- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
52

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clausen, Henrik Nicolaj, dansk Teolog og Politiker (1793-1877) - Clausen, Johannes, dansk Biskop (1830-1905) - Clausen, Johannes Carl Emil, dansk Præst (1832-1908) - Clausen, Julius Emil Ferdinand, dansk Forf., f. 1868 - Clausen, Ludvig Martin Philip, dansk Arkitekt (1851-1904) - Clausewitz, Carl, preussisk Generalmajor og Militærforfatter (1780-1831)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forsøg paa at faa Sagen frem i Rigsdagen
1857-58, fuldstændig opgav den og overgav dens
Behandling til »Historiens Dom«. Han ønskede
en Kirkeforfatning efter reformerte Forbilleder,
men med tilbørligt Hensyn til Episkopatets
nedarvede Stilling i vor Kirke; ogsaa paa det
liturgiske Omraade ønskede han Forandring i
Retning al større Frihed. Ved Mynster’s Død
1854 vilde han gerne have været Sjællands Bisp,
men Ørsted foretrak, vistnok af politiske Grunde,
Martensen. 1869-70 var han for sidste (sjette)
Gang Universitetets Rektor; først 1874, i sit 81.
Aar, traadte han tilbage fra sin Professorgerning.

Man vil næppe i C.’s teologiske Forfatterskab,
lige saa lidt som i hams Liv, kunne paavise
noget Brud, derimod nok en Vækst i positiv
Retning. Han skrev ikke lidt. Paa Eksegesens
Omraade: Kommentarer til Synoptikerne
(1847-50), Johannesevangeliet (1855) og Romerbrevet
(1863), desuden en Hermeneutik (1840), et af
hans bedste og selvstændigste Arbejder.
Yderligere skrev han: »Udvikling af de kristelige
Hovedlærdomme« (2. Udg. 1845), »Kristelig
Troslære« (1853) og »Det evangeliske Kirkelivs Nutid
og Fremtid« (2. Udg. 1878). Endelig har han
skrevet: »Optegnelser om mit Levneds og min
Tids Historie« (udg. 1877).
(J. P. B.). A. Th. J.

Clausen, Johannes, dansk Biskop, ovenn.’s
Søn, f. 7. Juni 1830 i Taarbæk, d. 31. Decbr 1905
i Aarhus, blev Student 1848, teol. Kandidat 1853,
Andenlærer ved Jonstrup Seminarium 1857, Dr.
phil. 1861, 1863 Sognepræst ved Trinitatis Kirke
i Fredericia samt Vejlby, 1872 Sognepræst i
Horsens og var 1884-Septbr 1905 Biskop i Aarhus.
I de yngre Aar var det mest kirkehist. Studier,
som optog C.; heraf fremgik hans »Laurentius
Valla« (Doktordisputats 1861) og hans
Oversættelse af to Smaaskrifter fra 15. Aarh. (»Om
Roms Ruiner« og »Bøhmeren Hieronymi
Martyrdød« [1862]). Senere har C. skrevet om
kirkelige, aktuelle Emner, saaledes »Om
Frimenighedslov« (1867) og »Om Brugen af Guds Ord ved
Gudstjenesten« (1878), ligesom han har deltaget
i Udarbejdelsen af den ny Tekstrække, virket
for Lægmænds Medhjælp i Menighedsarbejdet
og grundlagt et Sømandshjem i Aarhus,
Børnehjem og Menighedshus i Horsens.
H. O.

Clausen, Johannes Carl Emil, dansk
Præst, f. 20. Apr. 1832 i Adslev, d. 21. Marts 1908
i Vonsild. 1857 blev han teol. Kandidat og næste
Aar Kapellan i Stenmagle og Stenlille. Her
kom han en Del sammen med Vilh. Beck, og C.
blev Medistifter af »Kirkelig Forening for Indre
Mission i Danmark« 1861. 1864 blev han
Feltpræst under Krigen og derefter et Par Aar
Rejsepræst under Indremission. 1866 fik han
Ryslinge Sognekald, der var blevet ledigt ved
Birkedal’s Afskedigelse. Her samlede han en
talrig Menighed om sig, og Forholdet til
Valgmenigheden blev efterhaanden godt; C. lærte
en Del af Grundtvigianerne, uden selv at komme
til at høre til Partiet. Han oprettede en
Højskole, som siden er blevet en af de betydeligste
i Landet. 1877 forflyttedes han til
Nørre-Lyndelse, 1885 til Skt Peders Kirke i Slagelse og
1895 til Vonsild. 1874 udtraadte han af Indre
Missions Bestyrelse, men vedblev at være en
god Ven af Indremissionen og af V. Beck. Han
havde et varmt Hjerte for Folk og Fædreland
og virkede ivrigt for Forsvarssagen (»Om vort
Fædrelands Forsvar« [1879]).
(H. O-d.). A. Th. J.

