Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cazenave,Pierre Louis Alphée, fr. Dermatolog (1795-1877) - Cazenove de Pradine, Edouard de, fransk Politiker, (1838- ) - Cazin, Jean Charles, fr. Maler, (1841-1901) - Cazorla, By i det sydlige Spanien, Prov. Jaen, ligger paa Vestsiden af Sierra de C. - Cazot, Jules, fransk Statsmand, (1821- ) - Cazotte, Jacques, fr. Forf. (1719-92) - Cd., kem. Tegn for Kadmium. - C-dur, den Durtonart, der har C til Grundtone, den første og normgiveride Toneart i det moderne Tonesystem - Ce., kem. Tegn for Cerium. - Ceán Bermúdez, Juan Agustín, sp. Kunsthistoriker, (1749-1829) - Ceanothus L., Slægt af Vrietornfam., indtil l m høje Buske - Cearà, Stat i det nordlige Brasilien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Materia medica, men da han uden Held havde
konkurreret om Lærestolen i dette Fag,
genoptog han sit Speciale, Hudsygdommene, og
naaede Berømmelse ved at bryde med de gl.
Systemer, der var byggede paa Spekulation og
Teori. I Stedet indførte han den nøjagtige
Iagttagelse af Hudsygdommenes Karakter og satte
derved den kliniske Observation i Højsædet. C.
er Forf. til en Mængde Afh. vedrørende
Dermatologien.
J. S. J.
Cazenove de Pradine [kaz↱nåv-dö-pra↱din],
Edouard de, fransk Politiker, f. 1838, af
en gl Adelsslægt i Gascogne, var i fl. Aar
Sekretær hos Greven af Chambord og kæmpede
1870 frivillig i Charette’s Korps. 1871—75 var
han Medlem af Nationalforsamlingen, hvor han
hørte til de yderligste Legitimister, forsvarede
varmt den kat. Kirke og stemte imod
Forfatningslovene 1875. Han søgte 1876 forgæves Valg,
men blev 1884—89 Medlem af Deputeretkamret;
han var selvfølgelig Modstander af Republikken,
men vilde ikke deltage i Forbundet med
Boulanger 1889, fordi han afskyede
Sammenslutninger mellem politiske Partier.
E. E.
Cazin [ka↱zǣ], Jean Charles, fr. Maler,
f. 1841 i Samer (Pas-de-Calais), d. 1901 i
Lavandou. Elev af Lecoq de Boisbaudran kom han
1871 til England, hvor han i tre Aar væsentlig
dyrkede Keramikken. Han udstillede første Gang
paa Salonen 1876 (Le chantier). »Flugten til
Ægypten« (1877) var det første i Rk. af hans
smukke, religiøse Stemningsbilleder; senere
fulgte »Tobias« (Mus. i Lille), hans Hovedværk,
»Hagar og Ismael« (1880, Luxembourg-Mus.) og
det skarpt kritiserede »Judith« (udstillet 1888
paa den fr. Kunstudstilling i Kbhvn).
Efterhaanden blev Landskabet det herskende i hans Kunst,
ogsaa i Figurbillederne. Hans skønne, sarte
Landskaber (fra Seine-et-Marne m. v.) med de
douce Toners Harmoni er som al hans Kunst
særprægede, stemningsbaarne, storladne. Hans
fremragende Kunstnerpersonlighed er i Slægt
med og staar i Gæld til Puvis de Chavannes,
hvis Arbejder i Panthéon han fuldførte. (Litt.:
L. Bénédite, »C.« [Paris 1901]). — Hans
Hustru, Marie C., f. Guillet, f. i Paimbœuf 1845,
er ligesom C. Maler og Raderer, desuden
Billedhuggerinde (»David« i Luxembourg-Mus.), et
frodigt Talent: Landskabs-, Figur- og
Dyrebilleder, Keramik m. v. — Deres Søn, Michel
C., f. 1869 i Paris, virker som Billedhugger,
Medaillør, Keramiker og Raderer.
A. Hk.
Cazorla [ka↱þårla], By i det sydlige Spanien,
Prov. Jaen, ligger paa Vestsiden af Sierra
de C., rom. Mons Argentarius, et skov- og
vandrigt Bjergstrøg ved Guadalquivirs Kilder.
Byen har (1901) 7936 Indb.
