- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
162

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Compounddynamo er en Dynamo, hvis Feltmagneter har to Beviklinger - Compoundmaskine, se Dampmaskine. - Compoundplader, se Panserplader. - Comprador, egl. Køber, kaldes i Østasien den uundværlige, indfødte Mellemmand - compromissum, Voldgiftsaftale, se Voldgift. - compte(fr.), Beregning, Regnskab, Konto - Compteseletøj, se Kumtesele. - Compton, Edward, eng. Maler, (1849- ) - Compton, Henry, eng. Biskop, (1632-1713) - Comptonia Banks, Slægt af Porsfam. med en enkelt Art, C. asplenifolia Banks, en lav Busk - Comptonit, se Zeolitter. - Comptroller- and Auditor-General, i England en Embedsmand, der svarer til de af Rigsdagen for valgte Statsrevisorer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nedgang holder sig lige saa stor ved Belastning
som ved Tomgang.
Abs. L.

Compoundmaskine [kåm’pa^und-], se
Dampmaskine.

Compoundplader [kåm’pa^und-], se
Panserplader.

Comprador [portug. kõmprə’ðor], egl. Køber,
kaldes i Østasien den uundværlige, indfødte
Mellemmand, der skaffer de fremmede
Forretningsmænd Forbindelse med indfødte Købere.
C. medvirker ved Handelsvilkaarenes
Fastsættelse mod en lav Provision, foruden at han oftest
har fast Løn. C.’s Hovedpligt er at skaffe sit
Handelshus Oplysninger om de kin. Firmaers
Soliditet. Hver Bank, Skibsklarerer ell. større
Mægler har sin faste C., men der findes ogsaa
C. med mere selvstændig Stilling, og disse
tjener sig ofte meget store Formuer. Opr. fandtes
C. kun i Kina, nu anvendes C. i alle østasiatiske
Havnebyer lige fra Japan til Malakka-Strædet.
F. de F.

compromissum, Voldgiftsaftale, se
Voldgift.

compte [kå.t] (fr.), Beregning, Regnskab,
Konto; c. rendu [-rã’dy], Regnskabsaflæggelse,
Beretning, navnlig skrevet Beretning af officiel
Natur, f. Eks. om hvad der er foregaaet paa et
Møde af en Bestyrelse ell. af en repræsentativ
Forsamling.
(C. V. S.). Th. O.

Compteseletøj, se Kumtesele.

Compton [’kåm(p)tən ell. ’kam-], Edward,
eng. Maler, f. 27. Juli 1849 i London. C., der
lærte paa engelske Kunstskoler og derefter
bosatte sig i Tyskland (fra 1874 ved
Starnberg-Søen), har vundet Navn som Alpemaler og i
saa Henseende udfoldet en stor Produktivitet,
ikke mindst med smukke Akvareller (1910 udk.
i Berchtesgaden en »Mappe med Akvareller« af
C.). Han har ogsaa malet en Del Billeder fra
Norge, Italien m. v.
A. Hk.

Compton [’kåm(p)tən ell. ’kam-], Henry,
eng. Biskop, først i Oxford, senere i London
(1632-1713). Under Karl II havde han stor
Indflydelse og ledede Prinsessernes, de senere
Dronninger Marie’s og Anna’s religiøse
Opdragelse. Under Jakob II modsatte han sig Kongens
Bestræbelser for at fremme Papismen paa den
anglikanske Kirkes Bekostning og faldt i Unaade.
Han var med til at indkalde Vilhelm af
Oranien 1688. Under den ny Regering fik han igen
sit Embede. Da Sancroft, Ærkebiskop af
Canterbury, ikke vilde krone Kongeparret, gjorde C.
det, men ved Valget af en ny Ærkebiskop tog
man ikke ham, men Tillotson, hvorover C. følte
sig meget stødt. Han bevarede dog stor
Indflydelse baade under Vilhelm og under
Dronning Anna lige til sin Død.
(H. O-d.). A. Th. J.

