- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
916

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christianssund, se Kristianssund. - Christianssæde, Hovedgaard i Fuglse Herred, SØ. f. Nakskov og Hovedsæde i Grevskabet af s. N., hed opr. Testrup - Christiansø ell. Ertholmene (Erteholmene), en lille Øgruppe i Østersøen c. 18 km NØ. f. Bornholm - Christian-union churches, en Forening af Baptistmenigheder i Nordamerika - Christic, Filip, serb. Statsmand (1819-1911) - Christic, Nikola, serb. Statsmand (1818-1902) - Christie, Eilert Christian Brodtkorb, norsk Arkitekt, (1832-1906)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Christianssæde, Hovedgaard i Fuglse
Herred, SØ. f. Nakskov og Hovedsæde i Grevskabet
af s. N., hed opr. Testrup efter en nedlagt
Landsby og skal være anlagt 1353. Gaarden
tilhørte i Christian I’s Tid Slægten Lunge og gik
ved Giftermaal over til Rigsraad Axel Brahe,
hvis Slægt længe delte Besiddelsen med
Familierne Lykke og Grubbe. Af senere Ejere
nævnes Rigsdrosten Joakim Gersdorff. 1728 købte
Overkammerherre Grev Christian Ditlev
Reventlov Tostrup og oprettede af denne, Aalstrup
og Lungholm 25. Juli 1729 Grevskabet
Christiansborg. Da den ny Kongeborg i Kbhvn fik
s. N., forandredes 1741 Grevskabets til C. Med
dette er nu forenet Baroniet Brahetrolleborg i
Fyn og Grevskabet Reventlov-Sandberg i
Slesvig.
B. L.

Christiansø ell. Ertholmene
(Erteholmene), en lille Øgruppe i Østersøen c. 18 km
NØ. f. Bornholm under c. 55° 19′ n. Br. og 15°
12′ ø. L. f. Grw., der bestaar af de 3 smaa
Klippeøer, C., Frederiksø (ell. Lilleø) og
Græsholmen samt nogle omgivende Skær;
det højeste Punkt, Møllebakke, paa C., er 22 m.
Tilsammen er de c. 39 ha; den største, C., er c.
22 ha, c. 400 m fra N. til S. og 425 m bred;
Frederiksø er c. 4 ha, 440 m fra N. til S. og 157
m bred; Græsholmen er c. 12 ha. Kun de to
første er beboede; 1. Febr 1911 var der 20
Gaarde og Huse og 121 Indb. (1890: 274, 1906:
146). Der drives nogen Havedyrkning og
Kartoffelavl samt Græsning, men det vigtigste
Erhverv er Fiskeriet, særlig af Sild og Laks; om
Vinteren tager mange derover fra Bornholm for
Laksefiskeriets Skyld. Øerne har en udmærket
Havn i det c. 470 m lange, indtil 190 m brede
Sund mellem C. og Frederiksø; ved en noget
over 30 m lang Flydebro deles den i en søndre,
noget over 4 m dyb Havn og en nordre, delvis
langt dybere Havn, som dog ikke er meget
rummelig, men gør god Nytte som Nødhavn;
Havnen er næsten altid tilgængelig enten fra S. ell. N.,
men Flydebroen kan kun passeres af Skibe med
indtil 4,7 m Dybgaaende. Skønt noget kan tyde
paa, at Øerne har været befolkede i Oldtiden,
var de dog i hele Middelalderen og langt op i
den nyere Tid nøgne og ubeboede, kun besøgte
af Fiskere; en Plan, som Dronning Margrethe
havde om at gøre dem til en Fæstning mod
Fetalliebrødrene, blev aldrig til noget (se Kr.
Zahrtmann: »Billeder fra Bornholm« i Bornh.
Saml. 1913). Da var det, at Christian V fattede
den Beslutning at gøre dem til en stærk
Fæstning; han lod fra 1684 anlægge Befæstninger
med Batterier og Taarne, ligesom han lod Jord
bringe derover fra Bornholm til Anlæg af Haver
(det er dog urigtigt, at Øernes Navn skal komme
af det tyske Ord Erde, Navnet var allerede
brugt før og kan snarere afledes af det
oldnordiske Ord »arda«, en Knort ell. Ujævnhed).
Men trods de store Arbejder (»Østersøens
Malta«) fik C. dog aldrig nogen Bet. som Fæstning
p. Gr. a. dens afsides Beliggenhed og de store
Bekostninger, den krævede; 1855 nedlagdes den
som saadan, og Befolkningen aftog stærkt (1801
havde den 494, 1866 kun 100 Indb.). Men de to
Taarne paa Øerne vidner endnu om deres
Stortid; i det største, paa C., er der et Fyrtaarn
(hvidt Blinkfyr, Flammen c. 29 m o. H.); paa
Frederiksø findes foruden det andet Taarn en
Bygning, som tidligere er blevet benyttet til
Statsfængsel (Dr. Dampe, s. d.), ligesom det
ogsaa en Tid betragtedes som en Forvisning at
blive udnævnt til Kommandant paa C. Øerne,
der ikke udgør nogen særlig Kommune, staar
under Marineministeriets Administration!; i
jurisdiktionel Henseende hører de under Svaneke
Købstad. (Litt.: C. F. Hertel, »Nye udførlig
Beskr. over den vigtige danske Søefæstning C.«
[Aalborg 1809]; C. Hedemann, »Ertholmene«,
i Folkekal. f. Danm. 1856; »Bidrag til Fæstningen
C.’s Historie«, i Nyt Arkiv f. Søvæsen, I).
H. W.

