- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
661

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cavalier, Jean, fr. Elfenbenarbejder - Cavaliere, Emilio del, ital. Komponist, (c. 1550-c. 1599) - Cavalieri, Bonaventura, ital. Matematiker (c. 1591-1647) - Cavallari, Francesco Saverio, ital. Arkitekt og Arkæolog, (1809-1896) - Cavallermaggiore, By i Norditalien, Prov. Cuneo, ligger 40 km NNØ. f. Cuneo - Cavalli, Francesco (egl. Caletti-Brun) ital. Operakomponist, (c. 1600-1676) - Cavalli, Per Axel Henrik, sv. Politiker og Embedsmand, (1852- ) - Cavallin, Christian, svensk Filolog, (1831-1890)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Cavaller [kava↱lie], Jean, fr.
Elfenbensarbejder, har fornemmelig virket uden for sit
Fædreland, var sysselsat ved Hofferne i
London og Brandenburg, en Tid ogsaa i Danmark,
men særlig i Sthlm, hvortil han kom i
1690’erne. Her var han endnu 1697, drog da
rimeligvis paa en Ekspedition til Rusland og
Ispahan, hvor han døde. I Sthlm udførte han en
Mængde dygtige Elfenbensmedailloner af
Datidens indflydelsesrige Personer, delvis bevarede
i Sthlm’s hist. Mus. og i private Samlinger;
ogsaa repræsenteret i adskillige tyske o. a. Mus.
A. Hk.

Cavaliere [kava↱liære], Emilio del, ital.
Komponist, f. c. 1550 i Rom, d. smst. c. 1599.
Han var en Tid lang Kunstintendant ved det
florentinske Hof og skal iflg. samtidige
Beretninger have skrevet Musik til de første helt
gennemkomponerede Skuespil, nemlig
Hyrdespillene Il Satiro og La disperazione di Fileno
(digtede af Laura Guidiccioni), opførte i Firenze
1590, fremdeles Il giuoco della cieca, opført
1595, altsaa nogle Aar førend Opførelsen af
Caccini’s og Peri’s Operaer. Disse Værker er
imidlertid gaaede tabt. Hans gejstlig-allegoriske
Musikdrama Di anima e di corpo er et Forsøg i
den ny recitativiske Musikstil, og har historisk
Interesse som det første Oratorium (opført Febr
1600 i Rom i Bedesalen [Oratorio] i Klostret
S. Maria in Vallicella).
A. H.

Cavalieri [kava↱liæri], Bonaventura, ital.
Matematiker (c. 1591—1647). C., der var Elev
af Galilei, blev 1619 Lærer i Matematik i Pisa
og var fra 1629 til sin Død Prof. i Matematik i
Bologna. Han tilhørte Jesuiternes Orden. Sin
største Ret. som Matematiker fik C. ved
sammen med Kepler, Pascal og Fermat at
genoptage og udvikle Infinitesimalregningen, der
havde hvilet siden Archimedes. I sine Værker:
Geometria indivisibilibus continuorum nova
quadam ratione promota
(1635, forbedret Udgave
1653) i 7 Bøger, og Exercitationes geometricæ
sex
(1647), bestemmer han Rumfang og
Fladeindhold m. m. ved at dele dem i uendelig
smaa Dele, som staar i simple Relationer til
lgn. Dele af bekendte Rumlang og
Fladeindhold; derved faas Relationer mellem de
bekendte og de søgte Størrelser, som tjener til
de sidstes Bestemmelse. En Beskyldning af
Guldin for at have plagieret Kepler imødegaar C.
i Exercitationes. C. har videre skrevet et Par
astronomisk-trigonometriske Værker, i hvilke
han giver et originalt Bevis for Udtrykket for
den sfæriske Trekants Areal.
Chr. C.

Cavallari, Francesco Saverio, ital.
Arkitekt og Arkæolog, f. i Palermo 2. Marts
1809, d. smst. 1. Oktbr 1896. Gennem
Virksomhed som Tegner og Gravør ved store
Tavleværker, bl. a. for Serra di Falco, førtes C. ind
paa de arkæol. Fag, hvortil han ogsaa
uddannede sig i Göttingen, hvor han 1848 blev Dr.,
1851 Prof. i Palermo, senere i Milano; efter
nogle Aars Ophold i Meksiko, som Direktør for
Kunstakademiet, kaldtes han 1864 tilbage til
Sicilien og blev Direktør for Kommissionen for Øens
Mindesmærker; 1879 undersøgte han Sybaris.
Talrige arkæol. Tidsskriftsafh., bl. a. i Bull.
della comm. di antich. e belle arti di Sicilia
og
Notizie degli scavi. Endvidere bl. a. Relazione
sullo stato delle antichita di Sicilia
1860—72
(1873); Topographia archæol. di Siracusa (1883,
tysk Udg. 1887).
H. A. K.

