- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
664

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cavendish, Henry, eng. Kemiker og Fysiker, (1731-1810) - Cayentou, Josephe Bienaimé (1795-1877), fransk Farmakolog og Prof. - Caveri, d. s. s. Kaweri. - Cavernitis, sjælden anvendt Betegnelse for en mest kronisk Betændelse i Corpus cavernosum (se Corpus) - Cavia, se Kavier. - Cavicornia (Pecora cavicornia), skedehornede Drøvtyggere, Hornkvæg, d. e. Antiloper, Skovbukke, Okser, Faar og Geder. - Cavini, Giovanni dal, ital. Stempelskærer og Billedhugger fra Padua (1500-70) - Cavite, Manilas Havneby - Cavling, Henrik, dansk Journalist og Forfatter,(1858- ) - Cavore, fr. Cavour, By i Norditalien, Prov. Turin - Cavos, Catterino, ital. Operakomponist (1776-1840) - Cavour, Camillo Benso di, Greve, ital. Statsmand, (1810-1861)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indrømmede, at de fleste Fænomener forklaredes lige saa
godt ell. næsten lige saa godt af Lavoisier.
Grunden til denne Fastholden ligger maaske til
Dels i, at han mente, at Flogiston og Brint var
det samme, men sikkert mest i, at han havde
mere Interesse for Kendsgerninger fastslaaede
ved Forsøg end for teoretiske Spekulationer.

Af hans fysiske Arbejder er det betydeligste
hans Bestemmelse af Jordklodens
Middelvægtfylde 1798, som han fandt = 5,48. Han
benyttede hertil en Snovægt, som han lod
bygge efter John Michells, af ham selv paa flere
Punkter forbedrede Tegninger, ved hvis Hjælp
han bestemte Tiltrækningen mellem en større
og en mindre Blykugle. Største Delen af de
Arbejder, han selv offentliggjorde, findes i
Philosophical Transactions, men en hel Del blev først
offentliggjort 1879, af J. C. Maxwell, under
Titlen: Electrical Researches of the hon. H. C.
1803 blev han udenlandsk Medlem af Institut
de France
. En Del af hans Instrumenter
opbevares endnu af the Royal Society i London.
(Litt.: G. Wilson, The life of the hon. H. C.
[London 1851]).
R. K.

Caventou [kavã↱tu], Josephe Bienaimé
(1795—1877), fransk Farmakolog og Prof. ved
den farmaceutiske Læreanstalt i Paris. C. har
sammen med Pelletier opdaget Stryknin og
Brucin.
E. K.

Caveri [↱kå.vəri], d. s. s. Kaweri.

Cavernitis, sjælden anvendt Betegnelse for
en mest kronisk Betændelse i Corpus
cavernosum
(se Corpus). Opstaar undertiden ved
Betændelser i Urinrøret.
E. A. T.

Cavia, se Kavier.

Cavicornia (Pecora cavicornia), skedehornede
Drøvtyggere, Hornkvæg,, d. e. Antiloper,
Skovbukke, Okser, Faar og Geder.
R. Hg.

Cavini, Giovanni dal, ital.
Stempelskærer og Billedhugger fra Padua (1500—70),
var en udmærket Medaillør, der med stor
Dygtighed efterlignede antikke Mønter, saa godt
endogsaa, at C.’s Kopier (»Paduaner-Mønter«),
efter at have faaet det rette Udseende af Ælde
gennem Antikvitetshandlernes Bearbejdelse, i
lang Tid gik for ægte.
A. Hk.

Cavite, Manilas Havneby. Paa C.’s Red stod
1. Maj 1898 et Søslag, i hvilket Amerikanerne
under Dewey tilintetgjorde den sp. Flaade
under Montojos.

