- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
775

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Charcot-Land, Del af de om Sydpolen liggende Landmasser, ligger SV. f. Alexander I's Land, et Højland med stejle Klipper - Charcotske Krystaller, smalle, oktaedriske Dannelser, en Forbindelse af Fosforsyre med organisk Base - Chard, gl By i det engelske Shire Somerset, ved Grænsen af Devonshire - Chardin, Jean Baptiste Siméon, fr. Genre- og Stillelivsmaler fra Paris (1699-1779) - Chardin, Jean, fr. Rejsende og Oldgransker (1643-1713) - Chardonnet-Silke, se Kunstsilke. - Charente, i Oldtiden kaldet Carantonus, en 375 km lang Kystflod i det vestlige Frankrig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Alexander I’s Land og er et Højland med stejle
Klipper, fuldstændig begravet under Is. C.-L.
opdagedes 1910 af Jean Baptiste Charcot.
M. V.

Charcotske [∫ar↱koskə-] Krystaller
(Charcot-Leydenske, Charcot-Neumannske
Krystaller), smalle, oktaedriske Dannelser, en
Forbindelse af Fosforsyre med organisk Base, er
paaviste i forsk. menneskelige Væv og
Afsondringer, saaledes i Sperma af Charcot
(Spermakrystaller), i Opspyttet ved Astma af Leyden
(Astmakrystaller), samt af Neumann i Blod, Milt
og Benmarv hos Patienter med Leukæmi. Deres
fysiologiske og patologiske Rolle ukendt. De er
næppe, som Leyden antager, Aarsag til
Astmaanfaldenes Indtræden.
(A. F.). H. I. B.

Chard [↱t∫a.əd], gl By i det engelske Shire
Somerset, ved Grænsen af Devonshire, har (1911)
13389 Indb. og Industri i Lærred, Kniplinger og
Støbegods. 6 km derfra ligger det fordums
Cistercienserkloster Ford Abbey.
G. Ht.

Chardin [∫ar↱dǣ], Jean Baptiste Siméon,
fr. Genre- og Stillelivsmaler fra Paris
(1699—1779), var Elev af Cazes, kom derefter i Noël
Coypel’s Atelier, hvor han var sin Lærer
behjælpelig med Udførelsen af forsk. Bisager i
dennes Malerier, og hvor hans Sans for disse
Smaatings maleriske Behandling blev vakt. Han
vandt da ogsaa sine første Laurbær som
»Stilllebens«-Maler og blev 1728 optaget i Akademiet
som Maler af Blomster, Frugter og Stillleben,
efter at han havde udstillet en Række fortrinlig
malede Billeder, hvis Farvevirkning og
skuffende Natursandhed imponerede Akademikerne.
Udmærkede Prøver paa denne ejendommelige
Side af C.’s Kunst findes i talrig Mængde i
Louvre, endvidere i Angers, Cherbourg m. fl.
St. C.’s kunsthistoriske Bet. ligger dog især i
hans Virksomhed som Genremaler,
Folkelivsskildrer; hans rige Produktion paa dette
Omraade er som en fredelig hyggelig Plet midt i
Tidens galante Maleri; i St f. Rokokomaleriets
Elskovshandeler etc. fremstiller han borgerlige
Familieinteriører, i hvis rene, sunde Luft Livet
glider hen under Arbejde, Bøn og huslig
Syslen: den tækkelige Tjenestepige er optaget i sit
luftige Køkken, Moderen hjælper Børnene med
Paaklædningen ell. med Lektier o. s. v. — alt
i en enkelt naiv Fremstillingsvis, fri for
Greuze’s Sødlighed, og med en Farvekunst, der var
langt forud for Samtidens. C.’s
ærbart-borgerlige Kunst, der en Tid gjorde betydelig Lykke,
hvad de mange Gengivelser i Kobberstik vidner
om, fejedes bort af David’s Klassicisme for først
i nyere Tid at drages op af sin ufortjente halve
Glemsel. Til C.’s kendteste Værker hører
»Bordbønnen«, »Den arbejdsomme Moder«,
»Korthuset«, »Olieflasken« (i Louvre, der ejer c. 30
af hans Værker) og »Damen, der vil forsegle
Brevet« (Kaiser Friedr. Mus. i Berlin); Sthlm’s
Nationalmus. har en halv Snes Billeder. (Litt.:
Monografi af Brødrene de Goncourt [1864],
Normand [Paris 1902], G. Schefer [Paris
1904], Pilon [Paris 1907], Dayot og
Vaillat, L’œuvre de C. et Fragonard [Paris 1907]).
A. Hk.

