Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ceratopyge, en Slægt af Trilobiter, ejendommelig for nedre Silur - Ceratospongiæ, se Svampe (zool.). - Ceratostomella, Slægt af Kernesvampe. - Ceratostonia, se blaa Splint. - Cerbera L., Slægt af Singrønfam., mælkesaftførende Buske ell. Træer - Cerberus, se Kerberos. - Cercaria, se Ikter. - cercar la nota (ital., egl.: »at søge Noden«), tekn. Udtryk, der betegner, at den Syngende trækker en Tone over til den flg. - Cerceau, J. A. du, se Ducerceau. - Cercis L., Slægt af Cæsalpiniaceæ, Træer og Buske uden Torne - Cercolabes, se Gnaverpindsvin. - Cercoleptes (Kinkaju), se Halvbjørne. - Cercopithecus, se Marekatte. - Cercespora Fres., Svampeslægt af Hyphomyceter, hvis Arter snylter paa forsk. Planters Blade - Cerda, de la, sp. Adelsfamilie - Cerdagne, sp. la Cerdaña, Dal i den østlige Del af Pyrenæerne - Cerdo, syr. Gnostiker, der c. 140 e. Kr. kom til Rom - Cerealia (lat.), rom. Fest for Ceres. - Cerealier (lat.) (»Gaver fra Ceres«), Græsser, hvis Korn anvendes til Føde. - Cerealin, et diastatisk Ferment i Kornsorternes Frø. - Cerealis, Quintus Petilius, rom. Feltherre, førte under Kejser Vespasian Befalingen mod Bataverne - Cerebellum, d. s. s. den lille Hjerne. - cerebral-, hvad der hører til Hjernen eller har med denne at gøre - Cerebrallyd skal gengive sanskrit, murdha-nya, de med ombøjet Tungespids udtalte Konsonanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke iagttagne. C.-Kalken hviler paa
Dictyonemaskifer og følges af den nedre Graptolitskifer.
T. K.
Ceratospongiæ, se Svampe (zool.).
Ceratostomella, Slægt af Kernesvampe. C.
pilifera (Fr.) Wt. er alm. i Fyrreved og farver
dette blaagraat.
F. K. R.
Ceratostonia, se blaa Splint.
Cerbera L., Slægt af Singrønfam.,
mælkesaftførende Buske ell. Træer med spredte,
aflange, fjernervede og næsten læderagtige Blade
og store, tragtformede, hvide ell. røde Blomster
i sammensatte Klaser; Frugten er en- ell.
to-frøet Stenfrugt. 5 Arter i det tropiske Asien og
paa Madagaskar. Nogle har en giftig
Mælkesaft, andre giftige Frø. Den under Navn af C.
Ahouai (Ahovaitræ) af Lamarck afbildede
Plante er sandsynligvis Thevetia neriifolia Juss.
A. M.
Cerberus, se Kerberos.
Cercaria, se Ikter.
cercar la nota [t∫er↱kar-la-↱nåta] (ital., egl.:
»at søge Noden«), et i Sangkunsten benyttet
tekn. Udtryk, der betegner, at den Syngende
ansætter en flg. Tone paa den til den
foregaaende hørende Stavelse, ell. m. a. O. trækker
en Tone saaledes over til den flg., at denne
allerede antydes, inden det Øjeblik, da den egl.
skulde indtræde, dog paa den til den
foregaaende Tone hørende Stavelse, c. l. n. anvendes ved
det saakaldte Portamento (s. d.), ligesom
enkelte Sanglærere anvender det i Tilfælde, hvor
Eleven har vanskeligt ved at træffe de
paagældende Intervaller.
S. L.
Cerceau [sær↱so], J. A. du, se Ducerceau.
Cercis L., Slægt af Cæsalpiniaceæ, Træer og
Buske uden Torne med usammensatte,
nyreformede, ofte udrandede Blade og Blomster, der
minder om Ærteblomsten, men afviger fra
denne bl. a. ved Kronbladenes Dækning og ved, at
bageste Kronblad er mindst; Kronbladene er
rosa- ell. purpurfarvede. Blomsterne sidder i
korte, duskformede Stande, ofte paa de ældre
Grene; Blomstring før Løvspring. Frugten er en
tynd, sammentrykt, lidt vinget, ved Modningen
opspringende Bælg. — 5 Arter fra Sydeuropa,
Mellemasien, Japan og Nordamerika. C.
Siliquastrum L. fra Sydeuropa og Vestasien
plantes i danske Haver under Navn af Judastræ
— Judas Iskariotes skal efter Sagnet have
hængt sig i et C.-Træ —; det lider i Danmark
saa meget af Vinterkulden, at det vanskelig
naar tilstrækkelig Størrelse til at blomstre.
