- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
14

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cirkumpolarstjerner - cirkumskript - Cirkumskriptionsbuller - Cirkumvallationslinie - Cirkumzenitalbuen - Cirkus, se Circus - Cirkusdal - Cirò, Flække i Syditalien, Provins Catanzaro - Cirpan, By i Bulgarien - Cirre, se Børsteorme - Cirrhose - Cirripedia, se Rankefødder - Cirrus, Cirro-cumulus, Cirro-stratus - Cirrus (bot.), d. s. s. Ranke, Klatretraad - Cirsiutn, se Agertidsel og Bladhoved - Cirsocele, d. s. s. Varicocele, Blodaarebrok - cirsoideus - Cirsomphalus - Cirta, se Constantine - cis (lat.) - Cis (mus.) - Cisa, la, Pas i den italienske Prov. Massa e Carrara - Cisalier - cisalpinsk - Cisalpinske Republik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stjerner saavel i øvre Kulmination (over Polen)
som i nedre (under Polen). Ved Jordens
Ækvator er ingen Stjerner C., og derfra kan man se
hele Himlen, medens ved Polen, hvorfra man
kun ser den ene Halvkugle, alle Stjerner er C.
J. Fr. S.

cirkumskript (lat.), begrænset, benyttes i
Lægevidenskaben om en sygelig Forandring,
hvis Afgrænsning mod Omgivelserne er tydelig
udtalt (modsat diffus). Tales der om en c.
Lidelse af et Organ ell. en Legemsdel, vil dette
altsaa som oftest betyde, at kun en (hyppigst
mindre) Del heraf er angrebet.
Lp. M.

Cirkumskriptionsbuller kaldes de pavelige
Kundgørelser, der ordner et Stifts ell. et Sogns
Grænser og øvrige ydre Forhold, men endvidere
de pavelige Kundgørelser, der ordner Forholdet
mellem en Stat og den rom. Kirke, naar dette
ikke sker ved det mere indgaaende
Konkordat.
H. O.

Cirkumvallationslinie kaldes den befæstede
Linie, som Belejreren undertiden anlægger
bagved Indeslutningslinien,
Contrevallationslinien, med Front bort fra Fæstningen for at
værge sig mod Undsætningsforsøg.
Sch. P.

Cirkumzenitalbuen [-se-] er et optisk
Fænomen paa Himlen og bestaar af en lysende vandret
Ring, der gaar Himlen rundt i samme Højde
over Horisonten, som Solen staar. For at C.
skal kunne dannes, maa der i Luften findes
Iskrystaller af saadanne Former, at
Krystallerne, naar de falder gennem Luften, har en
Tilbøjelighed til p. Gr. a. Luftmodstanden at falde
i saadanne Stillinger, at en ell. fl. af
Krystallernes Sideflader er lodrette. C. vil da kunne
dannes ved en spejlende Tilbagekastning af
Solstraalerne fra disse lodrette Sideflader, thi en
lodret spejlende Flade kan ikke ved at
tilbagekaste Solstraalerne ændre disses Hældning mod
Horisontalplanet, men vil kun ændre
Solstraalernes Azimut. Alle de Solstraaler, der alene
tilbagekastes af lodrette Iskrystalflader i
Atmosfæren, maa derfor naa en Iagttager paa Jorden
fra Steder, der synes lige saa højt paa Himlen
som Solen.

Da C. saaledes skyldes Spejling fra
Iskrystaller, maa disse, naar Buen ses, være til Stede
ikke som Krystalskeletter (Sne), men som
veludviklede Krystaller. Til Dannelsen heraf
kræves imidlertid visse atmosfæriske
Betingelser, og Buens Fremkomst viser altsaa, at disse
Forhold er til Stede. Herpaa grunder sig C. og
de øvrige optiske Buers Anvendelse til
Forundersøgelser om det kommende Vejr.
D. la C.

Cirkus, se Circus.

Cirkusdal kaldes ofte en mere ell. mindre
regelmæssig grydeformet Dal, som f. Eks. en
Botn (s. d.).
J. P. R.