Chardin [∫ar↱dǣ], Jean, fr. Rejsende og
Oldgransker (1643—1713). Hans Fader, en
velhavende Juvelér, lod ham 1665 rejse til
Ostindien, som det hed sig, for at skaffe forøget
Afsætning for Faderens Juveler, men i
Virkeligheden nærmest for at imødekomme Sønnens Ønske
om at lære fjerne Lande at kende. Fra Indien
rejste C. til Persien, hvor Shahen gjorde ham
til sin Hofkøbmand. 1670 kom han tilbage til
Frankrig med rige Optegnelser om Forholdene
i Persien og med antikvariske Samlinger. 1671
udgav han der: Le couronnement de Soleiman III
roi de Perse
, men straks efter rejste han atter
til Persien og Indien, hvor han blev 10 Aar.
Hjemkommen til Frankrig var han her som
Protestant udsat for Forfølgelse, hvorfor han
gik til England, hvor han af Karl II blev slaaet
til Ridder og derefter sendt som Agent for det
eng.-ostindiske Kompagni til Holland, hvorfra
han siden vendte tilbage til England. Af hans
værdifulde Rejseværk: Journal du voyage en
Perse et aux Indes Orientales
udkom 1. Del med
Tegninger af hans Rejsefælle Grelot 1686 i
Amsterdam, medens Resten af Værket først
udkom 1711 smst. En ny Udg. udkom 1811 i Paris
ved Langlé (med et Atlas af Billeder); en
forkortet Udg. i Paris 1883. Ved C. fik man i
Europa for første Gang Kendskab til de
oldpersiske Mindesmærker i Persepolis og til deres
ejendommelige Indskrifter med Kileskrift.
Imidlertid var det dog nærmest kun Prøver paa
pers. Kileindskrifter, man finder hos C.
Fuldstændigt nøjagtige Gengivelser af Indskrifterne
i Kileskrift bragtes først til Europa af den til
Persien af Frederik V sendte udmærkede
Gransker Carsten Niebuhr, og disse var saa gode, at
Dechiffreringen af de helt ukendte Tegn ved
Hjælp af dem med Held har kunnet
iværksættes.
V. S.

Chardonnet [∫ardå↱næ-] -Silke, se
Kunstsilke.

Charente [∫a↱rã.t], i Oldtiden kaldet
Carantonus, en 375 km lang Kystflod i det vestlige
Frankrig, udspringer i Limousin-Bjergene i
Dept Haute-Vienne, omtr. 300 m o. H., løber
først mod NV., derpaa SV. og til sidst atter
mod NV., gennemstrømmer Dept C. og
C.-Inférieure og udmunder i Atlanterhavet i Pertuis
d’Antioche, det Stræde, som skiller Øen Oléron
fra Fastlandet. Dens vigtigste Bifloder er i
højre Bred Boutonne, i venstre Tardoire, Né og
Seugne. Allerede fra Angoulême, 164 km fra
Mundingen, kan den besejles, fra Tonnay-C.
kan større Skibe besejle den.

Det efter Floden opkaldte Departement
er dannet af den tidligere Prov. Angoumois og
mindre Dele af Limousin, Poitou, Saintonge og
Marche, begrænses fra V. over N. og Ø. til S.
af Dept. C.-Inférieure, Deux-Sèvres, Vienne,
Haute-Vienne og Dordogne, er 5972 km2 og har
(1911) 347061 Indb. ell. 58 pr km2; Befolkningen
er i stadig Aftagen (1861: 379100, 1891: 360300).
Det deles i 5 Arrondissementer: Angoulême,
Cognac, Ruffec, Barbezieux og Confolens, og har
til Hovedstad Angoulême. Mod NØ. (i
Confolens) er Landet opfyldt af Granitplateauer
(Terres Froides), som naar Højder paa indtil 360
m og er Udløbere af Limousin-Bjergene. Resten
af Dept ligger lavere (Terres Chaudes), og
Jordbunden bestaar her mest af Kridt- og Jurakalk.
Dept gennemstrømmes af C. og dens Bifloder,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0821.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free