- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
781

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Charleroi, Industriflække i U. S. A., Stat Pennsylvania - Charleroy, By i det sydlige Belgien, Prov. Hainaut, ved venstre Bred af Sambre - Charles, Elizabeth, eng. Forfatterinde (1826-96) - Charles, Jacques Alexandre César, fr. Fysiker, (1746-1823) - Charles, James, eng. Maler, (1851-1906) - Charles City, By i U. S. A., Stat Iowa, ligger 140 km V. f. Prairie-du-Chien ved Cedar-River - Charleston, By i U. S. A., Stat South Carolina, ligger ved Atlanterhavet - Charleston, By i U. S. A., Hovedstad i Staten West Virginia, ligger ved Floden Kanawha - Charleston, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 125 km ØSØ. f. Springfield - Charlestown, By i U. S. A., Stat Massaschusetts, indlemmedes 1874 i Boston. - Charlet, Nicolas Toussaint, fr. Maler og litografisk Tegner, (1792-1845)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og har stor Glasindustri samt Kulminer. (1910)
9615 Indb.
H. P. S.

Charleroy [∫arlö↱rwɑ], By i det sydlige Belgien,
Prov. Hainaut, ved venstre Bred af Sambre, nær
Kanalen af s. N., der fører til Bryssel, er et
meget vigtigt Jernbaneknudepunkt og har (1912)
29462 Indb. C. bestaar af Øvrestaden, der indtil
1859 var omgivet af Fæstningsværker,
Nedrestaden og Entre deux villes, de to sidste
forbundne ved en Bro over Sambre. C. er
Centrum for Belgiens Jernindustri, hvilket beror
paa de rige Kulgruber i Omegnen; især er der
en betydelig Fabrikation af Maskiner, og
desuden Glasindustri samt livlig Handel med Jern,
Kul og Kvæg. I C.’s nære Omegn ligger
Coullet, Gilly, Jumet, Châtelet,
Montignies, Aiseau o. a. Flækker med Kulgruber
og Jernindustri. — C. er en ny By, som
anlagdes og befæstedes 1666 af Karl II og i de
flg. Aar atter og atter erobredes af
Franskmændene. 1794 erobredes den af den fr.
Republiks Tropper, som sløjfede
Fæstningsværkerne; den blev atter befæstet 1815, men
Fæstningen endelig nedlagt 1859. Marts 1886 forefaldt
her o. fl. a. St. i Belgien store sociale Uroligheder,
som maatte dæmpes med Vaabenmagt.
G. Ht.

Charles [t∫a.ə£z], Elizabeth, eng.
Forfatterinde (1826—96), har skrevet en Række
Bøger af religiøs ell. hist. Art; bl. de mest
kendte er The Chronicles of the
Schönberg-Cotta-Family
(1864), der handler om Martin
Luther og er blevet oversat paa de fleste europ.
Sprog, foruden arab. og fl. indiske.
I. O.

Charles [∫arl], Jacques Alexandre
César
, fr. Fysiker, f. 12. Novbr 1746 i
Beaugency, d. 7. Apr. 1823 i Paris. C. lagde sig i
sin Ungdom efter Musik, Maleri og Mekanik,
var derpaa længere Tid ansat i
Finansministeriet og studerede senere, interesseret ved
Franklin’s Arbejder, Fysik, over hvilken Videnskab
han holdt Forelæsninger, der modtoges med stort
Bifald. Da Brødrene Montgolfier 1783 havde
gjort deres første Forsøg med Luftsejlads,
vendte C. sig hertil, og 27. Aug. 1783 lod han en
Charlière gaa op fra Marsmarken i Paris. Den
første større Luftrejse gjorde C. med Robert 3.
Decbr 1783 fra Tuilerierne. C. blev Prof. i
Fysik ved Conservatoire des arts et métiers,
1804 Medlem af Institut de France og senere
dettes Bibliotekar.
K. S. K.

Charles [↱t∫a.ə£z], James, eng. Maler, f.
1851 i Warrington (ved Manchester), d. 27. Aug.
1906 i London. C. studerede paa Royal Academy
i London og i Atelier Julian i Paris, udstillede
første Gang (Roy. Acad.) 1875, malede i Beg.
mest Portrætter, senere Landskaber og
landlige Genrescener. Først efter C.’s Død er
hans Kunst, der værdsættes højt i yngre eng.
Malerkredse, naaet frem til almen Berømmelse.
Det er hans Indsats som Frilys- og
Friluftsmaler, hans ærlige og inderlige
Naturiagttagelse, hans Sikkerhed i Tegningen og hans fine
Farvesans, der tilsammen har skabt ham en
Fører- og Mesterstilling i eng. Kunst. Museerne
har da ogsaa kappedes om efter hans Død at
erhverve Billeder af ham (Nat. Gall. of Brit.
Art i London, Warrington-Mus.,
Manchester-Gall. m. fl.).
A. Hk.

