- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
298

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Prov. i Norditalien, udgør en Del af den lombardiske Slette - 2) Prov.'s Hovedstad C. ligger nær ved Po-Flodens venstre Bred - Cremona, Luigi, ital. Matematiker, (1830-1903) - Cremoneser, et Strengeinstrument - Violin, Violoncel o. l. - der stammer fra de berømte Instrumentbyggere i Cremona - Cremor tartari (Bitartras kalicus), surt vinsurt Kali, tvevinsurt Kali, vindes ved Rensning af raa Vinsten - Cremutius Cordus, rom. Historieskriver - créneaux, smalle og høje Geværskydeskaar i Murværk - Crenothrix, Bakterieslægt (kun omfattende een Art, C. polyspoia Cohn, Brøndtraad), der hører til Jernbakteriernes Gruppe - Creodonta, en uddød eocæn og delvis miocæn Underorden af Rovdyrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

348749 Indb. ell. 194 pr km2. Prov. har en
yderst frugtbar og veldyrket Jordbund. Der
avles Hvede, Ris, Majs, fortrinlig Hør, Vin og
Silke; heller ikke Avlen af Heste, Hornkvæg
og Svin er ubetydelig, hvorimod der kun findes
faa Æsler, Mulæsler og Faar. Industrien
beskæftiger sig næsten udelukkende med Silke.
Prov. deles i 3 Kredse: C., Crema og
Casalmaggiore. - 2) Prov.’s Hovedstad
C.
ligger nær ved Po-Flodens venstre Bred ved
Jernbanen fra Pavia til Mantua. (1911) 40436
Indb. Byen er omgivet af gl. Ringmure og
gennemskæres af to Kanaler; Gaderne og Torvene
er uregelmæssige, men rummelige. Af offentlige
Bygninger mærkes Domkirken med et
fritstaaende, 121 m højt, herligt Klokketaarn,
Baptisteriet og det got. Raadhus ell. Palazzo publico.
C. er Sædet for en Biskop og Prov.’s
Myndigheder, har et Bibliotek og driver Silke-,
Bomulds- og Uldvæverier samt Fabrikation af
Strenge, musikalske Instrumenter
(»Cremonesere«) og Confiturer (torrone). C. var 219 f. Kr.
en rom. Koloni. C. ødelagdes 60 og 605 e. Kr.,
men voksede hver Gang op igen.
(C. A.). H. P. S.

Cremona, Luigi, ital. Matematiker, f. i
Pavia 7. Decbr 1830, d. 10. Juni 1903. Efter som
Frivillig at have kæmpet for Italiens
Uafhængighed 1848-49 studerede C. ved Univ. i Pavia,
hvor han var Elev af Brioschi. 1860 blev han
Prof. i Geometri i Bologna; 1866 overtog han
Lærerposten i Geometri og Grafisk Statik ved
Milanos tekn. Skole. 1873 kaldtes han til Rom
for at reorganisere Ingeniørskolen og beklæde
Stillingerne som denne Skoles Direktør og Prof.
i Geometri ved Roms Univ. Foruden som Lærer
har C. virket som Reformator af den mat.
Undervisning i Italiens Skoler og som
Videnskabsmand, navnlig inden for den højere Geometri,
til hvilken han har ydet fortrinlige Bidrag.
Han viser en stor Forkærlighed for rent
geometriske Fremgangsmaader og har indført
Projektivgeometri sammen med Grafisk Statik som
Undervisning ved de tekn. Skoler. Af C.’s Skr
kan fremhæves: Introduzione ad una teoria
geometrica delle curve piane
(1862, paa Tysk
ved Curtze, 1865), Memoria sulle superficie di
terzo ordine
, 1865, der af Berlin-Akademiet
belønnedes med den Steiner’ske Pris, Preliminari
di una teoria geometrica delle superficie
(1867,
paa Tysk ved Curtze, 1870), Elementi di
geometria projettiva
(1873, paa Fransk ved Dewulff,
1875), Elementi di calcolo grafica (1874, paa Tysk
ved Curtze, 1875), Le figure reciproche nella
Statica grafica
(1872, paa Fransk ved Bossut,
1885). C. har desoiden skrevet mange spredte
Afh.; den af ham opstillede Teori om de
saakaldte C.-Transformationer findes i Bd II og V
af Memoire dell’ Accademia di Bologna. Han var
Medlem af mange lærde Selskaber, deriblandt
Videnskabernes Selskab i Kbhvn.
Chr. C.

