Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - causa efffciens, den egl. Aarsag til, at et Fænomen opstaar ell. ændrer sin Tilstand - cause celebre (fr.), opsigtsvækkende Retssag. - Causerie (fr.), Samtale om mindre vigtige Ting, let Underholdning - causeur (fr.), Forf. af et Causerie; causeuse, Sofa til to Personer, »Sladresofa«. - causeway (eng.), ophøjet Vej, Landevej, Chaussé, ophøjet Sti (Trottoir). Giant's C. (s. d.). - Caussade, en smukt bygget Stad i det fr. Dept Tarn-et-Garonne - Causses, af lat. calx *c: Kalk, kaldes nogle tyndt befolkede Plateauer i det midterste og sydvestlige Frankrig - Caussidiéres, Marie, fransk Politiker (1808-61) - Caussin de Perceval, - 1) Jean Jacques. Antoine, fr. Orientalist, (1759-1835) - 2) Armand Pierre, fr. Orientalist, (1793-1871) - Caustica, d. s. s. Ætsningsmidler. - Causticum antimoniale, Klorantimon; C. lunare, Helvedsten; C. potentiale, salinum, Ætskali. - causæ cognitio, Sagens Undersøgelse, rom. Retsudtryk. - causæ spirituales (lat.), egl. aandelige Sager, i den kat. Kirkeret Sager, der henhørte under Kirkens Jurisdiktion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Snor, hvori et Legeme er ophængt, saaledes at
dette falder til Jorden, er Overskæringen c.
occasionalis, som betinger, at Tyngden, der er
den sande Aarsag til Faldet, kan komme til at
virke.
W. N.
cause célèbre [↱ko.z-se↱læbr] (fr.),
opsigtsvækkende Retssag.
Causerie [koz↱ri] (fr.), Samtale om mindre
vigtige Ting, let Underholdning. Feuilleton om
forsk. Emner (f. Eks. Sainte-Beuve’s causeries
du lundi [–dy-lö↱di]).
causeur [ko↱zö.r] (fr.), Forf. af et Causerie;
causeuse [ko↱zø.z], Sofa til to Personer,
»Sladresofa«.
causeway [↱kå.zwei] (eng.), ophøjet Vej,
Landevej, Chaussé, ophøjet Sti (Trottoir).
Giant’s C. (s. d.).
Caussade [ko↱sad], en smukt bygget Stad i
det fr. Dept Tarn-et-Garonne, Arrondissement
Montauban, ved Lère og ved Orléans-Banen,
med interessante Huse fra 14. Aarh.,
Fabrikation af Straahatte og Handel med Sukker,
Trøfler og Svesker og c. 3000 Indb.
G. Ht.
Causses [ko.s], af lat. calx ɔ: Kalk, kaldes
nogle tyndt befolkede Plateauer i det midterste
og sydvestlige Frankrig, især i Dept Aveyron
og Lozère. De er at betragte som sydvestlige
Udløbere af Cevennerne og bestaar mest af
næsten horisontale Lag af Jurakalk; Overfladen
er tør og fattig paa Vegetation, da Regnen
trænger ned gennem den porøse Kalk; de er mest
egnede til Faareavl, der leverer den bekendte
Roquefortost; dog dyrkes der ogsaa lidt Rug.
Ved 200—300 m dybe Furer, der
gennemstrømmes af Floder, bliver disse Kalkflader delte i fl.
Afdelinger. Den sydligste er Causse de
Larzac mellem Floderne Lodève og Millau med en
Middelhøjde af 750—900 m; N. f. den mellem
Tarn og Dourbie ligger den efter sine
Naaleskove kaldte C. Noir, der naar indtil 850 m,
og endnu nordligere den største af dem alle, C.
Méjean ell. Grand C., der har en Højde
af 900—1278 m og er 400 km2 med c. 2000 Indb.,
og som næsten helt er isoleret fra det
omliggende Land ved de stejle Vægge i Tarn, Tarnons
og Jontes Erosionsdale; endelig ligger mellem
Tarn og Lot C. de Sauveterre, der dog er
mindre skarpt adskilte end de andre og har en
mere ujævn Overflade. Disse er de vigtigste,
men der nævnes endnu fl. (mod V. C. de
Rouergue og C. de Quercy).
