Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5) Louis II af C., »den store C.«, (1621-1686) - 6) Louis III af C., Hertug af Bourbon og Enghien, (1668-1710) - 7) Louis Henri af Condé-Bourbon, (1692-1740) - 8) Louis Joseph af Bourbon, Prins af C., (1736-1818) - 9) Louis Henri Joseph, Prins af C., Hertug al Bourbon, (1756-1830) - condemnatio semper pecuniaria (lat.). d. v. s. »Dommen skal lyde paa Betaling af Penge«. - Conder, Claude Reignier, eng. Palæstina-Gransker, (1848- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
atter i kgl. Naade, og i Devolutionsrettens Krig
underkastede han sig 1668 i 3 Uger hele
Franche-Comté. Polakkernes Ønske om efter Johan
Casimir’s Tronfrasigelse 1668 at faa C. til Konge
kunde ikke opfyldes, da det stred mod Ludvig
XIV’s Planer. I Krigen mod Nederlandene 1672
-79 leverede C. Aug. 1674 de 3 blodige, men
uafgørende Batailler ved Seneffe og fik, efter
at Turenne var faldet, Overanførslen over de
fr. Hære i disse Lande. Han tvang vel
Montecuculi til at hæve Belejringen af Hagenau og
undsatte Zabern, men kort efter tvang hans
svækkede Helbred og stærke Gigtlidelser ham
til at nedlægge Kommandoen. Han levede
Resten af sit Liv i sit prægtige Chantilly, hvor
han jævnlig saa Frankrigs mest udmærkede
Aander om sig. Som Feltherre hører C. til
Frankrigs største; i Statslivet spillede han
hverken som Frondør ell. senere som ærbødig
Hofmand nogen glimrende Rolle. Retz, hans Fælle
i Frondetiden, understreger hans urolige
Forfængelighed, hans Uklogskab, Fremfusenhed og
Svaghed. Men i andre samtidige Skildringer af
ham øjner vi en frisk, ægte og i mange Maader
højsindet og redelig Personlighed.
6) Louis III af C., Hertug af Bourbon og
Enghien, Søn af Henri III Jules af C. (1668-
1710), var gift med Mlle. de Nantes, en naturlig
Datter af Ludvig XIV, og Fader til efterfølgende
7) Louis Henri af Condé-Bourbon,
født 1692, død i Chantilly 1740. Efter
Regenten Filip af Orléans’ Død 1723 blev han
Frankrigs Premierminister, men udrettede som
saadan lidet. Han sendte den for Ludvig XV
bestemte sp. Prinsesse tilbage og drev derved
Spanien over i Østerrigs Arme, forfulgte i
Frankrig Protestanterne og formaaede ikke at sætte
sine valne Forsøg paa en Reform af
Skattevæsenet igennem lige over for de privilegerede
Stænders heftige Modstand. Han var en
aandelig ganske ubetydelig Mand og gik bestandig i
sin Mætresse, Markise de Prie’s Ledebaand. 11.
Juni 1726 blev han styrtet af Kardinal Fleury.
8) Louis Joseph af Bourbon, Prins af C.,
eneste Søn af ovenn. Louis Henri, f. i
Chantilly 9. Aug. 1736, d. i Paris 13. Maj 1818. Han
deltog i Syvaarskrigen og vandt Aug. 1762 ved
Friedberg nogle Fordele over Ferdinand af
Brunsvig. Da han underskrev Protesten mod
Kansleren Maupeou’s - af Kongen billigede -
barske Fremfærd mod Parlamenterne, faldt han
for en Stund i Unaade (1771). Paa sit Slot
Chantilly førte han stort Hus og modtog Besøg
af mange fremmede Fyrster og af Lærde og
Videnskabsmænd. I Notablernes Forsamling 1788
underskrev han Adelens og Gejstlighedens
Protest mod ethvert Indgreb i deres Privilegier.
