- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
812

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chefren (Khefren) hos Herodot II,127-28, Navn paa en Konge i Ægypten - Chefsgaardsfonde er i Norge et offentligt Fond, der bestyres af Forsvarsdepartementet - 812 Cheilitis, Betændelse af Læben; Betegnelsen anvendes ikke synderlig. - Cheilon, d. s. s. Chilon. - Cheiloplastik, Operation til Dannelse af Læbe - Cheiloschisis, Synonym med Labium leporinum, Hareskaar - Cheimatobia, se Frostsommerfugl. - Cheiranthus L. (Gyldenlak), Slægt af Korsblomstrede (Langskulpede), fleraarige Urter ell. Halvbuske - Cheirolin, CH3.S02.CH2.CH2.CH2.NCS, er en Sennepsolie - Cheiron (gr.), en af Kentaurerne.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Granitblokke uden Indskrifter ell. Ornamenter. Denne
Bygning, der opdagedes af Mariette, indeholder
et stort Rum i Form af et T omtr. 27 m langt
og bredt med Granitpiller, som har baaret
Loftet. I Nærheden fandtes fl. Billedstøtter af
Kongen, som nu se i Mus. i Kairo. Den store Sfinks,
der findes i Nærheden, og som er hugget ud af
Fjeldet, stammer vist fra Kongens Dage.
Herodot og efter ham Diodor, der kalder C.
Chabryis, en Udtale, der vistnok kommer den opr.
Udtale ret nær, sætter C. og de andre Konger,
der har opført Pyramider over deres Grave,
ned i Forfaldstiden, henved 2000 Aar for sent.
— Rundt om Pyramiden opførte efter Tidens
Skik Rigets Stormænd deres Gravbygninger.
V. S.

Chefsgaardsfondet [sjæ.fs-] er i Norge et,
i H. t. L. om civile og milit. Embedsgaarde af
25. Aug. 1848, ved Salg ell. Bortforpagtning af
de tidligere saakaldte Chefsgaarde, ɔ:
Statsejendomme, der anvistes Militære af højere Grader
til Bolig som en Del af deres Løn, oprettet
offentligt Fond, hvoraf der til de efter Loven
berettigede Officerer udredes en nærmere bestemt
aarlig Godtgørelse for Afsavn af Chefsgaard
ell til Bebyggelse og Vedligeholdelse af en
saadan. Fondet bestyres af Forsvarsdepartementet.
Nærmere Bestemmelser i kgl. Res. 22. Juni 1857.
C. deles i et Kapital- og et Rentefond; det første
udgjorde 30. Juni 1914 2843900 Kr, Rentefondet
1673002 Kr.
K. V. H.

Cheilitis [ka^i-], Betændelse af Læben;
Betegnelsen anvendes ikke synderlig.

Cheilon [↱кæ^ilo.n], d. s. s. Chilon.

Cheiloplastik [↱ka^i-], Operation til Dannelse
af Læbe, hvor denne er gaaet tabt enten ved
Sygdom ell. Læsion, ell. fjernet ved Operation
ell., alleroftest, hvor Læben er spaltet ved
medfødt Misdannelse — Hareskaar (smlg. i øvrigt
plastiske Operationer). Operationen
bestaar hyppigst i, at Randene af den i Læben
værende ell. dannede Spalte simpelt hen sys
sammen; hvis Substanstabet i Læben er
særdeles stort, som ved Operationer for stærkt
udviklet Læbekræft ell. ved store Knusninger (f. Eks.
Skudlæsioner), maa man undertiden danne en
hel ny Læbe ved at løsne Lapper fra Kinden,
fra Hagen ell. Halsen og sy disse ind paa
Læbens Plads. I sjældnere Tilfælde har man ogsaa
forsøgt at tage Hudlapper fra Armen.
E. A. T.

Cheiloschisis [↱ka^ilo↱ski.sis] (χείλος, Læbe,
οχίσις, Spalte), Synonym med Labium leporinum,
Hareskaar. Det med Kæbe- og Ganespalte
komplicerede Hareskaar hedder
Cheilognato-palatochisis.
E. A. T.

Cheimatobia [ka^i-], se
Frostsommerfugl.

