Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Civa (»gunstig«), en af de vigtigste Guder i Hinduismen - Civetta, Bjerg i de sydtyrolske Dolomitalper - Civetta, se Bles, H. - Civette, se Desmerdyr - Civiale, Jean, fr. Kirurg (1792-1867) - Cividale del Friuli, By i det nordøstlige Italien - civil kan gengives ved »borgerlig«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
allegorisk Udtydning), hvilket skal være dens
Formaal; Paçupata’erne hyldede absolut
Prædestination; andre lærte, at Ç. trods sin
Almagt lod Sjælen beholde en vis Frihed, saa at
den kunde tage Initiativet til sin Frelse. Nu er
Ç. vel den Gud, som har flest Helligdomme,
hvor han mest dyrkes under Skikkelse af linga
(en kegleformet Fallos); dog er Çivaismen langt
fra at være den fremherskende Religion i
Indien, undtagen i Kashmir, Nepal og
Benares; ellers har den mistet Terrain i
Hindustan; thi vel dyrker alle Ç., men
forholdsvis faa som deres højeste Gud, medens den i
Dekan omtr. holder Vishnuismen Stangen. Af
de nuv. Sekter er de vigtigste: Dandin’erne
ell. Daçanamin’erne i Norden,
Smartabrahmana’erne i Syden, begge stammende
fra Çankara (s. d. og Brahmaner); deres
Mærke (se Citraga) er 3 vandrette Streger
i Panden. Yogi’erne (jfr yoga) ell. gosain
(Fakirer) flakker om (mest i Norden) som
Gøglere og Mirakelmagere, tidligere nøgne,
hvilket nu er forbudt; deres egl. Stifter skal være
Gorakhnath (15. Aarh. e. Kr. i Nordindien);
de dyrker særlig Bhairava; deres Mærke
er en horisontal Linie af Aske i Panden, og
deres største Helligdom er i Benares. De
alm. Çaiva’er nøjes med en stor faststaaende
linga i Templerne; men Vira-Çaiva’erne
ell. Lingaitterne bærer tillige en lille
linga af sort Sten hos sig i en Bøsse som en
Amulet og kendes paa et oblatformet
Pandemærke; de er talrigst i Syd-Mahratta (paa
nogle Steder 1/4-1/3 af Befolkningen); deres
Stifter er Basava. - Den çivaitiske Litt. er
stor, men ny; meget er skrevet i sydindiske
Folkesprog, Efterligning af de vishnuitiske
Purana’er (fortællende om Vishnu’s avatara’er,
Brahmán’s Æg og Virksomhed ved Skabelsen,
men gør ende Ç. til Urgrunden, hvoraf
Brahmán og Vishnu er afhængige, og efter hvis
Befaling de virker). Avatara-Teorien er
optagen fra Vishnuismen, og der nævnes
adskillige Inkarnationer af Ç. (som Durvasas og
Çankara) ell. af Nandin (Basava), etc.
Frelsen naas ved jnana (»Kundskab« ɔ:
allegorisk Fortolkning af Legenderne) og bhakti,
som er det vigtigste. Der brugtes tidlig
Gudebilleder, Templer og Symboler (navnlig linga);
talrige hellige Tyre gaar frit om ved deres
Helligdomme, navnlig i Benares. Man har ogsaa
Tantra-Ritualer med Formler og Litanier (f.
Eks. Ç.’s 1000 Navne), Faster, Spægelser etc.
Tempelpræsterne (pujari) ved mange
çivaitiske Helligdomme paa Dekhan (særlig alle
Lingaitternes) er ikke Brahmaner; den
gejstlige Myndighed og Sjælesorgen tilkommer
Medlemmerne af vedk. Munkeorden; pujari’en
besørger den daglige Fejning, Lamperne,
Ringningen, Blomsterne, at vække, paaklæde og
vaske, made, putte i Seng og vaage over
Billedet, medens det sover; i de store
Helligdomme er der et stort Antal Tjenere og
Bajaderer; paa visse Dage skifter Guden Residens,
kørende paa en Vogn. Fra de Troendes Side
bestaar Gudsdyrkelsen i Bøn, Vaskning i den
hellige Dam, Gaver (Penge etc. til Guden ell.