Efiter Bastillens Fald 1789 emigrerede han til
Turin, oprettede senere ved Rhinen i Tyskland
en lille Hær af Emigranter, »C.’s Korps«, der
intet som helst udrettede, men blot ved sine
brovtende Manifester ophidsede Stemningen i
Frankrig. Efter Campo Formio gik han og hans
Hær i russ. Tjeneste og forsøgte sig 1800 i
Italien, men efter Slaget ved Marengo maatte C.
og hans Skare drage til Steyermark; efter
Lunéville opløste hans Hær sig. 1801-14 levede han
i England. I Ludvig XVIII’s Følge vendte han
1814 tilbage til Frankrig og fik sine fordums
Æresposter som Stormester og Generaloberst for
det fr. Infanteri tilbage. Han er Forf. af et ikke
ufortjenstfuldt Essai sur la vie du grand C.
(1798, 1806). (Litt.: Muset, Histoire de
l’armée de C. [Paris 1844]).
9) Louis Henri Joseph, Prins af C.,
Hertug af Bourbon, Søn af ovenn. Louis Joseph,
f. 1756, d. 1830, Fader til Prinsen af Enghien
(skudt 1804). C. emigrerede 1789 og tjente i sin
Faders Hær til dens Opløsning. 1801-14 levede
han i England og vendte tilbage i Ludvig XVIII’s
Følge. Da Napoleon kom tilbage fra Elba,
betroede Ludvig XVIII C. Overbefalingen i de
vestlige Departementer; C. maatte imidlertid
straks kapitulere i Nantes og begav sig til
Spanien. Efter den anden Restauration 1815 levede
han paa sit Slot Chantilly, siden 1817 i fortroligt
Forhold til Englænderinden Sophy Dawes, der
havde ægtet C.’s Adjutant, Baron Feuchères,
ladet sig skille fra denne og derefter
fuldstændig beherskede den aandelig og legemlig svage
C. 27. Aug. 1830 fandt man ham hængt paa
Vinduesposten i sit Sovekammer paa Slottet St
Leu. Ved Testamente af 30. Aug. 1829 havde
han indsat Hertugen af Aumale til sin Arving
og anvist Englænderinden 2 Mill. frc. og to
Landgodser. De nærmeste Slægtninge og
Intestatarvinger, Prinserne af Rohan og deres Søster
Prinsessen af Rohan-Rochefort, angreb
imidlertid Testamentets Gyldighed, paastod, at C. var
blevet myrdet, og søgte ved en Appel til
Offentligheden (Oktbr 1830) at henlede Mistanken for
dette præsumerede Mord paa Englænderinden
og dennes Fortrolige, Abbé Brien; de tabte dog
Sagen gennem alle Instanser. (Litt.:
Prinserne af C. ang.: Aumale, Hist. des
Princes de C. [Paris 1869-92]).
(F. J. M.). P. L. M.
condemnatio semper pecuniaria (lat.).
d. v. s. »Dommen skal lyde paa Betaling af
Penge«. - I den ældre rom. Civilproces var
det en Grundsætning, at der ved Retsafgørelser
ikke kunde paalægges Domfældte andre
Forpligtelser end saadanne, som bestod i Betaling af
Penge, og at kun Pengekrav kunde eksekveres.
Heraf fulgte, at Paastande af anden Art, f. Eks.
ang. Levering af Ting, Udførelse af Arbejde
o. l. ikke kunde gennemføres ad Retsvejen i
deres opr. Skikkelse, men maatte omsættes til
Pengekrav. Paa denne Mangel ved Retshjælpen
søgte man dog allerede tidlig at bøde, og
Sætningen blev fraveget ell. dog stærkt modificeret,
efterhaanden som den ældre strengt formbundne
Procesmaade blev afløst af en friere Rettergang.
- I Nutidens Retsliv kan en Grundsætning som
den heromhandlede ikke tænkes gennemført,
idet Bestræbelserne nu tværtimod gaar ud paa
at nuancere Retsafgørelserne saavidt muligt,
saaledes at enhver Paastand, der fortjener
Retshjælp, kan gennemføres ved Domstolene.
K. Hch.
Conder [’kåndə], Claude Reignier, eng.
Palæstina-Gransker, f. 29. Decbr 1848 i England,
ledede som Ingeniørofficer i den eng. Hær 1872
-78 og 1881-82 Opmaalingen af Palæstina, tog
1882 Del i Engelskmændenes Felttog til
Ægypten og i Kampen imod Arabi Pasha og var 1884
-85 i Betschuaner-Landet, hvorpaa han paa
eng. Side var Leder af Grænsereguleringen med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
