Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christensen, Harald Refsgaard, dansk Agrikulturbakteriolog, (1879- ) - Christensen, Hjalmar, norsk Forf. og Kritiker, (1869- ) - Christensen, Jens Christian, dansk Politiker, (1856- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wien, 1911 igen i Königsberg og har desuden
foretaget Rejser i Sverige, Norge, Holland og
Schweiz. C. har, skønt ikke Akademiker,
opnaaet Ret til at disputere for den filos.
Doktorgrad ved Kbhvn’s Univ. Blev 1905 ansat som
Assistent ved Statens Forsøgsvirksomhed i
Plantekultur med den særlige Opgave at udføre
bakteriologiske og kem. Undersøgelser i
Forbindelse med Forsøgene paa Statens
Forsøgsstationer. Er siden 1909 Bestyrer af Statens
Planteavlslaboratorium, der blev oprettet med
samme Formaal for Øje. C. har særlig gjort
sig fortjent ved Udarbejdelsen af biol. Metoder
til Bestemmelse af Jordbundens Basicitet og
Fosforsyreindhold (Azotobacterprøven) og ved
Studier over Jordbundbeskaffenhedens
Indflydelse paa Bakterielivet og Stofomsætningen i
Jordbunden, hvis Resultater er nedlagte i en
Rk. større og mindre Afh. i »Tidsskrift for
Planteavl« og »Centralblatt für Bakteriologie«,
II. Abt.
Fr. W.
Christensen, Hjalmar, norsk Forf. og
Kritiker, f. 5. Maj 1869 i Førde (Søndfjord). Han
blev Student 1887, Cand. jur. 1891. Allerede 1889
offentliggjorde C. sin første Fortælling »En
Frisindet«; i 90’erne skrev han dernæst adskillige
Fortællinger og Skuespil, og de sidste blev
opførte paa Kria Teater, hvor C. 1893—98 var
Sceneinstruktør. Der var over hans hele
Forfatterskab i denne Periode noget meget tørt og
skematisk. I de flg. Aar beskæftigede C. sig især
med Litteraturkritik og Litteraturhistorie, som
hans dybt menneskelige Forstaaelse og skarpe
Intelligens giver ham sjældne Betingelser for.
Af særlig Interesse er hans Bøger om »Nikolai
Wergeland« (1898) og om »Det 19de
aarhundredes kulturkamp« (1905). 1902 tog C.
Doktorgraden med en Afh. om Gustave Flaubert. Med
Novellesamlingen »I unge aar« (1905) optog C.
igen sit skønlitterære Forfatterskab; der var
nu kommet større Varme ind i hans
Skildringer, og med sine større Romaner »Et Liv« (1910)
og »Fogedgaarden« (1911) vandt han frem til
alm. Anerkendelse ogsaa som Digter. Hans
senere Romaner er »Brødrene«, »Den gamle Bygd
og den nye« og »Far og Søn«; et Skuespil »Din
egen Herre« opførtes 1913 paa »Nationaltheatret«,
1915 en Dramatisering af »Den nye Bygd«. I
norske Aviser og Tidsskr har C. udfoldet en rig
Virksomhed ved Artikler, som altid er prægede
af mandigt Syn og skarp Intelligens.
