Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cour (fr.), bet. i Retssproget: Domstol (uden for Retssproget bet. c. Gaard eller Hof) - Cour, la, en opr. fr. Slægt - Cour, la, Janus Andreas Bartholin, dansk Landskabsmaler, (1837-1909) - Cour, la , Jørgen Carl, dansk Landøkonom, (1838-1898)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen og
kontrollerende Myndighed i forsk. fiskale
Spørgsmaal. - Af lgn. administrativ
Sammensætning var de tidligere i Frankrig, indtil det 18.
Aarh.’s Slutn. bestaaende c. des aides, der
navnlig havde Domsmyndighed i Sager ang.
Beregning og Opkrævning af de saakaldte aides
d. v. s. de talrige offentlige Afgifter, som siden
Lensvæsenets Dage havde hobet sig sammen
til et indviklet Finanssystem, der gav Anledning
til mange Stridigheder og Tvivlsmaal. Da les
aides som Princip for Skatteordningen
afskaffedes under den store Revolution, bortfaldt
ogsaa de dertil knyttede særlige Domstole.
K. Hch.
Cour, la [la-ku.r], en opr. fr. Slægt, hvis
Stamfader, Pierre la C. (1716-75), f. i
Tyskland af fr. Forældre, 1732 som Huslærer
kom til Danmark, hvor han senere blev
Forpagter af Herregaarden Strandet. Med to af
hans Sønner, Kaptajn, Postmester i Randers,
Kancelliraad Niels la C. (1754-1827) og
Degnen, cand. theol. Jørgen la C. (1767-1809),
delte Slægten sig i en ældre og en yngre Linie.
Den ældre af Brødrene havde bl. a. to Sønner,
Stænderdeputeret Otto August la C. (1796
-1860), Ejer af en Række jyske Gaarde, Fader
til Landskabsmaleren Janus Andreas
Bartholin la C. (s. d.), og Generalmajor Niels
Georg la C. (1797-1876), der med Hæder
deltog i den 1. slesvigske Krig og som
Gymnastikdirektør indlagde sig megen Fortjeneste.
Ovenn. cand. theol. J. la C. var Fader til
Stænderdeputeret, Folketingsmand Lauritz
(Lars) Ulrich la C. til Skjærsø (1802-75),
der blev kendt som en meget driftig og
fremsynet Foregangsmand paa Landbrugets
Omraade, og som bl. a. havde 3 Sønner,
Landøkonomen Jørgen Carl la C. (s. d.),
Landstingsmand Hans Christian Ditlev la
C. til Trinderup (f. 1842), og Fysikeren Poul
la C. (s. d.), til Folketingsmand, Sognepræst
Peter Christian la C. (1805-65), der blev
Fader til Forstanderen for den Classenske
Agerbrugsskole paa Næsgaard Albert Philip la
C. (1841-1906), og endelig til Forf., Provst
Carl Georg la C. (1808-80). Flere af
Slægtens Medlemmer har antaget Slægtsnavnet
Dornonville de la C., der førtes af
Stamfaderens, Pierre la C.’s Fader. (Litt.:
Frederik Barfod, »Stamtavle over den danske
linie af slægten la C.« [Kbhvn 1877]).
P. B. G.
Cour, la [la-’ku.r], Janus Andreas
Bartholin, dansk Landskabsmaler, f. 5. Septbr
1837 paa Thimgaard ved Ringkjøbing, d. paa
Langballegaard ved Aarhus 13. Oktbr 1909. Allerede
som lille Dreng gav han sig flittig af med at
tegne; som Discipel i Aarhus Latinskole blev
han vejledet af Dyrmaleren E. L.
Høegh-Guldberg og udførte omhyggelige Studier efter
Naturen. 16 Aar gl kom han til Kbhvn og blev
Elev af Kiærschou, noget senere af Akademiet;
langt større Bet. end hans Arbejde dèr fik det
Forhold, hvori han tidligt traadte til P. C. T.