Christian-union churches
[↱kristn-↱ju.nn-t∫ə.t∫iz], en Forening af Baptistmenigheder i
Nordamerika, som arbejder for Forbindelse
mellem de forsk. Kirkeafdelinger med Jesu Kristi
Ord og Lære som fælles Samlingspunkt.
A. Th. J.

Christić [↱кristit∫], Filip, serb. Statsmand
(1819—1911), uddannedes 1839—41 i Wien og
1841—43 i Paris, hvor han tog jur. Doktorgrad.
Efter at have haft Embeder i
Regeringskontorerne blev han 1856 Højesteretsdommer og 1858
Medlem af Statsraadet. 1860—61 var han
Udenrigs- og 1873—74 Undervisningsminister;
1870—73 var han Sendemand i Konstantinopel, samt
paa ny 1878, da Serbien var blevet et
uafhængigt Rige, men forflyttedes 1879 til Wien og 1883
til London, for endelig 1885 at blive Guvernør
for Serbiens Bank.
E. E.

Christić [↱кristit∫], Nikola, serb. Statsmand
(1818—1902), var 1861—67 Indenrigsminister og
blev Oktbr 1883, da Folket var i stærk politisk
Ophidselse, udnævnt til Førsteminister. Han
dæmpede Bevægelsen ved Belejringstilstand og
lign. Midler, slog hurtig et Oprørsforsøg ned
og lod i et Par Maaneder 20 Dødsdomme fælde
og 630 Fængselsstraffe ikende. Da Roligheden
var genoprettet, traadte C. tilbage Febr 1884
og overlod sin Eftermand Garaschanin at
gennemføre en lempelig Reaktion. Apr. 1888—Jan.
1889 var han igen Førsteminister og forberedte
Forfatningens Omdannelse i frisindet Aand, samt
Oktbr 1894—Juli 1895 for tredie Gang; siden
var han Statsraadets Formand indtil 1901.
E. E.

Christie [↱kristi], Eilert Christian
Brodtkorb
, norsk Arkitekt, nedenn. V. F.
K. C.’s Brodersøn, f. 24. Decbr 1832 i
Bergen, d. i Trondhjem 13. Septbr 1906. 1849 blev
han sendt til Tyskland for at uddannes til
Arkitekt, først ved den polytekniske Skole i
Hannover, senere i Karlsruhe, hvor han paavirkedes
stærkt af sin gotikbegejstrede Lærer Eisenlohr.
1855 vendte han tilbage til Norge og virkede i
de flg. Aar som Lærer og Arkitekt, dels i
Bergen, dels i Kria. Fra 1858 rejste han stadig
omkring i Norge som Tegner for »Foreningen til
norske Fortidsmindesmærkers Bevaring«. Ved
denne Virksomhed erhvervede han et grundigt
Kendskab til Ejendommelighederne i den norske
Bygningsskik i Middelalderen, hvad der kom ham
tilgode i hans Virksomhed som Restaurator for
talrige middelalderlige Bygningsværker; saaledes
udarbejdede han Planer for Restaureringen af
Stavanger Domkirke, Mariakirken, Domkirken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Dec 18 05:59:02 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0966.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free