E. S-n.
Christensen, Jens Christian, dansk
Politiker, f. 21. Novbr 1856 i Houen i det sydlige
Midtjylland, som Søn af en Gaardejer. Han kom
1874 paa Grundtvig’s Højskole og derefter paa
Gjedved Seminarium, hvor han 1877 tog
Skolelærereksamen. Han blev s. A. ansat som
Skolelærer og efter et Par Forflyttelser 1886 i Stadil
ved Ringkjøbing, hvor han forblev indtil 1901,
kort før Udnævnelsen til Minister. Han viste sig
ikke blot som en dygtig Lærer, men var tillige
tidlig optaget af almene Interesser og blev
1888—90 Sogneraadets Formand. Jan. 1890 valgtes
han første Gang til Folketinget for Ringkjøbing
Amts 1. Kreds og er siden stadig blevet
genvalgt, i Reglen uden Modkandidat. Han kom ind
i Rigsdagen som en Tilhænger af C. Berg, fik
endnu s. A. Sæde i Finansudvalget og blev efter
Berg’s Død i Novbr 1891 Gruppens Fører. Hans
Flid og store Arbejdsevne, som han havde
fælles med sin politiske Læremester, skaffede ham
tidlig Indflydelse, og hans jævne, rolige Væsen
indgød Tillid ogsaa hos dem, der ikke var hans
Meningsfæller. Da Venstre-Reform-Partiet
dannedes i Foraaret 1895, blev han straks Medlem
af dets Styrelse og var i Reglen dets politiske
Ordfører, fra 1897 (da Høgsbro opgav Stillingen)
tillige dets Formand. Desuden blev han
Folketingets første Næstformand, samt Formand i
Finansudvalget og sammen med C. Hage dets
Ordfører. Det var netop i disse Aar, at
Finansudvalget havde større Magt end nogen Sinde
før, ja endog mange Gange næsten umiddelbart
greb ind i Forvaltningen, og han var derfor i
Virkeligheden maaske den mest indflydelsesrige
Mand i Landet, i hvert Fald i Folketinget.
Hertil medvirkede i høj Grad hans Dygtighed til at
forhandle med Modstandere og hans
Paalidelighed i at holde trufne Aftaler. Han havde
væsentlig Del i Bearbejdelsen og Gennemførelsen
af Folkeskoleloven 1899; men skønt han
selvfølgelig som Flertallets Fører ogsaa havde en
Stemme i andre vigtige Spørgsmaals Afgørelse,
var han ikke smittet af Berg’s Lyst til at være
med i alle vigtige Udvalg. 1900 blev han
Formand i den af Folketinget nedsatte
Skattekommission.
Hans Stilling i det offentlige Liv var nu
saadan, at det ikke vakte nogen Overraskelse, da
han ved Systemskiftet 24. Juli 1901 optoges i
Ministeriet som Kirke- og
Undervisningsminister. Som Minister gennemførte han dels en Rk.
kirkelige Love (1903), om Menighedsraad med
Valgret og Valgbarhed for Kvinder, om
Nedsættelse af et kirkeligt Udvalg til Drøftelse af
alle kirkelige Spørgsmaal og Forberedelse af
Kirkens fremtidige Ordning, om Udvidelse af
Valgmenighedernes Ret og om større Frihed i
Kirkernes Benyttelse, dels Lovene om de højere
Almenskoler (1903) og om vigtige Tillæg til
Folkeskoleloven (1904) samt om Forfatter- og
Kunstnerret (1903). Desuden udvirkede han en
væsentlig Udvidelse af det kgl. Biblioteks ny
Bygning (1901), Opførelsen af Rigshospitalet (1903)
og af en Tilbygning til den polytekniske
Læreanstalt (1904), samt en friere økonomisk Stilling
for det kgl. Teater (1903). Efter at Ministeriet
Deuntzer var opløst p. Gr. a. Splid mellem de
to milit. Ministre, blev han 14. Jan. 1905
Konseilspræsident og overtog selv Hvervet som
Forsvarsminister, samt dermed Opgaven at
gennemføre en ny Ordning af Landets hele
Forsvarsvæsen, saa snart Forsvarskommissionen af
1902 fik afsluttet sine Arbejder. Inden dette
skete, fortsatte han sin Forgængers
Bestræbelser for at forbedre Soldaternes alm. Vilkaar
(ved Udvidelse af Kostforplejning) og opnaaede
efterhaanden Lønningsforhøjelser for de menige
Soldater og Søfolk, for Underofficerer og
Løjtnanter, samt for Læger og andre Embedsmænd
i Hær og Flaade; videre turde han ikke gaa
paa dette Tidspunkt. Dette gennemførtes
vistnok under heftige Angreb fra de tidligere
Partifæller i det ny, radikale Venstre, som saa et
groft Brud paa Partiets Program i
Militærudgifternes Forøgelse; men idet Kløften saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
