- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
800

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Châteauroux, By i Mellemfrankrig, Hovedstad i Dept Indre - Château-Salins (tysk: Salzburg), Kredsby i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen - Château-Thierry, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Aisne - Châteauvine, se Bordeauxvine. - Châtel. Ferdinand Toussaint François, fr. Præst (1795-1857) - Châtel, Jean, (1575-1594(?)) - Châtelain (af lat. castellanus), i det gl. fr. Retssprog dels en mindre Godsejer, dels en lokal Embedsmand - Châtelain, George, se Chastellain. - châtelaine (fr.), Borgfrue; Kvindelivbælte, i Brug allerede i Middelalderen, - Châtelet, By i den belgiske Provins Hainaut, Arrondissement Charleroy - Châtelet (af Castéllum), Navnet paa to Taarne, Grand-C. og Petit-C., der hørte til det gl. Paris' Befæstning - Châtelet-Lomont, G. E., se Duchâtelet-Lomont. - Châtelguyon, Badested i det fr. Dept Puy-de-Dôme - Châtelineau, Flække i den belgiske Prov. Hainaut - Châtellerault (Castrum Heraldi), By i Mellemfrankrig, Dept. Vienne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Marie Anne de Mailly, en af de 5 Søstre de
Nesle, som derefter kaldtes Hertuginde
af C.

G. Ht.

Château-Salins [∫a↱to-sa↱lǣ] (tysk:
Salzburg), Kredsby i det tyske Rigsland
Elsass-Lothringen, Kreds Lothringen, ved Lille Seille,
Station paa Jernbanen Saaralben-Chambrey,
har en smuk Kirke, (1910) 2402 Indb., mest
Katolikker, der driver nogen Industri (Læder,
Glas, Savskæreri). C. har Navn af et 1826
nedlagt Saltværk.
G. Ht.

Château-Thierry [∫a↱to-tiæ↱ri], By i det
nordøstlige Frankrig, Dept Aisne, Arrondissement
C., ligger ved Marnes højre Bred, amfiteatralsk
op ad en Høj, paa hvis Top staar Ruinerne af
det Slot, der skal være bygget 720 af Karl
Martel til Teodorik IV, og som har givet Byen Navn
(Castrum Theodorici); C. har (1911) sammen
med Forstaden Marne, der ligger paa Flodens
anden Bred og er forbundet med C. ved en
smuk Bro, 7771 Indb., Fabrikation af mus. og
mat. Instrumenter, og livlig Handel med Korn,
Faar, Uld og Vin; i Omegnen brydes Gips,
Møllesten og Brosten. C. har 2 Kirker, et Collège
og et Museum. I C. findes en Statue af Digteren
Lafontaine, der er født her; hans Fødehus vises,
efter Sigende omtr. i samme Tilstand, som det
var i 17. Aarh. — C. var tidligere Hovedstad i
Distriktet Brie pouilleuse i Champagne og blev
1566 af Karl IX gjort til Hertugdømme. Ved C.
sejrede Napoleon 12. Febr 1814 over Preusserne
og Russerne.
G. Ht.

Châteauvine [sja↱to-], se Bordeauxvine.

Châtel [∫a^tæl], Ferdinand Toussaint
François
, fr. Præst (1795—1857), var
1823—30 Feltpræst og blev bekendt ved sine
Prædikener, hvor han udtalte meget fri Anskuelser.
Efter Julirevolutionen samlede han en Del
Tilhængere om sig i Paris, fordrede en Del
Reformer i Kirken, f. Eks. Afskaffelsen af det private
Skriftemaal og Præsternes Cølibat. Han
udnævnte sig selv til Primas i sit Kirkesamfund i
Gallien og kaldte sin Kirke den fr.-kat. Ogsaa
en Trosbekendelse affattede han, men den lød
paa »den rene Naturlov«. Der opstod snart
Splittelse mellem hans Tilhængere, og 1842
lukkede Politiet Kirken og gav C. en Ansættelse
ved Postvæsenet. C. var en meget elegant Taler,
men en overfladisk Person, hvis
Reformationsforsøg ikke bundede i nogen religiøs Trang,
(H. O-d.). A. Th. J.

Châtel [∫a↱tæl], Jean, f. 1575, fra Paris,
oplært af Jesuiterne, foretog 27. Decbr 1594 et
mislykket Mordattentat paa Henrik IV af
Frankrig for, gennem en Gud velbehagelig Gerning,
at sone sit syndefulde Liv. C. blev henrettet
(parteret).