Bladene, der har en skarp Smag, anvendes som
Salat; Veddet (Cercistræ) benyttes i det
finere Møbelsnedkeri og som Farvetræ. C.
canadensis L. fra det østlige Nordamerika leverer
ogsaa fortrinligt Gavntræ.
N. H.
Cercolabes, se Gnaverpindsvin.
Cercoleptes (Kinkaju), se Halvbjørne.
Cercopithecus [-↱te.-], se Marekatte.
Cercospora Fres., Svampeslægt af
Hyphomyceter, hvis Arter snylter paa forsk. Planters
Blade, paa hvilke de frembringer oftest
brunlige Pletter (»Bladpletsyge«); saaledes lever f.
Eks. C. microsora Sacc. og exitiosa Sydow.
(Lindekræft) paa Lind, C. melonis Cooke (Rudeplet)
paa Agurk, o. s. v. Frugthyferne kommer
knippevis frem gennem Spalteaabningerne paa de
angrebne Bladdele og bærer i Spidsen hver en
lang, flerrummet Spore. Flere C.-Arter er
Ungdomsstadier af forsk. paa Blade levende
Pyrenomyceter.
F. K. R.
Cerda, de la [ðæ-la-↱þærda], sp. Adelsfamilie,
nedstammende fra Fernando de la C., der
var ældste Søn af Kong Alfons X af Kastilien
og Leon, og som kaldtes C. efter en Haardusk
(sp.: cerda), som han havde paa Skulderen.
Han ægtede 1269 Blanca, en Datter af Ludvig
IX af Frankrig, og faldt under et Felttog mod
Maurerne 1275. Alfons X erklærede nu sin
anden Søn, Sancho (IV), for Tronfølger, skønt
Fernando efterlod to Sønner, Fernando og
Alfonso de la C.; men deres Moder
forsvarede deres Rettigheder til Kronen og fandt
Hjælp hos sin Broder, Kong Filip III; til sidst
frasagde Brødrene sig dog deres Krav mod en
Skadeserstatning. Alfonso tog Ophold i
Frankrig, hvor Filip den Smukke forlenede ham med
Baroniet Lunel; fra ham og hans Hustru,
Grevinde Mahaut af Clermont, nedstammer Huset
Medina-Sidonia. Hans ældste Søn, Luis de la
C., blev en navnkundig Søhelt, der udmærkede
sig under Kampene mod England; 1344
udnævnte Paven ham til Fyrste af de canariske
Øer.
Kr. E.
Cerdagne [sær↱danj], sp. la Cerdaña, Dal
i den østlige Del af Pyrenæerne, begynder i det
fr. Dept Pyrénées Orientales S. f. Col de la
Perche og strækker sig i sydvestlig Retning
ind i de sp. Prov. Gerona og Lerida. Allerede fra
Oldtiden er C. berømt for sin Kvægavl.
H. P. S.
Cerdo, syr. Gnostiker, der c. 140 e. Kr. kom
til Rom og blev udstødt af Kirkesamfundet dèr
p. Gr. a. sin Lære om, at den i Loven og
Profeterne forkyndte Gud ikke kunde være den
samme som Jesu Kristi Fader. Denne
Adskillelse mellem det gl. Test.’s retfærdige Gud og
det ny Test.’s gode Gud optog og videreførte
senere C.’s Discipel Marcion.
H. M.
Cerealia (lat.), rom. Fest for Ceres.
Cerealier (lat.) (»Gaver fra Ceres«), Græsser,
hvis Korn anvendes til Føde.
Cerealin, et diastatisk Ferment i Kornsorternes
Frø.
Cerealis, Quintus Petilius, rom.
Feltherre, førte under Kejser Vespasian Befalingen
mod Bataverne, der havde gjort Opstand under
Civilis og besejrede dem til sidst. Senere viste
han ogsaa som Statholder i Britannien stor
Dygtighed.
H. H. R.
Cerebellum, d. s. s. den lille Hjerne.
cerebral-, hvad der hører til Hjernen eller
har med denne at gøre, f. Eks. Cerebrallamhed,
en Lamhed, der beror paa en Lidelse i
Hjernen, modsat perifer Lamhed, der beror paa en
Lidelse i Nerver ell. Muskler.
Lp. M.
Cerebrallyd, ogsaa kaldte Kakuminaler
ell. Lingvaler (en meget uheldig
Benævnelse). Navnet C. skal gengive sanskrit,
murdhanya, hvormed de gl. ind. Grammatikere
betegnede de med ombøjet Tungespids udtalte
Konsonanter, hvilke eng. Fonetikere kalder for
inverted consonants, Storm for »Ganehvælvlyd«.
Saadanne med opad- og tilbagebøjet Tunge
udtalte Lyd er de sanskritiske og dravidiske ṭ, ṭh,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