Cavling, Henrik, dansk Journalist og
Forfatter, f. i Lyngby 22. Marts 1858. Efter at have
været Maskinist tog C. Præliminæreksamen og
Lærereksamen (Blaagaard), var nogen Tid i
Lærervirksomhed og begyndte derefter sin
journalistiske Løbebane ved »Dagsavisen« og
»Morgenbladet«. Som en af Dagbladet
»Politiken«’s faste Medarbejdere (fra 1886) gjorde
C. sig bekendt som Journalist ved sin livlige og
malende Pen samt dristige Fantasi; han blev
Bladets »flyvende Korrespondent« og
behandlede samtidig under Mærket »Ignotus« alle
Haande hjemlige Emner. Samme Egenskaber
præger hans Rejseskildringer: »Det danske
Vestindien« (1894), »Fra Amerika« 1—2 (1897),
»Paris« (1908), »Østen« 1—2 (1901—02),
»London« 1—2 (1903—04). C. har desuden forfattet
en Roman »Fra de dybe Dale« (1894) og et
Skuespil »Den vestindiske Soldat«, hvis
Opførelse blev forbudt. Fra 1904 er C. Udgiver og
Redaktør af »Politiken«.
J. Cl.

Cavore, fr. Cavour, By i Norditalien, Prov.
Turin, ligger i en frugtbar Dal ved Floden
Pellice og ved Foden af Alperne. (1911) 6600 Indb.
C. har Silke- og Klædeindustri samt Brud af
Skifer og Marmor.
H. P. S.

Cavos, Catterino, ital. Operakomponist
(1776—1840), kom, efter at have erhvervet sig
et velkendt Navn som Komponist, 1797 til
Petrograd, hvor han komponerede en Del
Operaer til Dels til russ. Tekster, deriblandt »Ivan
Sussanina« (samme Stof, som Glinka senere
behandlede i »Livet for Zaren«), og som
Kapelmester havde fortjenstfuld Indflydelse paa
Musiklivet. C., der var en begavet Musiker,
benyttede hist og her i sine Operaer Motiver fra
den russ. Nationalmusik.
W. B.

Cavour [ka↱vur], Camillo Benso di,
Greve, ital. Statsmand, f. 10. Aug. 1810 i Turin,
d. 6. Juni 1861 smst., hørte til en gl
piemontesisk Adelsslægt, som opr. havde hjemme i
den lille By
Chieri
(ligesom Slægterne
Balbo og
Broglie). Slægtens
Valgsprog
»Gott will
Recht« skal
skrive sig fra
en tysk
Ridder, der kom
til Landet i
Kejser
Frederik
Barbarossa’s Følge
(i 12. Aarh.)
og ægtede
Slægten
Benso’s
Arvedatter; 1649
fik en Benso Markisatet C. Hans egen
Farmoder hørte til den savojiske Slægt Sales
(ligesom den hellige Biskop Frants fra S.),
medens hans Moder var af en Hugenotslægt
fra Genève. Han havde Pauline Bonaparte til
Gudmoder og fik Fornavnet Camillo efter
hendes Ægtefælle Fyrst Borghese. Hans Fader var
velkendt som udpræget Absolutist (blev 1831
Politidirektør i Turin), og den øvrige Slægt
hyldede for største Delen lgn. Meninger; dens
Omgangssprog var — som Adelens dengang —
fr., og C. lærte det ital. som et fremmed Sprog,
Som yngre Søn af en Adelsmand skulde han
være Officer og kom 1820 paa Militærskolen i
Turin, hvor han særlig lagde sig efter
Matematik. 1824 blev han kgl. Page, men hans stolte
og stejle Væsen oprørtes over at skulle »bære
Liberi«; for nogle skarpe Ytringer fjernedes han
allerede n. A. fra Hoffet som »Jakobiner«. Snart
efter afgik han fra Militærskolen som den
første af sit Hold og efter en usædvanlig kort
Læretid, og blev nu Ingeniørløjtnant, men blev
i Reglen forsat til de fjerneste Poster, mistænkt
for sit Frisind. Han glædede sig over
Grækernes Frihedskamp som et godt Varsel for

illustration placeholder
C. B. di Cavour.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0710.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free