- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
917

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christie, Eilert Christian Brodtkorb, norsk Arkitekt, (1832-1906) - Christie, Hartvig Caspar, norsk Naturvidenskabsmand (1826-73) - Christie, Vilhelm Frimann Koren, norsk Embedsmand og Politiker, (1778-1849)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Haakonshallen i Bergen og for fl. Kirker
paa Landsbygden. Hans Interesse for
Middelalderen præger ogsaa hans Nybygninger,
væsentlig Kirker paa Vestlandet; af disse kan nævnes
Aarstad ved Bergen. Hans Livs Hovedværk er
dog Restaureringen af Trondhjems Domkirke,
der var paabegyndt af H. E. Schirmer 1869.
1872, da Stortinget havde bevilget Midler til
Restaureringen, blev C. sat i Spidsen for
Arbejdet, som han ledede til sin Død. Han naaede
at faa alt færdigt undtagen Vestskibet; hans
Planer for dette er senere blevne fulgt for selve
Skibets Vedkommende, men ikke for
Vestfrontens, der rejses efter Prof. Nordhagens Planer.
C.’s Arbejder, ved Trondhjems Domkirke som
andensteds, er prægede af videnskabelig Indsigt
og Pietet, men er noget tørre i deres Stilrenhed;
man savner den livgivende, personlige
Kunstnerevne.
E. L-w.

Christie [↱kristi], Hartvig Caspar, norsk
Naturvidenskabsmand (1826—73), tog 1848
mineralogisk Embedseksamen, 1855
Reallærereksamen. 1859 blev han Lektor i Fysik ved Univ.,
1860 tillige Lærer i Fysik, Geognosi og
Mineralogi ved den milit. Højskole. Som Docent
udmærkede C. sig ved sine anskuelige og
fængslende Foredrag, Egenskaber der ogsaa
genfandtes i hans gennem mange Aar benyttede
Lærebøger i Fysik, en større til Universitetsbrug (2
Bd, 1864—65), og en mindre for Middelskolen
(1871, 4. Udg. 1882, oversat til Svensk og Finsk).
C. var en Mand med mangesidige praktiske
Interesser, der kom adskillige offentlige, admin.
Foretagender tilgode; saaledes havde han en
væsentlig Andel i Grundlæggelsen af »Den
norske Haandværks- og Industriforening«, hvis
Formand han en Tid var. Desuden var han i de
seneste Aar af sit Liv Administrator i
Enkekassen, Medlem af Direktionen for Hoved- og
Kongsvingerbanen, Formand i Nationalgaleriets
Bestyrelse m. m. C. sad 1869—73 i Kria
Bystyre.
K. V. H.

Christie [↱kristi], Vilhelm Frimann
Koren
, norsk Embedsmand og Politiker, f. 7.
Decbr 1778 i
Kristianssund,
d. 10. Oktbr
1849 i Bergen.
C. blev 1794
Student ved
Kbhvn’s Univ.
og tog 1799 og
1802 jur.
Embedseksamen.
1801 blev han
Underkancellist i det
danske Kancelli,
1804 Sekretær
i
Karantæne-Direktionen og
fik 1805 Titel af
Kancellisekretær. Uagtet der
aabnede sig de mest glimrende Udsigter for ham
i Kancelliet, besluttede han sig dog meget snart
til at vende tilbage til Fædrelandet. Traditionen
inden for Familien vil vide, at ubesvaret
Kærlighed vakte hans Længsel efter Hjemmet.
1808 blev han Sorenskriver i Nordhordland
ved Bergen. 1814 valgtes han fra Bergens
By til første Repræsentant ved
Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Her fungerede han som
Sekretær, men spillede i øvrigt ingen
særlig fremtrædende Rolle. Efter
Rigsforsamlingens Opløsning blev han sammen med Statsraad
Aall og Købmand Rosenkilde sendt til England
for at tale Norges Selvstændigheds Sag;
Deputationen blev imidlertid ikke modtagen, men
hjemsendtes med uforrettet Sag. Til det første
overordentlige Storting valgtes C. til
Repræsentant med det udtrykkelige Mandat at stemme
mod Foreningen med Sverige. Ifølge dette
stemte han da ogsaa 20. Oktbr selv femte mod
Foreningens Indgaaelse. Men for øvrigt blev
det dog ham, der førte de herhenhørende
Forhandlinger, idet han fra 11. Oktbr var
Stortingets Præsident. Denne Stilling udfyldte han
paa en glimrende Maade. Efter at han 14. Oktbr
var valgt til Medlem af den Komité, som skulde
modtage Oplysninger fra de sv. Kommissarier
og meddele dem til Stortinget, tog han 26.
Sæde i Komiteen, og her gik Ledelsen af
Forhandlingerne med de sv. Kommissarier straks
over til ham. Med Fasthed og Bestemthed
ledede han disse Forhandlinger, i hvilke han
vidste at skaffe Eidsvoldsmændenes Værk
Agtelse, saa at der i Konstitutionen af 17. Maj
kun foretoges de Ændringer, som Foreningen
med Sverige absolut krævede. Stortinget
bevidnede ham da ogsaa sin Anerkendelse ved at
skænke ham en Guldpokal, votere ham en
Takadresse og stille ham i Spidsen for den
Deputation, der paa Stortingets Vegne skulde
overbringe Karl XIII et Eksemplar af den norske
Grl. og en Adresse. Ved hans Hjemkomst til
Bergen stiftede denne Bys Borgere et Legat,
der skulde bære hans Navn. En Kaldelse til
at indtræde i Kongens Raad afslog han; derimod
blev han 1815 udnævnt til Stiftamtmand i
Bergens Stift og Amtmand i Søndre Bergenhus Amt.
Samme Aar valgtes han ogsaa til Repræsentant
ved det 1. ordentlige Storting, ved hvilket han
jævnlig fungerede som Stortingets og til Dels
som Odelstingets Præsident. Herigennem faldt
det i hans Lod at grundlægge Stortingets
Forretningsorden og fastslaa Udviklingen af den
konstitutionelle Praksis i Norge. Den Indflydelse,
som C. øvede paa dette Storting, var p. Gr. a.
hans nære Forhold baade til Regeringen og
til Bønderne meget betydelig og større, end
nogen anden Statsmand senere har været i
Besiddelse af. Men han undgik dog ikke
Miskendelse, navnlig fra Embedsmandsoppositionens
Side, der dels var vendt mod Regeringen, dels
mod det ved Grundloven grundlagte Bondevælde;
denne saa i C.’s Forhold til Regering og
Bondestand nærmest et Forræderi mod den Stands
Interesser, C. selv tilhørte, og mistænkte ham
derhos for at fremme de sv. Amalgamationsplaner.
1817 var C. Medlem af Lovkommissionen og
mødte 1818 atter som Stortingsrepræsentant for
Bergens By. Hans Indflydelse var paa dette
Ting ikke mindre end 1815; han fungerede
jævnlig som Stortingets og som Lagtingets Præsident
og var Medlem af ikke mindre end 19 forsk.

illustration placeholder
V. F. K. Christie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0967.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free