H. P. S.
Cazot [ka↱zo], Jules, fransk Statsmand;
f. 1821, blev 1848 Advokat i Montpellier og
protesterede 1851 imod Statskuppet; flyttede 1859
til Nimes, 1870 var han en af Gambetta’s
Generalsekretærer (for Indenrigsministeriet) og
valgtes Juli 1871 til Nationalforsamlingen, hvor han
sluttede sig til det yderste Venstre (blev
Formand for Gruppen); blev 1875 livsvarig Senator.
Som Justitsminister Decbr 1879—Febr 1882 tog
hann vigtig Del i Forholdsreglerne imod de
gejstlige Ordener og forberedte Domstolenes
Omordning. 1883 blev C. Præsident for
Kassationsretten, men maatte n. A. tage sin Afsked, fordi
han var indviklet i et Aktieselskabs mislige
Fallit. Derimod var han Medlem af den særlige
Domstol (for politiske Sager) over Boulanger
1890 og Deroulède 1899. 1890—1904 var C. en af
Senatets Kvæstorer.
E. E.
Cazotte [ka↱zåt], Jacques, fr. Forf.
(1719—92), blev ansat i Marineforvaltningen og
tilbragte som Embedsmand en Del Aar paa
Martinique, hvor han ægtede en Datter af
Overdommeren. Hjemvendt til Paris syslede han
med Litt., blev Mystiker og gik over til
Martinisternes Sekt. Nogle Viser, navnlig et Par
Vuggesange, har gjort ham berømt. Han
udgav en Rk. arab. Fortællinger som en Slags
Fortsættelse af »Tusind og een Nat«, men vakte
især Opsigt ved den humoristiske Ridderroman
»Ollivier« (1762, 2 Bd) og allermest ved den
eventyrlige og mystiske Fortælling Le diable
amoureux (1772), som har fundet mange Læsere
helt op til den nyeste Tid. Under Revolutionen
blev han fængslet og guillotineret.
S. Ms.
Cd., kem. Tegn for Kadmium.
C-dur, den Durtonart, der har C til
Grundtone, den første og normgivende Toneart i det
moderne Tonesystem. Den har ingen Fortegn,
og Klaviaturerne i vore moderne
Klaverinstrumenter er saaledes konstruerede, at
Undertangenterne netop svarer til Tonerne i C-Skalaen.
Ce., kem. Tegn for Cerium.
Ceán Bermúdez [þæ↱an-wær↱muðæþ], Juan
Agustín, sp. Kunsthistoriker, f. 17. Septbr
1749 i Gijon, d. i Madrid 3. Decbr 1829. I sin
Ungdom stod han den berømte Digter og
Statsmand Jovellanos meget nær, nød godt af hans
Beskyttelse og blev derved i Stand til at studere
Kunsten praktisk og teoretisk under Rafael
Mengs’ Vejledning. Han blev dog altid mere
Videnskabsmand end Maler. Grundlagde et
Kunstakademi i Sevilla 1779, og Frugterne af
sine kunsthistoriske Undersøgelser har han især
nedlagt i Skr som Diccionario histórico de los
mas ilustres profesores de las bellas aries en
España (1800, 6 Bd). 1870 udkom en Samling
mindre Afh. af ham over kunsthistoriske Emner,
med Titlen Ocios. Desuden en
Levnedsbeskrivelse af Jovellanos (1814).
E. G.
Ceanothus L., Slægt af Vrietornfam., indtil
1 m høje Buske med spredte ell. modsatte, hele,
fjernervede og ofte fint savtakkede Blade og
tætte, rigtblomstrende Blomsterstande. De smaa
Blomster er hvide ell. blaa (Bægeret ensfarvet
med Kronen) og Kronbladene skeformede. C. 40
Arter fra Nordamerika.
A. M.
C. americanus L. har hvide Blomster, C.
azureus Desf., Meksiko, lyseblaa. Disse dyrkes
paa Friland (ogsaa i Kria’s bot. Have) og
blomstrer i Aug. og Septbr, da der ellers ikke er
mange Busketplanter i Blomst. Ofte fryser de
stærkt tilbage om Vinteren, men skyder da paa
ny fra Grunden. De formeres ved Frø.
L. H.
Ceará [siə↱ra], Stat i det nordlige Brasilien,
160000 km2 med (1908) 886000 Indb., hvoraf c.
37 % Hvide, 49 % Blandinger, mest Mestitser,
Resten Indianere og Negre. Den største Del af
C. er tør og lidet frugtbar. Der dyrkes Majs,
Maniok, Kaffe og Bomuld, men vigtigere end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
