- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
123

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Collett, Jacobine Camilla, f. Wergeland, norsk Forfatterinde, (1813-1895) - Collett, Jonas, norsk Statsraad, (1772-1851)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

romantiske Litteraturperiode. Hun maatte
prøves haardt af Livet, inden hun fandt sit rette
Omraade. I Løbet af faa Aar mistede hun,
foruden en kær Veninde, begge sine Forældre, sin
Broder Henrik og endelig (1851) sin Mand. Den
voldsomme Forandring, dette sidste Tab
frembragte i hendes ydre Stilling, og den dybe
Ensomhed, hun følte sig hensat i, modnede hendes
Livsanskuelse. 1855 kom hendes Roman
»Amtmandens Døtre«. Det gik denne Bog, omtr. som
det 14 Aar før var gaaet »Adam Homo«: den
gjorde Opsigt, men Samtiden begreb ikke ret,
hvad Meningen var, medens Eftertiden fandt
den klar nok. Den er et skarpt Angreb paa den
demoraliserende Betragtning af Ægteskabet
som »Kvindens eneste Brødstudium«; foruden
ved den personlige Grebethed, hvoraf den er
udsprunget, har den Værdi ved sine realistiske
Skildringer af norsk Hjemliv og ved sit elegante,
klare, fransk paavirkede Sprog. Den hører til
de Bøger, der bevarer en fast Læsekreds; 1892
kom 4. Udg., og den er oversat paa Svensk,
Tysk, Fransk og Russisk. »Amtmandens Døtre«
er hendes eneste større Bog; men fra nu af
skrev hun en Række Bøger, indeholdende
kortere Fortællinger, Skildringer og Indlæg i
Tidens Spørgsmaal, altid dog med fl. Aars
Mellemrum (»Fortællinger« 1861, »I de lange Nætter«
1863, »Sidste Blade« I 1868, II og III 1872,
IV og V 1873, »Fra de Stummes Lejr« 1877, »Mod
Strømmen« 1879, ny Række 1885). Fra 1872
tager hun Plads bl. Forkæmperne for
Kvindesagen, der netop paa denne Tid fik et stærkt
Opsving i de skandinaviske Lande; hun arbejder
mindre for ydre Reformer end for at fremkalde
en anden Samfundsopfattelse af Kvinden. »Fra
de Stummes Lejr« vakte en livlig Pennefejde i
Danmark og skaffede hende bitre Angreb, men
ogsaa en varm Hyldest fra en anselig Kreds af
Mænd og Kvinder; en endnu større Hyldest fra
hele Norden bragtes hende paa hendes
80-aarige Fødselsdag. Hendes Statue (af Vigeland)
staar i Slotsparken i Kristiania. - Nerven i
C.’s Forfatterskab er den dybe Medfølelse med
alt, hvad der underkues og lider; Træet, der
er flyttet ind fra Skoven for at visne paa Paris’
Bulevarder, Dyret, der vaander sig under
Vivisektorens Kniv, den fattige Arbejder, der,
takket være et økonomisk Kommunalraad, ikke har
et grønt Blad at glæde sig ved - alt fremkalder
hendes Medlidenhed og Indignation; de stærke
Ord, denne sidste lægger hende paa Læben, har
jævnlig paadraget hende Beskyldning for
»opfindsom Bitterhed«; særlig følte Bjørnson sig
frastødt af denne, hvorimod baade Ibsen og
Lie erkender hendes Betydning for deres
Digtning (»Et Dukkehjem«, »Kommandørens Døtre«).
Hendes Stil er ejendommelig; omhyggelig
uddannet under Paavirkning af de bedste
europæiske Forfattere har den dog bevaret
et stærkt personligt Præg: klar, rammende,
energisk, snart bidende vittig, snart gribende
vemodig. Hendes Vers naar ikke hendes Prosa;
mange Stykker af denne, især af »I de lange
Nætter«, er fuldendte Prosadigte. Denne sidste
Bog maa sikkert regnes for hendes bedste;
foruden sit betydelige litterære Værd giver den
værdifulde Bidrag til Forstaaelsen af Faderens,
Broderens og hendes egen Personlighed. 1892
-94 kom en samlet Udg. af hendes Skr paa
norsk Forlag, 1914 en »Minde-Udgave« paa
dansk Forlag. (Litt.: H. Jæger,
»Litteraturhistoriske Pennetegninger«, 1878; Clara
Tschudi
, »Tre Nutidskvinder«, 1887; A.
Collett
, »C. C.’s Livs Historie«, 1911).
I. F.-H.

Collett [’kål.ət], Jonas, norsk Statsraad, f.
25. Marts 1772 paa Rønnebæksholm (Sjælland),
d. i Kria 3. Jan. 1851. C. blev 1787 Student, 1790
cand. jur. ved Kbhvn’s Univ. og traadte s. A.
ind i Rentekamret, hvor han 1794 blev
Fuldmægtig. 1795 udnævntes han til Foged i
Numedal og Sandsvær og 1813 til Amtmand i
Buskeruds Amt. I Trængselsaarene 1807-08
udfoldede han en storartet Virksomhed
for at faa afhjulpet Nøden
saavel i som udenfor sit Distrikt og
lønnedes herfor med offentlig Paaskønnelse.
Som ivrig Tilhænger af Christian Frederik og
Norges Selvstændighedssag deltog han 16. Febr
i Notabelforsamlingen paa Eidsvold, blev kaldet
til Medlem af det af Prinsregenten indsatte
Regeringsraad og udnævntes efter Christian
Frederik’s Tronbestigelse til Statsraad og Chef for
2. Departement (Indredepartementet). Efter at
have deltaget i Afslutningen af Konventionen
paa Moss ledede han og de andre Medlemmer
af Statsraadet med stor Forsigtighed og
Dygtighed Rigets Styrelse under Interregnet, og
Fortjenesten for, at Statsraadet klarede de
vanskelige Forhold paa en overraskende heldig Maade,
tilkommer væsentlig C. Efter Foreningen af
Norge og Sverige blev C. staaende som Medlem
af Kongens Raad indtil 1836. I den første Tid
bestyrede han sit gl. Dept., der nu benævnedes
4. Dept., indtil dette fra 1. Jan. 1819 sloges
sammen med Finans- og Tolddepartementet,
senere 5. Dept. (Marinedepartementet), hvorefter
han fra 1. Jan. 1822 ved Grev Wedel’s
Tilbagetræden overtog Ledelsen af 3. Dept., Finans-,
Handels- og Tolddepartementet, hvorunder
ogsaa det tidligere Indredepartement nu sorterede.
Her var der vistnok af hans Forgænger udfoldet
et meget fortjenstfuldt Arbejde paa at bringe
Sagerne i Orden; men Landets finansielle
Forhold lod dog fremdeles meget tilbage at ønske,
og det var først og fremmest C.’s økonomiske
Talent, det lykkedes at skabe og styrke Statens
Kredit udadtil, samtidig med at Finanserne
snart viste voksende Overskud. Det var C., som
for Statens Regning købte Dampskibene
»Constitutionen« og »Prins Carl« og herved aabnede
Dampskibsfarten inden for Riget, og da

illustration placeholder
J. Collett.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free