Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clavering, Douglas Charles, eng. Kaptajn - Claves St Petri (lat) - Clavicembalo - Claviceps, se Meldrøjesvamp - Clavichord - Clavicortlia, se Køllehornede - Clavjcula, d. s. s. Nøgleben - Clavière, Étienne, fr. Finansmand og Revolutionspolitiker (1735-93) - Claviger, se Køllebille - Clavijo, Ruy González de, se González de Clavijo, Ruy - Clavijo y Fajardo, José, sp. Forf. (1730-1806) - Clavis - Clavius, Christopher (1537-1612), Jesuit og Lærer i Matematik - clavus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Griper« under hans Kommando udrustet paa
Togt til det nordlige Norge, Spitsbergen og
Østgrønland for at foretage videnskabelige
Undersøgelser under Ledelse af Kaptajn, senere
General Sabine. Denne anstillede Observationer
med Pendulsvingninger for at erfare
Sekundpendulets Længde paa forskellige Steder af
Jorden for derigennem at komme til Kundskab om
Jordens Form. Efter at Sabine var sat i Land
13. Aug. paa den senere efter ham opkaldte Ø
(c. 74 1/2° n. Br.) paa Grønlands Østkyst,
undersøgte C. Landet i Omegnen og traf paa Sydsiden
af den efter ham opkaldte Ø (paa c. 74° n. Br.)
et Eskimotelt, beboet af 12 Personer. Det er
eneste Gang, at der er truffet Indfødte paa
Grønlands Østkyst N. f. 66° n. Br. C.’s Rejse
forøgede meget betydeligt Kendskabet til
Grønlands Østkyst mellem 73° og 75° 20’ n. Br.
G. F. H.
Claves St Petri (lat), »den hellige Petrus’
Nøgler« ɔ: Kirkens Magtfylde, Nøglemagt (s. d.).
Clavicembalo [-’t∫em-], en af Forløberne for
vort Moderne Klaver.
Claviceps, se Meldrøjesvamp.
Clavichord, en af Forløberne for vort moderne
Klaver.
Clavicornia, se Køllehornede.
Clavicula, d. s. s. Nøgleben.
Clavière [kla’viæ.r], Étienne, fr.
Finansmand og Revolutionspolitiker, f. i Genève 1735,
d. i Paris 8. Decbr 1793. Han maatte forlade
sin Fødeby 1782, da Oligarkerne tog Magten, og
slog sig noget senere ned i Paris, hvor han
tjente en Formue og deltog som radikal
Publicist i den første Revolutionstids Drøftelser. Han
skrev især om Finansvæsen, kritiserede Necker
skarpt og bistod Mirabeau med den finansielle
Del af hans Taler og Skr. I Udstedelsen af
Assignaterne havde han stor Andel. Han stod i
Forbindelse med Brissot, og da dennes Gruppe
paatvang Kongen et Ministerium, blev C.
Finansminister Marts 1792. Han delte fra nu af
Skæbne med Brissotinerne (Girondinerne),
afskedigedes i Juni, genindsattes efter Tronens
Fald 10. Aug., fortrængtes paa ny af »Bjerget«
og fængsledes 2. Juni 1793, efter at Hovedstadens
Revolutionære havde overvældet Konventet. Hans
Proces kom senere for end hans Ulykkesfællers,
men efter at Anklagen endelig var rejst imod
ham, stødte han sig en Kniv i Hjertet for at
undgaa Guillotinen.
P. L. M.
Claviger, se Køllebille.
Clavijo [kla’wikå], Ruy González de,
se González de Clavijo, Ruy.