Clausen, Julius Emil Ferdinand,
dansk Forf., f. 17. Aug. 1868 i Kbhvn, Student
1886, 1888 vandt han Universitetets Guldmedaille
for en Afh. om Eilschov, 1891 tog han
Skoleembedseksamen og ansattes s. A. ved det store
kgl. Bibliotek (1907 Bibliotekar). Han har
foruden adskillige Tidsskriftsartikler udgivet:
»Kulturhistoriske Studier over Heiberg’s Vaudeviller«
(1891), »Jens Baggesen« (1895), »Frederik
Christian, Hertug af Augustenborg« (1896), »Fra
Krinolinens Dage« (1897), »Skandinavismen«
(1900), »Kunstnerforeningen af 18. November«
(1902). Han har endvidere redigeret »Illustreret
Verdens-Litteraturhistorie« (1901), i hvilken han
skrev Afsnittet om Sverige, og udgivet »Breve
fra P. V. Jacobsen« (1899) og »Af Orla
Lehmann’s Papirer« (1903); han er Medudgiver af
»Memoirer og Breve« (1. Bd, 1905). Endelig har
han fra 1901 været Litteratur- og
Teateranmelder ved »Berlingske Tidende«. - C.’s Omraade
er det, hvor Litteraturhistorien og den alm.
Historie støder sammen. Han har en lykkelig
Haand til at sysle med gamle Papirer og finde
hidtil upaaagtet frem. Hans Bøger er
fremgaaede af saadanne Fund og bringer derved
nyt Materiale. Med særlig Interesse har han
studeret 18. Aarh., ligesom han ogsaa over for
den moderne Litt. har størst Føling med det
forstandige og formelt afklarede.
P. L-n.

Clausen, Ludvig Martin Philip,
dansk Arkitekt, f. 18. Juni 1851 i Slagelse, d. 18.
Februar 1904. Gennemgik Kunstakademiet, hvor
han vandt den lille Guldmedaille 1880 og den
store 1883. Senere vandt han Præmier i
Konkurrencen om Kunstmuseet 1886 og 87 og
Raadhuset i Kbhvn 1889 og 90. Efter længere
Studierejser i Udlandet 1881-82 og 1883-85
blev han 1887 ansat under Stadsarkitekten, i
hvilken Stilling han som Afdelingsarkitekt har
haft stor Indflydelse paa det moderne Kbhvn’s
kommunale Bygninger, bl. hvilke skal nævnes:
Hovedbrandstationen (1889-93), Vestre Fængsel
(1892-95), Ombygning og Udvidelse af det
civile Arresthus mellem Ny Torv og
Hestemøllestræde (1896-97), Vestre Elektricitetsværk
(1897-98), Facaderne til Boserup Sanatorium
(1899-1901), Brandstationen paa Østerbro (1900-01),
Østre Elektricitetsværk (1901-02). For
Privatfolk har han opført en Række Villaer,
Fabrikker og Huse i Kbhvn, bl. hvilke en af de største
er »Ny Rosenborg« ved Vestre Bulevard (1894).
Ved Kunstakademiet var C. Lærer i
Dekorationsskolen fra 1888 til sin Død.
C. B-r.

Clausewitz [’kla^uzəvits], Carl, preussisk
Generalmajor og Militærforfatter, f. 1. Juni 1780
i Burg, d. 16. Novbr 1831 i Breslau. Han traadte
1792 som Junker ind i Hæren og deltog 1793 og
1794 i Felttogene ved Rhinen. 1801 kom han som
Elev paa Militærakademiet i Berlin, hvor
Scharnhorst, der her var Lærer, lagde Mærke
til ham og tog sig særlig af ham. Paa
Scharnhorst’s Anbefaling blev han 1803
Adjutant hos Prins August af Preussen og
blev ved Prenzlau Krigsfange tillige med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free