Cremoneser, et Strengeinstrument - Violin,
Violoncel o. l. - der stammer fra de berømte
Instrumentbyggere i Cremona. (Se Violin).

Cremor tartari (Bitartras kalicus), surt
vinsurt Kali, tvevinsurt Kali, vindes ved Rensning
af den i Vinfadene under Gæringen udskilte raa
Vinsten. Denne, som er farvet af Vinens
Farvestoffer og tillige indeholder andre Urenheder,
renses delvis ved Opløsning i Vand, Affarvning
med Benkul ell. Ler, Filtrering og Inddampning
til Krystallisation. Herved udskiller den
rensede Vinsten (Crystalla tartari) sig, væsentligst
paa Overfladen af Vædsken, som krystallinske
Skorper, der har et mælkehvidt Udseende p.
Gr. a. iblandede KaLkforbindelser. Herfra
hidrører Navnet C. t., »Vinstensfløde«. Ved
Behandling af denne kalkholdige Vinsten med
Saltsyre, som opløser Kalken, faas den rene
Vinsten, og det er denne, som i Farmacien
benyttes under Navnet C. t. Det er et fint
krystallinsk, hvidt Pulver, af syrlig Smag, opløselig
i 200 Dele koldt Vand og 20 Dele kogende Vand.
C. t. anvendes i Medicinen som et kølende, mildt
afførende og urindrivende Middel. I Farmacien
benyttes det til Fremstilling af kølende Pulver,
Boraksvinsten, Brækvinsten o. fl. Til Bagning
benyttes C. t. blandet med tvekulsurt Natron og
Mel som Gærpulver (se ogsaa Vinsten).
E. K.

Cremutius Cordus, rom. Historieskriver.
I et nu tabt Værk om Republikkens Undergang,
som han forfattede under Kejser Augustus’
Regeringstid, gjorde han sig til Talsmand for
republikanske Ideer, bl. a. ved at kalde G. Cassius
den sidste Romer. Han vakte herved de
Herskendes Mishag, og Sejan, der var hans
personlige Fjende, lod ham anklage for Senatet 25
e. Kr., hvorpaa han sultede sig ihjel. Hans Skr.
brændtes, men bevaredes i længere Tid i
Afskrift.
(M. M.}. H. H. R.

créneaux [kre’no], smalle og høje
Geværskydeskaar i Murværk. Mure, forsynede med
saadanne Skydeskaar, krenelerede Mure,
anvendtes ofte i den ældre Befæstningskunst,
men nu kun i Mure, der ikke er udsatte for
Beskydning af Artilleri.
Sch. P.

Crenothrix [’triks], Bakterieslægt (kun
omfattende een Art, C. polyspora Cohn,
Brøndtraad), der hører til
Jernbakteriernes Gruppe (se Bakterier).
Den danner ugrenede Traade paa indtil 3 mm’s
Længde, der ofte samler sig i tætte smaa Tuer,
idet Traadene er hæftede til et Underlag med
deres nedre, tyndere, Ende, medens de er
betydeligt tykkere i deres øvre, fri Ende.
Traadene udgøres af en farveløs Skede, der
omslutter en stor Mængde cylindriske ell.
kugleskiveformede Celler (Gonidier), som kan
frigøres af Skederne og straks vokse ud til ny
Traade. Naar C.-Traadene ofte er farvede
gullige ell. brunlige, hidrører dette fra
Ophobninger af Jernoxydhydrat, der ogsaa kan være
udskilt af andre Mikroorganismer, som
forekommer sammen med denne, og hvortil ell. hvori
den kan være fæstet. C. forekommer hyppigt i
Brønde, Vandledninger og Drænrør, hvor den
kan give Anledning til Ophobning af andre
Organismer, uopløste Stoffer o. l. i en saadan
Grad, at Rørene helt stoppes til, og store
Kalamiteter af den Grund kan indtræde, saaledes
som det ofte er sket i Berlin, Rotterdam, Lille
o. m. a. St.
Fr. W.

Creodonta, en uddød eocæn og delvis miocæn
Underorden af Rovdyrene omfattende mange
Slægter og Arter fundne i europ. og
nordamerikanske Lag. Disse Rovdyr, der altsaa eksisterede
længe forud for, at vore nulevende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:20 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free