Cheiranthus [ka^i↱rantus] L. (Gyldenlak),
Slægt af Korsblomstrede (Langskulpede),
fleraarige Urter ell. Halvbuske med hele,
lancetdannede Blade og en lang Klase af gule ell.
rosenrøde Blomster; de sidestillede Bægerblade
har korte Sporer ud for Honningkirtlerne.
Skulpen er linieformet og firkantet; i Frøene ligger
Roden langs Kimbladenes Rand. Mindst 10
Arter, særlig i Middelhavslandene. C. Cheiri L.
(Alm. Gyldenlak) er en bekendt
Prydplante msd duftende Blomster; den stammer
fra Syd- og Vesteuropa.
A. M.

Gyldenlak dyrkes saavel i Potter som paa
Friland. Man har Varieteter med gule og brune,
fyldte ell. enkelte Blomster samt af enstænglet
ell. flerstænglet Vækst. Frøet saas i Maj, og de
unge Planter prikles, naar de er 6—8 cm høje.
paa et stærkt gødet Bed paa en solaaben Rabat
ved en Mur ell. Plankeværk med 25—30 cm’s
Afstand. De til Pottekultur bestemte Planter
indpottes i Slutn. af Septbr og overvintres
i et lyst og luftigt Lokale, hvor de vil begynde
at blomstre det paafølgende Foraar. Den vil i
Reglen kunne taale Vinteren paa Friland i
Danmark, og de til Udplantning bestemte Planter
overvintres derfor paa Priklebedet, hvorfra de
i Maj henflyttes til Voksestedet; Blomstringen
vil da indtræde i Juni.
L. H.

Cheirolin [ka^i-], CH3.SO2.CH2.CH2.CH2.NCS,
er en Sennepsolie, der kan vindes af Frøene af
Gyldenlak (Cheiranthus Cheiri) og Erysimum
arkansanum
. Den krystalliserer af Æter i
farve- og lugtfri Prismer, der sønderdeles uden
Smeltning til ildelugtende Dampe ved Opvarmning
over 200°. Den er letopløselig i Alkohol og
Kloroform, tungtopløselig i Æter og Vand.
Virker stærkt irriterende paa Slimhinderne.
R. K.

Cheiron [↱ka^iro.n] (gr.), en af Kentaurerne.
I Sagnene om C., der hyppig møder os i den gr.
Digtning og Billedkunst, gør der sig en egen
Dobbelthed gældende; der er mange Træk, som
C. har tilfælles med de øvrige Kentaurer,
medens andre bestemt skiller ham fra dem.
Sandsynligvis var C. i sit Hjemland, Thessalien, fra
først af en Lægegud (hans Navn er afledet af χείρ,
»Haand«); af hvilken Grund han er blevet
optaget i Kentaurernes Kreds, vides ikke. —
Fælles for C. og de øvrige Kentaurer er for det
første den ydre Skikkelse, fantastisk sammensat af
Menneske- og Hestelegeme (se Kentaurer).
Ligesom sine Fæller tænkes han boende paa
Thessaliens Bjerge, særlig paa Pelion, hvis
Skove han gennemstrejfer paa Jagt efter de
vilde Dyr; han fører de samme Vaaben som de
andre, Fyrrestammer og Klippestykker. C. tager
ogsaa Del i Kampen mod Lapitherne, hvorfra
han slipper lykkelig bort; under Kentaurernes
Kamp med Herakles bliver C. dødelig saaret med
en af dennes giftige Pile; som en dødelig stiger han
derpaa ned til Hades. — Men andre Sagn,
overleverede i samtidige og til Dels i de samme
Kilder, stiller C. i Modsætning til hans raa Fæller.
Han tænkes ikke som disse avlet af Ixion og en
Sky (Nefele), men af Kronos og Najaden Filyra.
I Pelions Bjergskove lærer han Planternes
Natur at kende, udfinder dem, der har Lægekraft
og bliver en ypperlig Saarlæge; ogsaa anden
aandelig Gerning øver han, særlig Musik. I
Overensstemmelse hermed er C.’s Karakter mild
og retskaffen; han gælder for en faderlig
Raadgiver for Thessaliens Heroer særlig Peleus,
som han redder af de andre Kentaurers Vold
og hjælper til at vinde Thetis, Peleus’ Søn
Achilleus, som han lærer at spille paa Lyre,
at ride, o. s. v., Asklepios, som han
underviser i Lægekunst, Jason o. a. Disse
Forestillinger findes hos Digterne ogsaa udvidede
saaledes, at de nævnte Heroer (undertiden ogsaa
andre) tænkes at være C.’s Plejesønner,
opvoksede i den Hule paa Pelion, som var hans Hjem.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0858.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free