildefloder paa Sierra
Pacaraima.
M. V.

Caus [ko’], Salomon de, fr. Ingeniør
(1576—1626), virkede i England og Tyskland og mod
Slutn. af sit Liv i Frankrig. Paa Grundlag af
hans Værk Les raisons des forces mouvantes
(1615), i hvilket han beskrev et Apparat til at
løfte Vand ved Damptryk, har Arago vistnok
med Urette tillagt ham Æren for
Dampmaskinens Opfindelse. C. har med Sagkundskab
behandlet Spørgsmaalet om Vanddampes
Anvendelse ved Konstruktionen af en hydraulisk
Maskine, og sikkert er det, at hans Udkast gav
Hovedanledningen til de snart flg. Opfindelser
paa dette Omraade. Fuldstændig uhistorisk er
Beretningen om, at C. paa Foranledning af
Richelieu blev sat som sindssyg i Hospitalet Bicètre.
Dette Sagn har A. Munch behandlet i Tragedien
»Salomon de C.« (Kria. 1854).

causa (lat.: »Grund«, »Aarsag«, »Anledning«)
(jur.). I romanistisk Retsvidenskab taler man
om et Løftes c. for dermed at udtrykke
»Skyldgrunden« ɔ: det reale Mellemværende, der staar
som Forudsætning for Løftet. Man taler om
Erhvervelser ex c. lucrativa, ɔ: som Gave, i
Modsætning dertil ex c. onorosa ɔ: imod Vederlag;
et Løfte har en injusta ell. turpis c., naar det
enten gaar ud paa noget ulovligt ell. usædeligt
(strider »imod Loven ell. Ærbarhed«, som der
staar i Chr. V’s L. 5—1—2), ell. naar det lover
Vederlag for en ulovlig ell. usædelig Handling.
Da der gælder forsk. Regler for Gaver og andre
Løfter, og de Usædelige Løfter som Regel er
ugyldige, har det ofte stor Interesse for
Parterne at oplyse Skyldgrunden. Men endvidere
gjaldt efter rom. Ret den Regel, at et Løfte
overhovedet ikke var retsgyldigt, medmindre
det enten var indgaaet i en bestemt Form
(stipulatio), ell. man oplyste en anerkendt
bagvedliggende Skyldgrund; f. Eks. ved et Løfte om
Penge, at de skyldtes som Vederlag for et Salg
ell. Brugsforhold ell. som Tilbagebetaling af et
Laan; ved Løfte om Udlevering af en Ting, at
man havde solgt den ell. haft den til Leje, Pant,
Forvaring e. l. I moderne eng. Ret kræves
enten en Form (Skrift og Segl, deed) ell. Bevis for,
at der er ydet ell. lovet Vederlag
(consideration). Efter begge Landes Ret kunde man
altsaa aldrig paaberaabe sig det simple Løfte
(pactum nudum). Efter de fleste øvrige moderne
Retsforfatninger og saaledes ogsaa efter da. og
no. Ret er det formfri Løfte forbindende.
Kreditor kan altsaa kræve Betaling uden at oplyse
c. Ja endnu mere. Parterne ønsker ofte at
løsrive Skylden fra dens c., saaledes at Betaling
skal erlægges, selv om Debitor beviser, at den
angivne Grund er urigtig. Naar saaledes en
Veksel udstedes, er det befriende, at Debitor
kan paavise, at der ikke er nogen »Valuta
modtaget«. Denne Lære, hvis praktiske Bet. i meget
beror paa, hvilke Krav man i Processen stiller
til Bevis og Modbevis, siges at anerkende
Gyldighed af et abstrakt Løfte. Bortset fra
saadanne Tilfælde er altsaa Reglen den, at Debitor
maa betale, medmindre han kan oplyse, at
Skyldgrunden mangler, f. Eks. at det solgte
aldrig blev leveret, ell. at der allerede en Gang
er betalt, c. possessionis betegner den
Rettighed, hvis Udøvelse giver sig Udtryk gennem en
given Besiddelse (om end Adkomsten maaske
ikke er i Orden), c. traditionis betegner en
Overdragelses Retsgrund, at det, som nu
overdrages, skyldes et Salg, en Bytteretshandel, en
Gave o. s. v. c. kan betegne en Retssag, se
causæ cognitio. (Litt.: Jul. Lassen,
»Haandbog i Obl.-Ret, alm. Del« (1908), særlig
S. 45—47, og Munch-Petersen, »Løftet og
dets Causa« (1896).
V. B.

causa cognita (lat.), »efter foreg.
Sagsundersøgelse, c. incognita, »uden en saadan«.
V. B.

causa efficiens, den egl. Aarsag til, at et
Fænomen opstaar ell. ændrer sin Tilstand,
modsat c. occasionalis, der kun er Betingelsen for,
at c. e. kan komme til at virke; overskæres den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0702.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free