- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
829

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cherson, Guv. i det sydlige Rusland, dannet 1802 - Chersonesos (gr.), Halvø - Chertsey, By i England, Surreyshire, ligger 19 km NNØ. f. Guildford - Cherubini, Maria Luigi Carlo Zenobio Salvatore, ital. Komponist, (1760-1842)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tobaksfabrikker. Indlandshandelen op ad Dnjepr
er betydelig, derimod har Byen i
Udenrigshandelen ikke kunnet konkurrere med de
opblomstrende Naboer, Odessa og Nikolajev, navnlig
er Kornhandelen gaaet meget tilbage. — C. er
anlagt 1778 af Potemkin.
G. Ht.

Chersonesos [kær-; gr. -↱so-] (gr.), Halvø.
Foruden andre Halvøer (det cimbriske C., ɔ:
Jylland) er der navnlig to, som i Oldtiden særlig
betegnes ved Navnet C. Det thrakiske C.
kaldes den omtr. 75 km lange Halvø, der fra
Thrakien strækker sig mod SV. langs med
Hellespontos (Strædet ved Dardanellerne); Bugten
N. og NV. f. den kaldtes Melas. Den er ret
bjergfuld og ved en smal Tange skilt fra
Fastlandet. Den var opr. beboet af et thrakisk Folk,
Dolonkerne, men Kysten blev besat af Grækere,
der anlagde fl. Byer der, saaledes Elaius,
anlagt fra Teos, Sestos (ved det smalleste Sted),
anlagt fra Lesbos, og Kardia, anlagt fra Miletos
og Klazomenai. Af senere Oprindelse er Kallipolis
(Gallipoli). I Midten af 6. Aarh. f. Kr. grundlagde
Atheneren Miltiades den Æ. paa C. et arveligt
Fyrstendømme. Under Perserkrigene kom C. i
Persernes Magt, men blev senere afhængigt af
Athen. Efter adskillige Kampe i Løbet af 4.
Aarh. blev C. erobret af Kong Filip af
Makedonien. — Det tauriske C. er det nuv.
Krim. Den nordlige flade Del deraf beboedes
i Oldtiden af Skyther, men i Bjergene mod S.
boede et Folk, som kaldtes Taurier, et
Sørøverfolk, berygtet for sine Menneskeofringer, der
bragtes en Gudinde, som Grækerne betegnede
som Artemis Tauropolos. Paa Sydkysten
anlagdes, vistnok først i 5. Aarh. f. Kr., fl. gr.,
væsentlig doriske Kolonier, saaledes C., Theodosia
og Pantikapaion. Den førstnævnte, der bar s. N.
som selve Halvøen, men ogsaa kaldtes
Herakleia efter sin Moderstad (i Bithynien),
opnaaede stor Velstand og beholdt endnu under
Romerherredømmet en uafhængig Stilling og
var i Middelalderen under Navn af Cherson en
betydelig Handelsstad. Efter at den i 14. og
15. Aarh. var blevet ødelagt, blev Ruinerne
af den benyttet til Opbygning af det
nærliggende Sevastopol.
H. H. R.

Chertsey [↱t∫ə.tsi], By i England, Surreyshire,
ligger 19 km NNØ. f. Guildford paa højre Bred
af Themsen, hvorover fører et Par smukke
Broer. (1911) 13816 Indb. C. har Silkeindustri
og Handel med Mel. C. er opstaaet omkr. et
Benediktinerkloster, der blev grundlagt 666,
men hvis Besiddelser blev inddragne af Kronen
1539. I Nærheden ligger St Ann’s Hill, der
i sin Tid tilhørte Ch. J. Fox.
G. Ht.

Cherubini [ke-], Maria Luigi Carlo
Zenobio Salvatore
, ital. Komponist, f.
14. Septbr 1760 i Firenze, d. 15. Marts 1842 i
Paris. C. var Søn af en Musiklærer, Barthélemi
C., der selv tog sig af det mærkelig tidlig
udviklede Barns første Undervisning. C.’s
Fremskridt var usædvanlige, og allerede i 13 Aars
Alderen komponerede han Kirkemusik; han fik
nu andre Lærere, og bl. disse blev det særlig
Sarti i Bologna, hvis Vejledning han nød
1778—80, der fik afgørende Indflydelse paa C.
Efter at være udlært, forsøgte C. sig som
Operakomponist. En Række Værker opførtes paa de
ital. Scener med vekslende Held, men dog
saaledes, at hans Navn blev vidt kendt. Disse
Operaer var i den traditionelle Stil, men besad
en egen Ynde og fin Melodiøsitet. 1784 gik C.
efter
Opfordring til
London, hvor hans
Opera Le finta
principessa

gjorde stor
Lykke,
medens den flg.,
Giulio Sabino,
faldt igennem.
Denne
Omstændighed
bidrog til, at C.
hurtigere end
bestemt forlod
London; paa
Hjemrejsen
opholdt han sig
en Tid i Paris
(1786). Det flg.
Aar træffer vi C. i Turin, hvor hans Opera
Ifigenia in Aulide blev opført uden særlig Held,
og kort Tid efter (1788) drog han atter til
Paris, hvor han fra nu af havde sit Hjemsted.
Her var Musikverdenen optaget af den berømte
Gluck-Piccinni’ske Strid, og denne fik
ogsaa i høj Grad Indflydelse paa C.; ikke
saaledes, at han sluttede sig til nogen af de
stridende Partier, men derved, at han søgte ind i
sig selv, opgav sin tidligere Tilslutning til den
flade ital. Operastil og tilstræbte at give sine
Intentioner et ejendommeligt og mere uddybet
Udtryk. Det er ogsaa først fra denne Periode,
at C.’s betydningsfuldere Arbejder stammer,
fremfor alle den berømte Opera: Les deux journées
(»Vandbæreren ell. de to Dage« [1800]), der
efterhaanden fik Indpas paa alle større
Operascener. Andre kendte Operaer fra disse Aar er:
Lodoiska, Elisa, Médée, Emma ou la prisonnière
og Anacréon. Fra 1789 dirigerede C. Orkestret
i den af Marie Antoinette’s Frisør, Léonard
Astié grundede ital. Opera. 1795 blev C.
Inspektør ved Musikkonservatoriet. Derimod
opnaaede han foreløbig ingen Lærerstilling ved dette
Musikinstitut, saa lidt som hans Arbejder
naaede frem til »den store Opera«. Grunden hertil
maa væsentlig søges i det uvenlige Forhold,
der bestod mellem C. og Napoleon Bonaparte,
der just i disse Aar steg fra Værdighed til
Værdighed, og hvem C. havde stødt ved ærlig
og uforbeholden Kritik af den daværende
Generals musikalske Smag. Uagtet C.’s Navn
allerede paa denne Tid var blevet berømt, følte
han sig dog lidet tilfreds med Forholdene i
Paris, hvortil dels den Tilsidesættelse, der fra
officiel Side vistes ham, dels hans selvfølende
og let forbitrede Naturel bidrog. Han tog da
med Glæde (1805) mod en Kaldelse til Wien,
hvor hans Personlighed og Værker hædredes
saavel af de store Samtidige som af Publikum.
Skæbnen var imidlertid ogsaa her C. ugunstig.
Krigen mellem Østerrig og Frankrig nødte til
at afbryde Operaforestillingerne i Wien, og
efter paa ny at have haft et Sammenstød med

illustration placeholder
M. L. C. Z. S. Cherubini.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0875.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free