- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
771

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chanzy, Antoine Eugène Alfred, fr. General, (1823-1883) - Chaoner, i Oldtiden en epeirotisk Folkestamme, der ansaas for en af de mest krigeriske - Chaos (gr.), det tomme Rum, hvoraf Grækerne tænkte sig Verden opstaaet - Chapala, Sø paa Meksikos Højslette, i Staterne Jalisco og Michuacan - chapeau (fr.), Hat - Chapel (eng.), Kirke. Udtrykket C. anvendes i England om enhver Sektermenigheds Kirke. - Chapelain, Jean, fr. Kritiker og Forf. (1595-1674) - chapelet (fr.), Rosenkrans, Paternosterbaand. - Chapel Mill, Landsby i U. S. A., Stat North Carolina - Chapelier, Isaac René Guy, fr. Politiker, (1754-1794) - chapelle, se droit de chapelle. - Chapelle, fr. Digter (1626-86), hvis egl. Navn er Claude Emmanuel Lhuillier - chaperon (fr.), Hovedtøj, Hætte af middelalderlig Form - Chaplain, Jules Clément, fr. Billedhugger og Medaillør, (1839-1909) - Chaplin, Charles, fr. Maler og Raderer, (1825-1891)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dagen efter førtes til Familiebegravelsen i
Busancy. 3 Monumenter er rejste for ham, nemlig
et i Busancy (1884), et i le Mans (1885) og et i
Nouart (1886). Hans 1871 udgivne Skr. over 2.
Loire-Hærs Deltagelse i Krigen 1870—71 vakte
i sin Tid alm. Opmærksomhed. (Litt.:
Chuquet, Le général C. [Paris 1884]).
P. Nw.

Chaoner [ka-], i Oldtiden en epeirotisk
Folkestamme, der ansaas for en af de mest
krigeriske i Epeiros og i den ældre Tid betegnes som
raa Barbarer. De boede ved Middelhavskysten,
over for Kerkyra, og der nævnes fl. aabne
Smaabyer. De regeredes af 2 aarlig skiftende
Hærførere af en gl. Adelsslægt.
H. A. K.

Chaos [↱kaås] (gr.), det tomme Rum, hvoraf
Grækerne tænkte sig Verden opstaaet. Efter
Hesiodos’ Teogoni var C. til, før Jorden og
Underverdenen dannedes. Af C. opstod Erebos
(Mørke) og Nyx (Nat), som avlede Aither (Lys)
og Hemera (Dag). (Jfr Kosmogoni og
Kaos).
C. B.

Chapala [t∫a↱pala], Sø paa Meksikos Højslette,
i Staterne Jalisco og Michuacan, er c. 3600 km2
stor, rundt om omgivet af høje Bjerge, meget
fiskerig og gennemstrømmes af Rio Grande de
Lerma. Ved Søens Nordkyst ligger en lille By
af samme Navn.
G. Ht.

chapeau [∫a↱po] (fr.), Hat; Herre, modsat
Dame, f. Eks. ved Dans; ch. d’honneur
[∫a↱po-d-å↱nö.r], Leder af Dansen, opførende Herre; ch.
de bras
[∫a↱po-d-↱bra], det 18. Aarh.’s trekantede
Hat, som oftest bares under Armen, for ikke
at bringe Frisuren i Uorden; ch. bas [∫a↱po-↱ba],
Hatten af!, lille ganske flad Arm- ell. Klaphat
til at bæres under Armen; i Norden bruges
Udtrykket chapeaubas ogsaa om den saakaldte
ch. Gibus [∫a↱po-зi↱bys] (Opfinderens Navn),
ch. claque ell. à claque [∫a↱po-(a-)↱klak] ell.
ch. mécanique [∫a↱po-meka↱nik], en Cylinderhat,
der ved Hjælp af en Fjedermekanisme lader
sig trykke sammen og rette ud, saa at den kan
bruges baade som Hovedbeklædning og som
Armhat; ch. rouge [∫a↱po-↱ru.з], »rød Hat«,
Kardinalhat.
Bernh. O.

Chapel [↱t∫äpə£] (eng.), Kirke. Udtrykket C.
anvendes i England om enhver
Sektermenigheds Kirke.