Comptonia Banks, Slægt af Porsfam. med
en enkelt Art, C. asplenifolia Banks
(Nordamerika, fra Nordcarolina til Saskatchewan), en lav
Busk med fjerdelte Blade og uanselige
Blomster; de hunlige bærer ved Grunden 2
vingedannede Forblade.
A. M.

C. asplenifolia fordrer en lun Vokseplads med
let humusrig Jord, noget fugtig, men ikke sur.
Den formeres ved Rodskud.
L. H.

Comptonit, se Zeolitter.

Comptroller- and Auditor-General [kån
’trou£ər-ən-’å.ditə-’dзenərə£] kaldes i England en
Embedsmand, der er Parlamentets, d. v. s.
Underhusets faste Medhjælp ved Kontrollen med,
at Ministrene holder sig
Parlamentsbevillingerne efterretlige. Han svarer for saa vidt til de
4 af Rigsdagen for 1 Aar ad Gangen valgte
Statsrevisorer, der i Danmark har at paase, at
Rigsdagens Bevillinger overholdes, og at navnlig de
afholdte Udgifter ikke har overskredet de
enkelte Bevillinger, men foruden at han har en
langt større Myndighed til at udøve denne
efterfølgende Kontrol, har han tillige, hvad de
danske Statsrevisorer ganske mangler, en
forudgaaende Kontrol, nemlig Myndighed til at paase, at
overhovedet intet Beløb anvises til Udbetaling
af Regeringen, som ikke har den fornødne
Hjemmel. Det er i den sidste Egenskab, at han
kaldes General-Kontrolør, og denne Myndighed fik
han allerede 1836, da Embedet som C.-General
oprettedes. Myndigheden som
General-Statsrevisor, ell. som det i England kaldes
General-Auditør, fik han først ved Gladstone’s Reform
1866, og først da kunde England siges at have
faaet en Statsrevision, der sikrede Parlamentet
en fuldt betryggende Kontrol med Ministrenes
Administration af Budgettet.

Skønt han er en Embedsmand, der er til
Hjælp for Underhuset, og derfor faktisk
betragtes som Underhusets Embedsmand, vælges
han dog ikke af Parlamentet, og han er tillige
uafhængig af de skiftende Ministerier, idet han
udnævnes af Kongen during good behaviour,
d. v. s. paa Livstid, saaledes at han ligesom
Dommerne kun kan afskediges efter en fælles
Henvendelse fra begge Huse. Og medens i
Danmark Statsrevisorerne faktisk næsten altid er
Medlemmer af Rigsdagen, hvem de lønnede
Statsrevisorposter betros af Partifællerne som
en økonomisk Belønning for Arbejde i Partiets
Tjeneste, maa den eng. C.-General ikke være
Medlem af noget af Husene.

Han har et helt Departement af Medhjælpere
under sig, særlig en Stedfortræder, der kaldes
Assistant C.- a. A.-G., og hans Virksomhed
falder som allerede antydet i to adskilte Retninger.

For det første har han at kontrolere alle af
Regeringen udstedte Anvisninger. Enhver
Anvisning af Penge, som Finansministeriet
(Skatkamret) forlanger til en ell. anden
Forvaltningsmyndighed, maa derfor være undertegnet af
ham, inden Englands ell. Irlands Bank
honorerer den. Og før han kan undertegne den,
maa han paase, at vedk. Anvisning ikke blot
har lovlig Hjemmel, men ogsaa er udstedt i de
hævdsmæssigt udviklede Former.

Hvad dernæst Regnskabsprøvelsen angaar, da
skal alle Regnskaber fra samtlige
Forvaltningsmyndigheder tilstilles ham lige indtil 31. Decbr
hvert Aar. Sammen med sin Stab af
Embedsmænd foretager han da en indgaaende Prøvelse
af, om de afholdte Udgifter regnskabsmæssigt
stemmer med Bilagene, og om de udgivne
Penge er givne ud til de af Parlamentet
bestemte Formaal. Kun m. H. t. Udgifterne til
Hær og Flaade er Prøvelsen paa fl. Punkter
indskrænket. Derefter har han at afgive sin
Indberetning til Parlamentet, hvori han angiver,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free