Cavallermaggiore [-ma↱d.зore], By i
Norditalien, Prov. Cuneo, ligger 40 km NNØ. f.
Cuneo paa den piemontesiske Slette. (1911) 4934
Indb. C. var i Middelalderen af Vigtighed som
Fæstning og er nu Knudepunkt for fl.
Jernbaner. C. har Silkespinderier.
H. P. S.

Cavalli, Francesco (egl. Caletti-Brun
ital. Operakomponist, f. c. 1600 i Crema ved
Venedig, d. 14. Jan. 1676 i Venedig. Opdraget
i den venetianske Nobile Cavalli’s Hus, hvis
Navn han antog, blev C. Sanger ved S. Marco,
rykkede efterhaanden op til højere Stillinger,
til 2. og 1. Organist, til Slutning Kapelmester
ved samme Kirke (1668). Skønt saaledes i sin
officielle Stilling knyttet til Kirken, er det dog
nærmest hans Virksomhed for Scenen, der har
Interesse. Den geniale Claudio Monteverdi var
hans Læremester, og C. fik en lgn. Bet. som
denne for Udviklingen af Operaen i dens første
Periode. — 2 Aar efter den faste Operascenes
Aabning i Venedig skrev han sin første Opera, Le
nozze di Teti e di Peleo
(1639); sin sidste Opera,
Coriolano, skrev han 1669 for Parma. I de
mellemliggende 30 Aar har han i alt komponeret 39
store Operaer. Hans Musik er præget af et
dramatisk Talent, en Friskhed og en Originalitet,
som endnu kan bestaa sin Prøve. Af hans
Operaer maa fornemmelig mærkes Giasone, hans
Hovedværk (1649) samt Serse (1660), skrevet til
Ludvig XIV’s Formælingsfest i Paris, hvortil C.
i den Anledning var personlig indbudt. I hans
Operaer er Recitativet betydelig udviklet og de
kantabile Steder fortætter sig til smaa Arioso’er
af melodisk Bredde, Beg. til den egl. »Arie«
(s. d.).
A. H.

Cavalli, Per Axel Henrik, sv. Politiker
og Embedsmand, f. 31. Maj 1852, studerede i
Lund 1870—73 og fik tidlig tildelt offentlige
Hverv; han var saaledes 1888 og 89 Statsrevisor
og sad Aar efter Aar i de forskelligste
Skattekomiteer. Fra 1890 har han haft Sæde i første
Kammer, i hvis Skatteudvalg han var Formand
1894—1910. I Rigsdagen ytrede C. sig næsten
udelukkende kun i sit Speciale: Skattevæsen,
og i næste Række optraadte han i
Unionsanliggender. Han sad ogsaa 1905 i det særlige
Unionsudvalg. I de Aar, hvor Toldstriden
beherskede Diskussionen, stod han som en af
Toldbeskyttelsens Ledere. Paa een Gang myndig og
smidig gjorde han 1905—06 god Fyldest i
Forhandlingerne ang. en tysk-sv. Handelstraktat. C.
har Sæde i Styrelsen for »Sveriges allm.
hypoteksbank« og »Postsparbanken« samt for forsk.
Industrianlæg. Han er Formand i
Brændevinstrusten. 1903 blev han jur. Æresdoktor i Lund.
A. M. D.

Cavallin, Christian, svensk Filolog, f. i
Borlunde Sogn, Malmöhus Len 3. Septbr 1831,
d. i Lund 10. Oktbr 1890. C. blev Student i
Lund 1847, Dr. phil. 1853. Docent i Latin 1857,
Adjunkt ved Univ. i Lund 1864 og Professor i
Græsk smst. 1875. Hans vigtigste Arbejder er:
De L. Apuleio, scriptore latino, adversaria
(1857); De positione nominum latinorum (1863);

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0707.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free