G. Ht.
Caussidières [kosi↱diæ.r], Marie, fransk
Politiker (1808—61), var Silkevæver i Lyon og
deltog Apr. 1834 i Arbejderopstanden i St
Étienne; dømtes til 20 Aars Fængsel, men blev
løsladt ved Amnestien 1837. Han blev nu
rejsende Agent for en Vinhandel, men virkede
samtidig med stor Iver for at skaffe Bladet
Reforme ny Holdere. Febr 1848 deltog C. i Kampen
og satte sig i Besiddelse af Politipræfektens
Embede, som han beholdt under den foreløbige
Regering. Han dannede et nyt Politi af
Februarkæmperne og overholdt Ordenen under de to
første Arbejderoptog 17. Marts og 16. April;
men da det blev klart, at Nationalforsamlingens
Flertal var imod det radikale Parti, var han
uvirksom over for den store Tumult 15. Maj og
maatte derfor opgive Stillingen. Ikke desmindre
genvalgtes han 5. Juni til Nationalforsamlingen.
I Aug. truedes han med Anklage for sin Færd
hin Dag og flygtede til London, hvor han siden
var Vinhandler. C. udgav 1848 to Bd
»Erindringer« til Forsvar for sin Optræden.
E. E.
Caussin de Perceval [ko↱sǣ-t-pærsö↱val],
1) Jean Jacques Antoine, fr. Orientalist,
f. i Montdidier 24. Juni 1759, d. i Paris 29. Juli
1835. C. studerede i Paris særligt Arabisk under
Cardonne og Deshauterayes, hvilken sidste han
1783 fulgte som Prof. i Arabisk ved Collège de
France. 1787 blev han tillige Konservator af de
østerlandske Haandskrifter i Nationalbiblioteket,
en Stilling, der fratoges ham 1792 under
Revolutionen. 1809 blev C. Medlem af Instituttets
3. Klasse og 1816 af Académie des Inscriptions.
C. har forfattet mange lærde Afh. (trykte især
i Instituttets Skr), har udgivet nøjagtige
Udgaver af arab. Forf.; saaledes 1818 Les cinquante
séances de Hariri, Fables de Lokman, Les
sept Moallakahs m. m. C. har ogsaa oversat fl.
arab. Forf. paa Fransk, bl. a. 1802 Histoire de
la Sicile sous la domination des Musselmans (af
Hovairi), Suite des Mille et une nuits (i 2 Bd);
1810 Tables astronomiques d’El Younis. Fra
Græsk oversatte C. 1796 Argonautertoget af
Apollonios fra Rhodos.
2) Armand Pierre, fr. Orientalist, ovenn.’s
Søn, f. 13. Jan, 1793 i Paris, d. 15. Jan. 1871
smst. under Belejringen. C. studerede
østerlandske Sprog, især Arabisk og Tyrkisk i Paris,
blev 1814 Tolk ved det fr. Gesandtskab i
Konstantinopel. 1817 gik han til Syrien, blev et Aar
hos Maronitterne paa Libanon og var derpaa
Tolk ved det fr. Konsulat i Aleppo. 1822 blev C.
Suppleant for sin Fader som Prof. i Arabisk ved
Collège de France og 1835 hans Eftermand. 1849
blev C. Medlem af Instituttet, i hvis Skr, ligesom
i Journal Asiatique, der findes fl. Afh. af C.
1822 oversatte han i Paris fra Tyrkisk et Værk
af Vassif Effendi om Krigen mellem Tyrkiet og
Rusland 1769—74, og 1833 et andet tyrk. Skr.
om Janitsharernes Undergang. Hans
Hovedværk: Essai sur l’histoire des Arabes avant
Islamisme udkom 1847 i Paris. Man skylder ogsaa
C. Udgivelsen af det af den fr. Orientalist Elie
Bocthor efterladte Værk Dictionnaire
français-arabe, som han berigede med værdifulde
Tilføjelser.
V. S.
Caustica, d. s. s. Ætsningsmidler.
Causticum antimoniale, Klorantimon; C.
lunare, Helvedsten; C. potentiale, salinum, Ætskali.
causæ cognitio, Sagens Undersøgelse, rom.
Retsudtryk. Retssager blev i Rom først foretagne
for Prætor; denne bragte Paastandene og
Parternes øvrige Anbringende i en vis Form, men
henviste saa Sagen til Dommerne (de Edsvorne),
som foretog den egl. Sagsundersøgelse (c. c.),
derunder Bevisførelsen. Undertiden skulde
Prætor dog foretage en mere ell. mindre
indgaaende c. c., før han lod Sagen gaa til Dommerne,
saaledes den særlige Undersøgelse (specialis
c. c.), som han skulde anstille, førend han gav
Retsmidlet in integrum restitutio (s. d.).
V. B.
causæ spirituales (lat.), egl. aandelige
Sager, i den middelalderlige kat. Kirkeret
Betegnelsen for de Sager, der henhørte under
Kirkens Jurisdiktion.
P. J. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