Cirò [t∫i’rå] Flække i Syditalien, Provins
Catanzaro, ligger ved Floden C. og 5 km fra
det ioniske Hav. (1911) 6946 Indb., der driver
Silkespinderi og betydelig Sardelfangst. Byen
led 1832 meget ved et Jordskælv.
H. P. S.

Cirpan [’tiirpan], By i Bulgarien paa den
frugtbare Maritzaslette, (1910) 11675 Indb.

Cirre, se Børsteorme.

Cirrhose [-’ro.-] (gr., af κιρρος, rødliggul), en i
Leveren ofte optrædende sygelig Proces,
hvorved den paa Snitfladen faar et kornet, gult
Udseende (se Levercirrhose), men
betegner dernæst i det hele taget sygelige
Forandringer, hvorved der findes en rigelig
Udvikling af Bindevæv, som senere skrumper ind, saa
at vedk. Organ bliver formindsket, sejgt og
haardt, derfor Lunge-C., Nyre-C. o. s. v.
(A. F.). H. I. B.

Cirripedia, se Rankefødder.

Cirrus, Cirro-cumulus, Cirro-stratus,
international Betegnelse for visse Arter af Skyer
(lette, line, højtstaaende Skyer).
D. la C.

Cirrus (bot.), d. s. s. Ranke,
Klatretraad.

Cirsium, se Agertidsel og
Bladhoved.

Cirsocele, d. s. s. Varicocele,
Blodaarebrok.

cirsoideus, som ligner Aareknuder; f. Eks.
Aneurisma c., et Aneurisme med talrige
slyngede, udvidede, tyndvæggede Kar.
E. A. T.

Cirsomphalus (gr.), d. s. s. Caput Medusæ,
Udvidning af en Del af Bugvæggens Blodaarer.
Ved Hemning af Blodafløbet i Portaaren p. Gr.
a. Leversygdomme kan denne Hemning af
Blodafløbet fortsætte sig igennem Navlevenen, som
har holdt sig aaben, og videre til de hen imod
Navlen løbende Blodaarer i Bugvæggen; den
derved opstaaede, noget slangebugtede, mere
ell. mindre centrifugalt udstraalende Tegning
af de udvidede Blodaarer har man givet
Navnet Medusahoved ell. C.
E. A. T.

Cirta, se Constantine.

cis (lat.), Præposition: paa denne Side af;
hyppig i Sammensætninger ved geogr.
Betegnelser, f. Eks. cisalpinsk, paa denne Side
Alperne (fra Rom regnet; det cisalpinske Gallien =
det nuv. Norditalien); cisrhenansk, paa denne
(Frankrigs) Side af Rhinen; cisleithansk, paa
denne (Østerrigs) Side af Leitha; modsat trans
(transalpinsk o. s. v.).
A. B. D.

Cis, i det mus. Alfabet det ved et ♯ (se
Fortegn) forhøjede C.

Cisa, la [la-’t∫isa], Pas i den italienske Prov.
Massa e Carrara over de liguriske Apenniner,
1041 m o. H. V. f. Passet gaar Jernbanen fra
Parma til Spezia.
M. V.

Cisalier kaldes i Møntteknikken de under
Prægningen forulykkede Møntstykker.
Th. O.

cisalpinsk, beliggende paa denne Side
Alperne; saaledes benævnede Romerne Lande,
der fra deres Standpunkt laa paa »denne Side«
Alperne (Gallia Cisalpina ɔ: Norditalien); se
Gallien.
H. H. R.

Cisalpinske Republik (cisalpinsk, ɔ: paa
denne Side Alperne, regnet fra Rom) var
Navnet paa den af Bonaparte 29. Juni 1797
dannede Stat i Norditalien, som Østerrig maatte
anerkende ved Freden i Campo Formio 17. Oktbr
1797. Den var en Sammensmeltning af de
tidligere af Bonaparte dannede cis- og
transpadanske Republikker og bestod af det østerr.
Lombardi med Mantua, de venetianske Besiddelser
Bergamo, Verona, Rovigo, Brescia og Cremona,
Hertugdømmet Modena, Fyrstendømmerne
Massa og Carrara og de pavelige Legationer
Bologna, Ferrara og Romagna. Hertil føjedes
allerede 22. Oktbr s. A. de fra den schweiziske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free