Præsten) og Ofringer (Blomster, Olie, Parfume,
Mad; Dyr til Frigivelse ell. Ofring, som til Ç.
hyppig foregaar uden for Templet, Maden
(naivedya, prasada) er et Sakrament, som de
Troende deler imellem sig), Fester (mela) og
Pilegrimsrejser. Jfr Bhuta og Çakta. I
Buddhismens senere Faser er Ç. m. m.
optaget. (Litt.: Barth, Religions of India;
Wurm, »Gesch. d. ind. Religion«; Muir, Orig.
Skr. Texts, IV; Wilson’s »Vishnu-Purana« ved
Fitzedward Hall; Wilson, Religions sects of
the Hindus).
(S. S.). D. A.
Civetta [t∫i’vet.a], Bjerg i de sydtyrolske
Dolomitalper, 3220 m højt, ligger SØ. f.
Alleghe-Søen i den ital. Prov. Belluno.
G. Ht.
Civetta [t∫i.vet.a], se Bles, H.
Civette, se Desmerdyr.
Civiale [si’vial], Jean, fr. Kirurg, f. 1792 i
Salilhes ved Aurillac, d. 18. Juni 1867 i Paris.
Allerede som Student begyndte han at anstille
Forsøg med at sønderdele Blæresten i Blæren
ved kem. Midler og, da dette ikke lykkedes, ved
Hjælp af Instrumenter. 1820 blev han Doktor,
1823 udgav han: Nouvelles considérations sur la
rétention d’urine suivies d’un traité sur les
calculs urinaires, sur la manière d’en connaître la
nature dans l’intérieur de la vessie, et la
possibilité d’en opérer la déstruction sans
l’opération de la taille, og han var derefter (1824) den
første, der udførte Stenknusning paa et levende
Menneske, i Overværelse af en Kommission,
nedsat af Videnskabernes Akademi, og en stor
Mængde Pariserkirurger. Som Belønning fik han
af Akademiet 1826 en Pris paa 6000 frc. og 1827
den Monthyon’ske Pris paa 10000 frc. Herefter
beskæftigede han sig saa godt som udelukkende
med denne Operation og med Forbedring af
Instrumenterne. Han udgav en Del Arbejder over
dette Emne og blev 1828 Overlæge ved en
Afdeling for Patienter med Stensygdomme i
Hôpital Necker. Han erhvervede sig en
overordentlig Færdighed i denne Operation og søgtes
af en Mængde Patienter fra alle Lande. Som
Lærer var han ikke særlig begavet, og de
lidenskabelige Polemikker, hvori han indvikledes,
gjorde ikke det bedste Indtryk ved de talrige
Beskyldninger og Insinuationer mod andre.
G. N.
Cividale del Friuli [t∫i–-’friuli], By i det
nordøstlige Italien, Prov. Udine, ligger 20 km
ØNØ. f. Udine ved Natizone. (1911) 4000 Indb.
og som Kommune 9886. G. har gl. vældige
Bymure, en Bro fra 15. Aarh., en Domkirke med
en smuk Facade fra 1501, et gl. Baptisterium
fra 736 og et Raadhus fra 1553. C., der driver
Lærredsvæverier og Handel, er rimeligvis
Cæsar’s Forum Julii, hvoraf Navnet Friaul er
opstaaet.
H. P. S.
civil kan gengives ved »borgerlig« og bruges
ligesom dette Ord snart i Modsætning til
»gejstlig«, snart i Modsætning til »militær«. I
Sammensætningen Civiletaten forstaas det
udelukkende som Modsætning til militær.
Undertiden bruges Ordet ogsaa som Modsætning til
»kriminel«, f. Eks. Civilret om Privatret i
Modsætning til Strafferet, Civilproces om
den borgerlige Retspleje i Modsætning til
Strafferetsplejen. Civilist betegner, naar det bruges
om nogen til Forskel fra »Militær«, det samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
