- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
797

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chasteler de Courcelles, Johann Gabriel, Markis, østerr. Felttøjmester og Ingeniørofficer, (1763-1825) - Chastellain (Chatelain), George, flandersk Historieskriver, (1404-1474) - Chatanga, Kystflod i Sibirien mellem Jenissej og Lena - château (fr.), Borg, Slot, Herregaard; châteaux en Espagne, Slotte i Spanien *c: Luftslotte, Luftkasteller. - Chateaubriand, tykke Skiver Oksemørbrad, der tilberedes ligesom Bøf. C. anrettes med forsk. Slags Grønsager og rørt Smør. - Chateaubriand, François René, Vicomte de, fr. Digter og Statsmand, (1768-1848)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Chastellain [∫α↱tlǣ] (Châtelain), George,
flandersk Historieskriver, f. i Gent 1404, d. 1474,
stod i høj Anseelse hos de burgundiske
Hertuger Filip den Gode og Karl den Dristige. Han
skrev: Chronique des ducs de Bourgogne 1461—69
og Récollection des merveilles avenues en
notre temps
, hvoraf største Delen dog er tabt.
Ogsaa som Digter var C. i sin Tid meget rost.
Hans samlede Værker er udgivne af Kervyn de
Lettenhove (Bryssel 1863—66, 5 Bd).
Kr. E.

Chatanga [кa↱tanga], Kystflod i Sibirien
mellem Jenissej og Lena, optager fra venstre
Side Cheta og falder efter et Løb paa 740 km
i det nordlige Ishav, hvor den danner den 260
km lange C.-Bugt. Ved dens Bred ligger, ved
Chetas Indmunding, den russ. Koloni
Chatanskoje.
M. V.

château [∫a↱to] (fr.), Borg, Slot, Herregaard;
châteaux en Espagne [-ãn-æ↱spanj], Slotte
i Spanien ɔ: Luftslotte, Luftkasteller.

Chateaubriand [∫ato↱briã], tykke Skiver
Oksemørbrad, der tilberedes ligesom Bøf. C. anrettes
med forsk. Slags Grønsager og rørt Smør.
R. H.