Clavijo y Fajardo [kla’wikå-i-fa’kardå],
José, sp. Forf., f. paa de kanariske Øer 1730,
d. i Madrid 1806. Han var anset som et godt
Hoved, havde skrevet i forskellige Fag som
Oplysningsven, virkede med Held for at faa
Autos sacramentales forbudte (det skete 1765),
var blevet Arkivar og havde 1762 begyndt
Udgivelsen af Tidsskriftet El Pensador, der gjorde
Lykke, - da en Hændelse af meget privat
Natur gav hans Liv en hel anden Retning og for
en Del ødelagde hans Løbebane. En fr. Arkitekt,
Guilbert, havde bosat sig i Madrid med sin
Hustru, f. Caron, og dennes Søster; C. forelskede
sig i Mlle. Marie Caron og lovede hende
Ægteskab efter at have vundet hendes Genkærlighed;
men han brød sit Løfte, og hendes Broder rejste
da (1764) sporenstregs fra Paris til Madrid for
at tage Hævn over den Troløse. Det var den
senere berømte Lystspildigter, Pierre-Augustin
Caron de Beaumarchais, og han optraadte
saa kraftig og klogt over for C., at han afnødte
denne en Erklæring, hvorved Mlle. Caron fik
fuldstændig Æresoprejsning, og Giftermaalet
syntes nær forestaaende, da Beaumarchais fik
at vide, at C. søgte at mistænkeliggøre ham
hos Regeringen og faa ham arresteret.
Harmfuld ilede han til Ministrene, ja til Kongen selv,
og opnaaede, at C.’s Embede blev frataget ham,
og at han forvistes fra Hovedstaden. Hele sit
Liv maatte C. høre ilde for denne Begivenhed,
der er skildret af Beaumarchais selv i en
berømt Mémoire, har givet samme Digter Stof til
det sentimentale Skuespil Eugénie (1767) og
endelig er blevet dramatiseret af Goethe i den
effektfulde, men ikke særlig værdifulde Tragedie
»Clavigo« (1774), hvor han lader Marie dø af
Kummer og Baumarchais dræbe C. I
Virkeligheden levede denne mange Aar efter og blev
endda nogenlunde taget til Naade af Regeringen,
som fra 1773 gjorde ham til Redaktør for
Mercurio historico y politico og derhos til Inspektør
for det naturhist. Museum. Han har overs. -
meget godt - Buffon’s Naturhistorie paa Spansk
(12 Bd., Madrid 1785-90).
E. G.
Clavis (lat.: »Nøgle«) anvendes - ell.
anvendtes - i den musikalske Terminologi i
mange forskellige Betydninger. Oprindelig var
C. en Betegnelse for Tangenterne paa Orgelet,
hvor de jo fungerede som en Art Nøgle, idet
de ved Nedtrykningen aabnede Luften Adgang
til Piberne; da man havde for Skik at opskrive
Tonernes Navne (Bogstaverne A-G) paa
Tangenterne, gik Benævnelsen C. over paa selve
Nodealfabetet; og da Bogstavnoteringen ved
Indførelsen af Liniesystemet i 11. Aarh.
indskrænkedes, for saa vidt kun enkelte Bogstaver blev
anbragte som Kendetegn foran Linierne (Claves
signatæ), beholdt disse specielt Navnet C. (vore
nu brugelige »Nøgler«). Fra Orgelet gik Navnet
C. ogsaa over paa Tangenterne paa Klaveret
o. a. lignende Instrumenter (deraf Klaviatur).
Ogsaa Klapperne paa Blæseinstrumenter kaldes
C. (fr. clefs). - I Orglet kaldes den Stang, ved
Hjælp af hvilken det øverste Bælgbord hæves,
for C. (Bælgclavis).
S. L.
Clavius, Christopher (1537-1612), Jesuit
og Lærer i Matematik først i Coimbra, senere
ved Jesuiterkollegiet i Rom, er især bekendt ved
sin Andel i den Kalenderreform, som Gregor
XIII foretog (se Kalender). Muligvis har C.
20 Aar før Vernier benyttet Nonius. Hans
Arbejder er samlede i Opera mathematica (5 Bd,
1612).
J. Fr. S.
clavus (lat.), farvet og stundom mønstret
Besætning paa Klædningsstykker i Oldtiden;
særlig betegnes ved c. en paasyet ell. indvævet,
purpurfarvet Stribe paa Forsiden af den rom.
Tunika, fra Hals til Underkant. Bredden var
skiftende. Ridderen bar en forholdsvis smal
(c. angustus), Senatorer en bredere (c. latus). I
Kejsertiden bevilgedes Ret til at bære en saadan
Purpurbræmme ogsaa til andre.
H. A. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
