- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
204

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Coomassie, se Kumassi. - Cooper, den største Indlandsflod i Australien - Cooper, se Shaftesbury. - Cooper, Abraham, eng. Slagmaler, (1787-1868) - Cooper, eng. Miniaturmaler-Familie. - 1) Alexander, (c. 1605-1660) - 2) Samuel, (1609-1672) - Cooper, Astley Paston, Sir, eng. Kirurg, (1768-1841) - Cooper, James Fenimore, amer. Romanforfatter (1785-1851)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Cooper [’ku.pə], den største Indlandsflod i
Australien, udspringer paa Vestsiden af
Queenslands Bjerge og bærer først Navnet Barcoo
ell. Victoria; men efter at have optaget
Thomson fører den Navnet C. Efter et
bugtet sydvestligt Løb deler den sig i fl. Arme i et
af midlertidige Saltsøer oversaaet Delta (Lake
Distrikt). Den sydl. Arm udmunder i
Blanche-Søen, den nordl. i Eyre-Søen. Kun i sit øvre
Løb har den stadig Vand; saa snart den træder
ind i Lavlandet, tørrer den p. Gr. a. det næsten
regnløse Klima ind til en Række af Pytter,
medens dens flade Seng ved de enkelte stærke
Regnskyl hurtig fyldes, saa at der endog
indtræder hyppige Oversvømmelser.
(C. A.). M. V.

Cooper [’ku.pə], se Shaftesbury.

Cooper [’ku.pə], Abraham, eng.
Slagmaler, f. i London 8. Septbr 1787, d. 24. Decbr
1868 i Greenwich. C. gjorde hurtig Lykke som
Slag- og Hestemaler. Saaledes indbragte
allerede »Blücher ved Ligny« (1816) og særlig
»Slaget ved Marston Moor« (1817) ham stort
Bifald, og allerede 1820 blev han Akademimedlem.
Gennem en lang Række Værker, særlig fra den
eng. Borgerkrig, blev han Englands populæreste
Slagmaler, og mange af hans Arbejder
gengaves i Stik; selv raderede han ogsaa.
A. Hk.

Cooper [’ku.pə], eng. Miniaturmaler-Familie.
1) Alexander, f. c. 1605 vist i London, d.
1660 i Sthlm. Han var fra 1647 Hofmaler i
Sverige; en kort Tid har han ogsaa været i
Kbhvn (1656), hvor han malede Portrætter af
Kongefamilien (nogle i Rosenborg, jfr. Lund,
»Danske malede Portrætter« IV [1913],
Miniaturer I, S. 17). I Nationalmus. og det hist.
Mus. i Sthlm samt i Göteborg-Mus. ses gode
Prøver paa hans Kunst: Gustaf Adolf, Grev
Creutz m. v.; han malede ogsaa et
Miniaturportræt af Dronning Kristine. Saa dygtig en
Kunstner han var, kan han ikke i Foredragets
Finhed, Aandfuldhed og straalende
Gennemførelse staa Maal med sin berømte Broder: 2)
Samuel, f. 1609, d. 1672 i London, Elev af
Miniaturmaleren J. Hoskins. C. har malet en
Mængde Miniaturportrætter af ledende
Personligheder og fine Navne fra Cromwell’s Tid og
senere fra Karl II’s Hof; adskillige Billeder af
Cromwell og Karl II, endvidere Karl I, J.
Milton, S. Butler o. s. v. o. s. v. Han malede
hyppigst med Vandifarve paa Pap (og Pergament),
Hans skønne Gengivelse af Ansigtsudtrykkene
og ogsaa af det rent stoflige (Haarets Glans
m. v.) under Lysets og Skyggens Brydninger
har gjort ham til sin Tids største Miniaturmaler
(»den eng. v. Dyck«). Bedst kan han studeres
i den kgl. Samling i Windsor og i Hertugen af
Buccleuch’s (Montagu House) og Hertugen af
Portland’s (Welbeck) Samlinger.
A. Hk.

Cooper [’ku.pə], Astley Paston, Sir,
eng. Kirurg, f. 23. Aug. 1768 i Brooke i
Norfolk, d. 12. Febr 1841. C. fik væsentlig sin
Uddannelse paa St Thomas’ Hospital i London.
1789 blev han Demonstrator anatomiæ ved dette
Hospital, 1792 begyndte han at holde kirurgiske
Forelæsninger. 1793 blev han Prof. i Anatomi
ved Surgeons Hall, 1800 Kirurg ved Guy’s
Hospital, 1805 Medstifter af Royal
Medico-chirurgical Society
. 1813 blev han Prof. i
sammenlignende Anatomi ved Royal College of Surgeons,
men nedlagde dette Embede 1815. P. Gr. a.
svækket Helbred opgav han sine Forelæsninger
ved St Thomas’ Hospital 1825, men gik ind
paa at oprette en med. Skole ved Guy’s
Hospital, hvor han ogsaa selv af og til holdt
Forelæsninger. Han var overordentlig beskæftiget
som Kirurg, saa at hans Aarsindtægt endog
naaede op til 21000 £. Af hans Arbejder, der
indtog en meget høj Rang, men hvori han ikke
tog Hensyn til andres Skr, men kun til sine
egne Erfaringer, er de kendteste: A case of
strangulated hernia, in which a part of the
abdominal viscera was protruded into the left
cavity of the chest
(1798), A case of aneurism of
the carotid artery
(1809), Observations of
inguinal and congenital hernia
(1803), Surgical essays
sammen med Travers (1818-20), A treatise of
dislocations and fractures of the joints
(1822),
Observations on fractures of the neck of the
thighbone
(1823), Illustrations of the diseases of
the breast
(1829), On the anatomy of the breast
(1840), og udg. af Fred. Tyrrell: The lectures
on the principles and practice of surgery
(3 Bd,
1824-27) og af Alex. Lee: The principles and
practice of surgery founded on the most
extensive hospital and private practice during a
period of nearly 50 years
(1836).
G. N.

Cooper [’ku.pə], James Fenimore,
amer. Romanforfatter (1785-1851). Efteraaret
1790 flyttede hans Fader, Dommeren William
C., til det Indre af Staten New York, der paa
den Tid var fuldstændig uciviliseret, og
hvor han 6 Aar boede med sin Familie i et
Blokhus, som han selv havde bygget, rundt
om hvilket Byen Cooperstown, der er
opkaldt efter ham, opstod. C. begyndte
som ungt Menneske at studere, men en
Strid med hans Foresatte
gjorde en brat Ende paa Studierne; han gik til Søs,
kom som Matros til London og Gibraltar og
blev Kadet 1808, men opgav sin Stilling i
Marinen 1811. Det er dette hans Barndoms- og
Ungdomsliv, der har afgivet Baggrunden for de
fleste og berømteste af hans Værker, hans
Indianerhistorier (især de romantiske
»Læderstrømpe-Fortællinger«, hvoraf The Last of the
Mohicans
[1826] er den bedste) og hans
Søromaner, der alle udmærker sig ved rig
Fantasi, levende Anskuelighed og en spændende
Handling, medens den alt for store Bredde,
især i hans senere Arbejder, virker trættende.
C.’s Romaner er oversatte paa en Mængde
Sprog, ogsaa paa Dansk og Norsk, en Del af
dem foreligger tillige efter særlige Bearbejdelser

illustration placeholder
J. F. Cooper.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free