Chateaubriand [∫ato↱briã], François René,
Vicomte de, fr. Digter og Statsmand, f. 4. Septbr
1768 i Saint-Malo, d. 4. Juli 1848 i Paris. C.
var af gl, adelig Familie og beslægtet med
Malesherbes. Sin
Barndom
levede han paa
den gl. Borg
Combourg;
tidlig
udvikledes hans
sværmeriske,
melankolske
Naturfølelse i
Bretagnes
store, vilde
Egeskove med
Udsigt til det
brusende Hav.
Længe
vaklede han i
Valget af
Livsstilling, vilde først
være Søofficer,
saa Gejstlig,
men blev endelig Infanteriløjtnant. Efter
Faderens Død 1786 gik han til Paris, kom i litterære
Kredse og paavirkedes af Forfattere som Parny,
Chamfort og Laharpe; han blev Fritænker, og
skønt han som ægte Adelsmand kom til Hoffet i
Versailles, var hans Sind dog fanget af
Rousseau’s reformatoriske Ideer. Imidlertid pinte
det ham at være Tilskuer ved Revolutionens
første voldsomme Udbrud; han higede mod ny
Jord, mod Utopier, og drog 1791 til
Nordamerika, opr. med den Plan at finde
Nordvestpassagen. Men paa Vejen Nord paa fordybede han
sig i de store Urskove ved de kanadiske Søer;
han genfandt sin Barndoms vilde Sceneri i mere
storladen Maalestok, han forelskede sig i de
Vildes uskyldsrene Naturliv; den fremtrængende
Kultur syntes ham demoraliserende over for
denne Primitivitet. I Urskovens tungtbrusende
Stilhed undfangede han Ideen til de senere saa
berømte Skildringer af Naturlivet og
Naturfolkets Undergang: Atala, René, Les Natchez.
Tilfældig erfarede han Revolutionens Stormgang i
hans Fædreland: Kongen og Tronen var truet.
Han vendte hurtig tilbage til Paris 1792. Han
blev uden Kærlighed gift med en rig Dame,
hvilket Ægteskab hans Familie fremtvang.
Forarget over Begivenhedernes Gang emigrerede
han sammen med sin Broder, lod sig indrullere
som Menig i Prinsernes Hær og gik med
Østerriger- og Emigrantarmeen mod sit Fædrelands
Grænser. Ved Thionville blev han haardt saaret,
tillige Offer for Koppeepidemien, flygtede syg
over Ostende til Jersey og derfra til London,
hvor han blev helbredet. I London levede han
nu fra 1793 til 1800 i usle Kaar, svagelig og
henvist til at leve for største Delen af
Oversætterarbejde. Her udgav han ogsaa 1797 sit første
Arbejde: Essai historique, politique et moral sur
les révolutions anciennes et modernes,
considérées dans leur rapport avec la révolution
française
, et uklart, ufrit og umodent Værk, der dog
endnu ganske er gennemsyret af den
Rousseau’ske Oplysningsfilosofi. Imidlertid ændredes hans
Livsbetragtning; Revolutionen havde ramt ham
personlig; hans Broder var død under
Guillotinen, hans Moders og Søsters Liv forkortedes
ved haardt Fængsel. Da Moderen døde 1798,
foregik der et brat Omslag i hans religiøse
Følelsesliv, der nu vendte sig til og fandt Trøst
i en positiv Kristendomsbekendelse. Som
Forløber for sit Hovedværk offentliggjorde han 1801
i Mercure de France Fortællingen Atala (paa
Dansk ved Johs. Jørgensen, 1888), der skildrer
en ung, kristnet Indianerindes Kærlighed til
den unge, hedenske Indianer Chactas; i helligt
Sværmeri foretrækker Jomfruen Døden fremfor
den hedenske Elskov. Skuepladsen for denne
Skildring er den amer. Urskov, hvis storladne
Pragt og Fylde i Digterens Sjæl føder en
Diktion af dengang ukendt poetisk Kraft og Flugt;
omkr. den strenge Beretning om kristelig Askese,
om Kristendommens Sejr, bruser en
stemningsfyldt Prosa, der er den fr. Romantiks første
Vaarbrud. Atala udgør kun en som Eks. anbragt
Episode af C.’s navnkundige Værk Le génie du
christianisme
, der udkom 1802, et Forsvar for
Kristendommen ikke i dogmatisk ell. historisk
Forstand, men som Følelsens Religion,
Fantasiens Evangelium, den Kilde, hvoraf
Martyr-Ekstase, Altopofrelse og Salighedshaabet vælder.
Uden Logik, uden Forstandsundersøgelse
docerer han sin poetiske Kristendom og dens Magt
gennem Tiderne med en ildfuld Veltalenhed,
der rev alle hen. Hans Bevisførelse gaar ofte i
Cirkellinie. Konklusionen af Værket er flg.:
Kristendommen er fuldkommen, Menneskene
ufuldkomne; da nu intet fuldkomment kan udgaa fra
noget ufuldkomment, kan Kristendommen ikke
være kommet fra Mennesker, men fra Gud, og
er den kommet fra Gud, kan den kun være
meddelt Menneskeheden gennem Aabenbaring
— følgelig er Kristendommen en aabenbaret
Religion. — C.’s Bog var et Led i den Reaktion
mod det 18. Aarh.’s Rationalisme, hvorefter
Sindene allerede længtes; uden i mindste Maade at
være ortodoks gav den de religiøse Tendenser
Vækst og pustede til det romantiske Sværmeri.
Efter 18. Brumaire var C. vendt hjem til

illustration placeholder
F. R. Chateaubriand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0843.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free