Charles City [↱t∫a.ə£z-↱siti], By i U. S. A.,
Stat Iowa, ligger 140 km V. f. Prairie-du-Chien
ved Cedar-River, (1910) 5892 Indb. C. C. er
Jernbaneknudepunkt.
H. P. S.

Charleston [↱t∫a.ə£ztən], By i U. S. A., Stat
South Carolina, ligger ved Atlanterhavet paa
en Landtunge mellem Ashley River og Cooper
River. (1910) 58833 Indb. S. f. Byen forener
Floderne sig og danner en udmærket Havn, hvis
Indløb forsvares af fl. Forter. C. er godt bygget,
og Husene er ofte forsynede med Verandaer,
dækkede med Vinløv. Staden ligger lavt og er
udsat for Oversvømmelser. De offentlige
Bygninger er oftest uanselige, saaledes Raadhuset,
Toldbygningen og Vajsenhuset. Der findes et
College og en med. Skole. C. har store
Rismøller, desuden Maskin- og Kunstgødningsindustri
(af fosforsurt Mergel). Handelen er betydelig;
der udføres især Bomuld, Ris og Tobak. — C.
anlagdes 1672. 1779 indtoges den af
Englænderne, der atter maatte rømme den 1782. 1861
begyndte den amer. Borgerkrig her; s. A.
hærgedes Byen af en frygtelig Ildebrand. Efter 2
Aars Belejring (1863—65) indtoges den af
Unionstropperne. 1886 ødelagdes en stor Del af den
ved Jordskælv.
H. P. S.

Charleston [↱t∫a.ə£ztən], By i U. S. A.,
Hovedstad i Staten West Virginia, ligger ved Floden
Kanawha i en paa Stenkul, Jern og Saltkilder
rig Egn. (1910) 22896 Indb. C. er Sædet for
Statens Regering og Administration.
H. P. S.

Charleston [↱t∫a.ə£ztən], By i U. S. A., Stat
Illinois, ligger 125 km ØSØ. f. Springfield ved
Banen fra Decatur til Terre Haut. (1910) 5884
Indb.
H. P. S.

Charlestown [↱t∫a.ə£zta^un], By i U. S. A.,
Stat Massaschusetts, indlemmedes 1874 i Boston.

Charlet [∫ar↱læ], Nicolas Toussaint,
fr. Maler og litografisk Tegner, f. i Paris 1792,
d. smst. 1845. C., Elev af Gros, var Soldatersøn
og blev gennem Faderen fra lille optaget af
Forestillinger om Krigen. Den og Napoleon som
dens lysende Midtpunkt blev hans Kunsts
Hovedemne. Hans første Litografier, som
»Grenaderen fra Waterloo« og Serien Suite de
Costumes militaires
, blev en Succes, allerede p. Gr.
a. Emnet; 1820 udkom La vieille armée française.
Derefter en Række andre Litografier — i alt
1092 Blade (og fl. Tusinde Tegninger) — med
Skildringer i Alvor og Spøg af parisisk
Folkeliv, men først og fremmest af den store Armés
Soldat, Napoleon-Grenaderen og Invaliden.
Hans sidste større Arbejder var Albumet Vie
civile, politique et militaire du caporal
Valentin
(1842) og Illustrationer til Napoleon’s
Dagbog fra Skt Helena. Ogsaa som Maler kredsede
C. om Napoleonstiden. Hans Episode fra det
russ. Tilbagetog (1836, Mus. i Lyon) gjorde
mægtig Lykke ved Fremstillingens
tragisk-gribende Kraft; senere malede han »Transport af
Saarede« (Mus. i Valenciennes), »General
Moreau’s Overgang over Rhinen« (Mus. i
Versailles), »Episode fra det russ. Felttog« (Mus. i
Châlon-sur-Saône) o. a. Hans Berømmelse er
dog særlig knyttet til hans litografiske Værk
med dets letfattelige og djærve Billedtyper;
spredt rundt om i Befolkningen bidrog det til at
holde Napoleons-Ideen vaagen, og det er med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0827.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free