Chapelain [∫a↱plǣ], Jean, fr. Kritiker og
Forf. (1595—1674), har paa forsk. Maade spillet
en Rolle i det fr. Aandslivs Historie; han er en
af Grundlæggerne af det fr. Akademi og har
undfanget Planen til Akademiets Ordbog. Han
var Stamgæst i Hôtel de Rambouillet og stod i
nær Forbindelse med Richelieu og med næsten
alle Samtidens litterære Kredse. Som Forf. er
han meget ubetydelig; Opmærksomheden blev
opr. henledt paa ham ved en pompøs Fortale,
han skrev til et Digt af Marini; senere blev han
benyttet imod Corneille og redigerede det
sørgelig berømte Aktstykke Sentiments de
l’Académie sur le Cid
. Endelig har han i La Pucelle
forsøgt sig som episk Digter; han begyndte paa
Digtet 1630, og der gik stort Ry af det, inden
det udkom, men først 1656 saa de første 12
Sange Lyset, og de blev for alle en stor
Skuffelse. Boileau gennemheglede Digtet i sine
Satirer, og siden den Tid har en Glorie af
Latterlighed omgivet C.’s Navn som Digter. Først
over 200 Aar efter hans Død har en Amatør
udg. de 12 sidste Sange af La Pucelle (1882).
(Litt.: Mühlan, »Jean C.« [Leipzig 1893]).
Kr. N.

chapelet [∫a↱plæ] (fr.), Rosenkrans,
Paternosterbaand.

Chapel Hill [↱t∫äpə£-↱hi£], Landsby i U. S. A.,
Stat North Carolina, ligger 40 km NV. f.
Raleigh. (1910) 2000 Indb. C. er Sæde for Statens
1789 grundlagte Univ.
H. P. S.

Chapelier [∫apö↱lie], Isaac René Guy,
fr. Politiker, f. i Rennes 1754, d. i Paris 1794.
Som Advokat ved Bretagnes Parlament deltog
han i Oppositionen mod Regeringen før
Revolutionens Udbrud. 1789 valgtes han som tredie
Stands Repræsentant til Generalstænderne og
blev ved sin Veltalenhed og Virkelyst en af de
indflydelsesrigeste bl. den første Reformtids
Mænd. Navnlig i Nyordningen af Retsvæsenet
tog han megen Del. Han var Medstifter af Club
Breton, hvoraf Jakobinerklubben udviklede sig,
men som Revolutionen skred frem, sluttede han
sig til de moderate Feuillanter, og 1791
gennemførte han mod Robespierre to Love, der
skulde hindre Klubberne i at gøre sig gældende
politisk. 1792 var han en Tid i England, men
vendte tilbage for ikke at blive mistænkt for
Emigration. De ny Magthavere lod ham
imidlertid arrestere, og han blev dødsdømt og
guillotineret.
P. L. M.

chapelle [∫a↱pæl], se droit de chapelle.

Chapelle [∫a↱pæl], fr. Digter (1626—86), hvis
egl. Navn er Claude Emmanuel
Lhuillier
. Han var en uægte Søn af François
Lhuillier og tog Navn efter sin Fødeby,
C.-Saint-Denis. C. var Skolekammerat af Molière, til
hvem han stod i et venskabeligt Forhold,
ligesom han ogsaa stod i nær Forbindelse med
Racine, Boileau og Lafontaine. I øvrigt førte han
et udsvævende Liv, dyrkede Bacchus og skrev
anakreontiske Sange. Sammen med Bachaumont
foretog han en Rejse i Sydfrankrig, som han
har skildret i Voyage en Provence et en
Languedoc
(1663). Denne Bog er særlig interessant
derved, at den giver os forsk. Oplysninger om
Molière’s Vandreaar.
Kr. N.

chaperon [∫a↱prǡ] (fr.), Hovedtøj, Hætte af
middelalderlig Form; i Bygningskunsten:
Murkrone, Afdækning, især paa en fritstaaende
Fæstnings- ell. Hegnsmur.
C. A. J.

Chaplain [∫a↱plǣ], Jules Clément, fr.
Billedhugger og Medaillør, f. 12. Juli 1839 i
Mortagne (Orne), d. 13. Juli 1909 i Paris. Han
var Elev af Jouftroy og Oudiné, fik 1863 Grand
prix
, vandt stor Anseelse for sine mange
dygtige Portrætmedailloner og virkede
fornyende paa Nutids Medaillekunst ved sine
mange støbte Medailler og Plaketter, udførte i
Tilslutning til Renaissancens Medaillekunst: Robert
Fleury, E. Renan, Mac Manon; Medaillen i
Anledning af Paris’ Forsvar (1872),
Æresmedaillen til Verdensudstillingen 1888, Périer (1894),
Loubet (1899) etc. Ny Carlsberg Glyptotek ejer
en større Samling af C.’s Arbejder. (Litt.:
Mazerolle, C., Biogr. et Catal. de s. œuvre
[Paris 1897]).
A. Hk.

Chaplin [∫a↱plǣ], Charles, fr. Maler og
Raderer, f. 8. Juni 1825 i Andelys (Eure), d.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0817.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free