Châtelain [∫a↱tlǣ] (af lat. castellanus), i det
gl. fr. Retssprog dels en mindre Godsejer, som
raadede over en Borg (altsaa Borgherre,
Slotsherre), dels en lokal Embedsmand under
Kongen ell. en Kronvasal (altsaa Slotsfoged).
P. J. J.

Châtelain [∫a↱tlǣ], George, se
Chastellain.

châtelaine [∫a↱tlæn] (fr.), Borgfrue;
Kvindelivbælte, i Brug allerede i Middelalderen,
sammensat af talrige udsmykkede Metaldele; til dette
fæstedes Bønnebøger, Punge, Vifter o. l.
Bernh. O.

Châtelet [∫a↱tlæ], By i den belgiske Provins
Hainaut, Arrondissement Charleroy, ved
Sambre, lige over for Châtelineau og ved Jernbanen
Charleroy-Givet, med Stenkulsgruber,
Lervarefabrikker, Naal- og Knivfabrikker og (1911)
13260 Indb.
G. Ht.

Châtelet [∫a↱tlæ] (af Castellum), Navnet paa
to Taarne, Grand-C. og Petit-C., der hørte
til det gl. Paris’ Befæstning, da den endnu var
indskrænket til Øen (la Cité), og hvoraf det
første endog skal stamme fra Julius Cæsar’s
Tid; i det mindste spillede det en betydelig
Rolle ved Normannernes Angreb paa Paris 885.
Senere blev Grand-C. Greverne af Paris’ Slot og
Sæde for Byens og Grevskabet Paris’ Domstol,
som selv efterhaanden blev kaldt C., og som
bestod indtil Revolutionen 1789. Den lededes af
en Provost, under hvem stod en lieutenant civil,
som ledede Underretten, en lieutenant criminal,
som ledede Kriminalretten, to lieutenants
particuliers
, som ledede Overretten, en
Forhørsdommer, 64 Raadsherrer, en Prokurator, 4
Advokater og en Mængde mindre Embedsmænd.
Under Revolutionen blev Domstolen C. afskaffet
ved L. af 16. Aug. 1790, og Bygningerne er nu
for længst forsvundne, men Navnet er bevaret
i en Plads og et Teater i Paris.
G. Ht.

Châtelet-Lomont [∫a↱tlæ-lå↱mǡ], G. E., se
Duchâtelet-Lomont.

Châtelguyon [∫atælgi↱jǡ], Badested i det
fr. Dept Puy-de-Dôme, Arrondissement Riom,
med 26 varme kogsalt- og kulsyreholdige
Jernkilder (23°—36°), 2 Badeanstalter, Slotsruiner
og c. 1800 Indb. Vandet, der ogsaa har en
afførende Virkning, benyttes især ved kroniske
Mave- og Tarmkatarrer, ved Urinvejslidelser,
Kvindesygdomme samt ved Kirtelsyge; som
Doucher og Bade bruges det ved kronisk
Reumatisme. Aarlig c. 4000 Kurgæster.
E. F.

Châtelineau [∫atli↱no], Flække i den belgiske
Prov. Hainaut, Arrondissement Charleroy, ved
Sambre, lige over for Châtelet, med hvilken den
næsten er sammensmeltet, er Knudepunkt paa
Jernbanen fra Charleroy til Namur og har
Stenkulsgruber, store Jernværker, Maskinfabrikker,
Kornmøller og (1911) 15826 Indb.
G. Ht.

Châtellerault [∫atæl↱ro] (Castrum Heraldi),
By i Mellemfrankrig, Dept. Vienne,
Arrondissement C., ligger 55 m o. H., i en frugtbar Egn
ved højre Bred af Vienne, som her bliver
sejlbar, og over hvilken der fører en 144 m lang
Stenbro til Forstaden Châteauneuf, og ved
Banen, der fører fra Paris over Orléans til
Bordeaux, og har (1911) 18260 Indb. C. er
Garnisonsby, har en Handelsdomstol, et Collège, et
Bibliotek, et Vaabenmuseum, en Børs og fl.
Kirker, deriblandt den 1863 restaurerede Kirke
St-Jacques fra 11. Aarh. Der er stor Industri i
Jern- og Staalvarer (Knive), og i Forstaden
Châteauneuf er der en af Staten 1815
grundlagt Geværfabrik, der beskæftiger over 5000
Arbejdere. — I Middelalderen var C. med
Omegnen et Vicegrevskab, Châtelleraudois, som
efter fl. Omskiftelser til sidst kom ind under Huset
Bourbon; Frants I gjorde det 1515 til
Hertugdømme for Connetablen af Bourbon, men 1538 blev det
forenet med Kronen sammen med Connetablens
øvrige konfiskerede Ejendomme.
G. Ht.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0846.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free