Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 110 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colbert, Jean Baptiste, en af Frankrigs mægtigste og betydeligste Statsmænd, (1619-1683) - Colbertisme, se Merkantilisme. - Colbjørnsdatter, Anna, norsk Præstekone, (1665-1736) - Colbjørnsen, Christian, jur. Embedsmand, (1749-1814)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

volkswirtschaftliche Anschauungen« [1898]; A. J. Sargent,
The economic policy of C. [1899]).
K. V. H.

Colbertisme, se Merkantilisme.

Colbjørnsdatter, Anna, norsk Præstekone,
Datter af Præsten Colbjørn Thorstensen
Arneberg, f. omtr. 1665, d. 23. Juli 1736. Hun blev
1682 gift med Mag. Jonas Ramus, bekendt hist.
og topografisk Forf. Under Krigen 1716 fik
hun efter Traditionen Lejlighed til at gøre
Fædrelandet en vigtig Tjeneste. For at omgaa
Nordmændenes Stilling ved Gjellebæk
sendte Karl XII Oberst Axel Löwen med
5-600 Mand over Hakedalen,
Hadeland og Ringerike; (opholdt af
Forhugninger, som forsvaredes af Bønder under
Ledelse af Gregers Granavolden, naaede de sent
om Aftenen Norderhovs Præstegaard, hvor
de til Dels maatte kampere under aaben
Himmel. Samme Aften var nogle Hundrede
Dragoner af Oberst Øtken’s Regiment, der skulde
møde Svenskerne, komne til Gaarden Sten i
Hole, der ligger 5 km fra Præstegaarden. A. C.
skal nu have sørget for, at disse fik
Underretning om Svenskernes Styrke og udstillede
Posteringer. Om Natten overrumplede derefter
Nordmændene Svenskerne, som Præstekonen skal
have forstaaet at gøre trygge og ved rigelig
Beværtning med Øl og Brændevin tillige
udygtige til at kæmpe. Oberst Løwen blev med fl.
Officerer og c. 130 Mand taget til Fange, 40
nedhuggedes, medens Resten vendte tilbage til Kria
den samme Vej, de var komne. A. C.’s Rolle
ved denne Begivenhed kendes kun fra
Traditionen og ikke fra de samtidige milit.
Indberetninger, og hvor vigtig den var, ved vi
derfor ikke med Sikkerhed. C., der blev Enke 1718,
levede i sine sidste Aar paa Gudsgaarden i
Norderhov. (Litt.: »Norsk hist. Tidsskr.«, 4.
Rk., V).
(O. A. Ø.). Edv. B.

A. Colbjørnsdatter.

Colbjørnsen, Christian, jur.
Embedsmand, f. 29. Jan. 1749 paa Gaarden Sørum i
Romerike i Norge, d. i Kbhvn 17. Decbr 1814,
Søn af Regimentskvartermester C., en
Brodersøn af Peder, Hans og Anna C. Faderen døde
1761, og Amtmand i Oplandene (senere
Stiftamtmand i Bergen) Chr. Pedersen, som var
gift med en Datterdatter af Anna C., tog sig af
hans Opdragelse og satte ham i Latinskolen i
Kria. Efter faa Aars Forløb toges han ud af
Skolen og arbejdede paa Amtmandens Kontor,
hvorved han tidlig kom ind i det praktiske jur.
Liv. Omkr. 1771 forlod han Norge for ikke mere
at gense det og kom til Kbhvn, hvor hans ældre
Broder Jacob Edvard C. allerede var en kendt
Advokat. 17. Juli 1773 blev han indskrevet som
Student ved Univ., og to Dage efter tog han jur.
Eksamen med 1. Karakter, hvorefter han (Novbr
s. A.) fik Bestalling som Højesteretsadvokat. I
denne Stilling vandt han snart Ry ved
sin Veltalenhed, og hans glimrende
Evner skaffede ham hurtig Titler og
Embeder. Svag af Helbred søgte han 1778
et Embede i Norge, men en anden blev
foretrukket for ham, og han blev i Kbhvn,
idet han 1780 udnævntes til
Kammeradvokat. En Strid med Højesteretsjustitiarius Grev
Osten fik ham til at nedlægge Advokatembedet
(Juni 1785) og til mismodig at trække sig tilbage
til en Gaard, han havde i Nærum. Chr. D. F.
Reventlow, der længe havde vurderet C.’s store
Evne, fik ham imidlertid (1786) optaget i den store
Landbokommission som Sekretær, og derved blev
han i den flg. Tid den egl. Leder af
Kommissionens Forhandlinger. 1787 udnævntes C. til
Assessor i Højesteret, 1788 (29. Septbr) til
Generalprokurør i Kancelliet, en Stilling, han
indtog indtil 1804, da han blev Justitiarius i
Højesteret.

Tidens fri og humane Ideer om alle
Menneskers lige Ret til Lykken og Friheden, uanset
Rang og Stand, en Ret, som Staten, vel at
mærke den oplyste Enevældsstat, skal være den
naturlige Befordrer og Beskytter af, har i C.
deres mest typiske og deres smukkeste
Repræsentant. De kommer frem i hans af Samtiden
med Rette beundrede Taler, der udmærker sig
ved Skarphed, Klarhed og Vid ikke mindre end
ved Idealisme og ved den ædle Patos, som hører
Tiden til, saavel som i hans Indlæg og
Betænkninger i Sager, der angaar Landbospørgsmaal,
ell. civil og kriminel Lovgivning. C.’s Indflydelse
har paa disse Omraader været stor og
velgørende. Som Sekretær i Landbokommissionen
forfattede han bl. a. de Forestillinger, som
blev Grundlaget for Forordningerne om
Fæstevæsenets Ordning (af 8. Juni 1787) og om
Stavnsbaandets Opløsning (af 20. Juni 1788). Som
Generalprokurør arbejdede han ihærdigt videre
paa Landboreformerne og foranledigede en
Række Forordninger, bl. a. Hovedforordningen
af 6. Decbr 1799 om Hoveriets Afløsning; nogle
af de vigtigste af de Love, som udkom i Slutn.
af Aarh., skyldes ogsaa ham, saaledes
Forordningerne (20. Febr 1789) om nærmere
Bestemmelse af Straffe for Tyve og Hælere, om
Fængslernes Indretning (5. Apr. 1793) og om Rettens
vedbørlige og hurtige Pleje (3. Juni 1796),
Forordninger, der, ikke mindst ved deres humane

C. Colbjørnsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>