Skovgaard; fra 1861 boede C. i dennes Hus og
nød godt af hans Paavirkning. Sit første Maleri
udstillede han 1855; i de flg. Aar studerede han
ved Vesterhavet, langs Kysterne paa Mols samt
i Aarhusegnen og hjembragte derfra anselige
Billeder, af hvilke »Tidlig Sommermorgen ud
over en Eng« 1861 indbragte ham den
Neuhaussen’ske Præmie. Med dette Arbejde indlededes
en Periode, i hvilken Kunstneren, som hidtil
havde lagt noget ensidig Vægt paa Udtrykket
for Naturstemningen, drev energiske
Formstudier og høstede rigt Udbytte af disse. Sin
første Udenlandsrejse tiltraadte han med
Akademiets Stipendium 1863; han var borte i 2 Aar,
mest i Rom, hvor han malede ikke faa
sydlandske Billeder, deriblandt det mægtigt virkende
»Fra Pyrenæerne«, der blev malet næsten helt
efter Erindringen og fra Udstillingen 1867 solgt
til Grev C. C. E. Sponneck. Aaret efter købte
Kristiania Kunstforening hans »Kystparti fra
Sorento«. Anden Gang var han i Italien 1868
og malede bl. a. sit skønne Hovedværk »Aften
ved Nemisøen«, et af hans farverigeste og mest
poetiske Værker, der hædredes med
Udstillingsmedaillen og købtes af Kunstforeningen, ved
hvis Bortlodning det tilfaldt Grev C. C. S.
Danneskjold Samsøe til Gisselfeld; senere kom en
Række meget omfangsrige Billeder over Motiver
fra Danmark, Schweiz og Italien. Omtr. ved
Midten af 1870’erne begynder de at vise
Paavirkning af nyere fr. Kunst; Foredraget bliver
bredere uden dog at tabe i Elegance, Farven
rigere og mere glansfuld. Den fremmede
Indflydelse blev dog aldrig stærkere, end at C.
vedblev at staa som udpræget Repræsentant
for vor nationale Landskabskunst, efter
Mesterens Død Hovedmanden i den Skovgaardske
Skole, formsikker og ærlig i Naturgengivelsen,
i sit Følelsesudtryk rolig, behersket og
hjertelig, ikke sjælden vemodsfuld i dyb poetisk
Stemning. Af hans bedste Arbejder, bl. hvilke
foruden de tidligere nævnte kan fremhæves »En
Foraarsdag i Bøgeskoven«, Aarhus Mus., og
»Wetterhorn«, Baron C. Stampe, begge 1874,
»Taaget Efteraarsmorgen i Udkanten af en
Birkeskov«, Kunstmuseet, 1877, »Slottet ved
Chillon«, 1878, og »Stille Aften ved Foden af
Himmelbjerget«, 1881. - 1886 flyttede C. til
Mariendal ved Aarhus og 1891 derfra til sin Ejendom
Langballegaard ved Aarhus. Fra den Tid af
gjorde han næsten udelukkende sine Studier
i Aarhusegnen og ved Østjyllands Kyster. Han
er udmærket repræsenteret saavel i Kunstmus.
som i den Hirschsprungske Samling og paa
Glyptoteket. Medlem af Akademiet var han fra
1872.
S. M.
Cour, la [la-’ku.r], Jørgen Carl, dansk
Landøkonom, f. 8. Juni 1838 paa Skjærsø ved
Æbeltoft, d. i Kbhvn 21. Febr 1898. Han fik en
fortrinlig landøkonomisk Opdragelse: praktisk
Landbrug lærte han paa Skjærsø under sin
dygtige Fader, Landbrugseksamen absolverede han,
da denne toges for sidste Gang paa den
polytekniske Læreanstalt 1857; han var dernæst i en
Del Aar knyttet som Assistent ved
Landbohøjskolen og foretog endelig 1865-66 en
landøkonomisk Studierejse gennem Europas mest
fremskredne Lande. Hjemkommet oprettede han
Landboskolen ved Nærum, 1868 flyttede han
Skolen til Lyngby og forenede her for første Gang
Højskoletanken med Landbrugsskolens
Virksomhed. Han ledede med en kort Afbrydelse
(1884-89) stadig denne kendte Skole, med hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
