Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Crome, John, eng. Landskabsmaler og Raderer, (1768-1821) - Cromer, Søbad og Fiskerby ved Nordkysten af Norfolk (England) - Cromer, Ewelyn Baring, Lord, eng. Statsmand, (1841- ) - Cromford, Landsby i Mellemengland, Derbyshire, 21 km N. f. Derby ved Derwent - Cromfordit, d. s. s. Fosgenit. - Cromlech (af gælisk crom, krummet, og leac, Sten), »Stenkreds«), arkæologisk eng. Nytidsord: en Kreds af rejste, større Sten - Crommelin, Andrew Claude de la Cherois, eng. Astronom, (1865- - Crompton, Fabrikby i det vestlige England, Lancashire, 4 km N. f. Oldham - Crompton, Samuel, eng. Mekaniker, (1753-1827) Opfinder (1774-79) - Cromwell, Oliver, eng. Protektor, (1599-1658)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Crome [kroum], John, eng.
Landskabsmaler og Raderer, f. 1768 i Norwich, d. 22. Apr.
1821 smst. »Old C.« (»gamle C.«), som han
senere blev kaldt i Modsætning til Sønnen og
Eleven John Bernay C. (1794-1842), maatte
selv møjsommeligt rydde sig sin Kunstnervej;
Naturen i hans Fødeegn blev hans Læremester,
dog saaledes at hans Naturopfattelse blev stærkt
paavirket af gl. nederlandsk Kunst. Utrættelig
studerede og malede han sit Hjemlands Natur,
dens Skove, dens Heder, dens Flodbredder, og
skabte saaledes efterhaanden en Række
betydelige Værker, Landskabsportrætter af stor
Paalidelighed, fin Stemning og smuk Kolorit, der
dog har Ateliertonen over sig; særlig de
Hobbema’ske Reminiscenser synes fremtrædende i
hans Billeder. Hans Produktion er ikke særlig
stor; men med hans stigende Anseelse er der
kommet mange Forfalskninger paa Markedet.
Nationalgaleriet i London ejer i »Mousehold’s
Hede«, Poringland Oak etc. gode Prøver paa
hans Kunst. C. har haft store Fortjenester af
sit Lands Kunstforhold gennem Oprettelsen af
det bekendte Norwich Kunstnerselskab (1803).
Den ovenn. Søn, J. B. C., har særlig malet
Maaneskinslandskaber. (Litt.: Binyon, J. C.
a Cotman [London 1906]; Theobald, C.’s
Etchings [London 1906]).
A. Hk.
Cromer [’kroumə], Søbad og Fiskerby ved
Nordkysten af Norfolk (England), ved Great
Eastern Jernbanen, er bygget paa høje
Strandklipper, ved hvis Fod er en sandet Strandbred
med en smuk Esplanade. Der drives Fiskeri
af Sild, Torsk og Hummer. (1911) 4073 Indb.
G. Ht.
Cromer [’kroumə], Ewelyn Baring,
Lord, eng. Statsmand, f. 26. Febr 1841 af den
velkendte Bankierslægt Baring, blev 1858
Artilleriofficer og fulgte 1872-76 som
Privatsekretær sin Fætter, Lord Northbrook, da denne drog
til Indien som Vicekonge. Derefter sendtes han
til Ægypten som eng. Kommissær ved
Statsgældens Ordning og var 1879-80 Tilsynsmand
ved de ægypt. Finansers Forvaltning. 1880-83
var han Finansminister i Indien og vendte
derefter tilbage til Ægypten som Englands
Sendemand, d. v. s. som Landets øverste Styrer. Som
saadan indlagde han sig de største Fortjenester,
især af det menige Folk, ved at gennemføre en
bedre og fremfor alt hæderligere Forvaltning
og Retspleje, samt forstandigere
Skatteopkrævning. Medens Skattebyrden formindskedes,
lykkedes det dog at gøre betydelige Afdrag paa
Statsgælden, og saavel det tvungne Hoveri som
mange andre Misbrug afskaffedes, hvorhos de
omfattende Vandingsanlæg muliggjorde en
betydelig Udvidelse af det dyrkede Areal. Idet
han saaledes var det Folks Velgører, hvis
Styrelse var ham betroet, har han paa en Gang
forberedt Ægyptens Udvikling til fremtidigt
Selvstyre og fæstnet Englands Indflydelse i
Nillandet. Hans Virksomhed blev ogsaa
paaskønnet af den engelske Regering; han blev 1892
ophøjet til Peer som Baron C., forfremmedes
1899 til Viscount og 1901 til Jarl, medens
Parlamentet 1907, da han tog Afsked efter 24 Aars
Tjeneste, bevilgede ham en Æresgave af 50000
£. Efter sin Hjemkomst til England sluttede C.
sig til de frihandlerske Unionister. 1908 udgav
han en ypperlig Skildring af Ægyptens Forhold
(Modem Egypt, 2 Bd).
E. E.
Cromford [’kråmfəd ell. ’kram-], Landsby i
Mellemengland, Derbyshire, 21 km N. f. Derby
ved Derwent. (1911) 1015 Indb. Her anlagde
Arkwright 1771 et stort Bomuldsvæveri.
G. Ht.
Cromfordit, d. s. s. Fosgenit.
Cromlech [’kråm£ek] (af gælisk crom,
krummet, og leac, Sten), »Stenkreds«),
arkæologisk eng. Nytidsord, der især tidligere brugtes
for at betegne en Kreds af rejste, større Sten,
som antoges at indramme et Kultussted,
Samlingsplads ell. lgn., stundom med rejste Stene i
Midten. Mange C. var i Virkeligheden Dele af
et Gravanlæg. Andre, og især de største
(Stonehenge, Avebury), synes dog ikke at høre til ell.
være Del af nogen Grav. Stundom er ogsaa
Grupper af rejste Stene betegnede som C.
H. A. K.
Crommelin [’kråmə£in], Andrew Claude
de la Cherois, eng. Astronom, f. 6. Febr
1865 i Cushendun, Co. Antrim, studerede i
Cambridge, er siden 1891 Assistent ved Greenwich
Observatorium og har i Fagtidsskrifter
offentliggjort talrige Afh. Af mere kendte Arbejder er
hans Diskussion sammen med Cowell af
Bevægelsen af Halley’s Komet fra 240 f. Kr. til
1910 (se Cowell).
J. Fr. S.
Crompton [kråmtən], Fabrikby i det vestlige
England, Lancashire, 4 km N. f. Oldham, med
(1911) 14750 Indb. og Bomuldsindustri.
G. Ht.
Crompton [kråmtən], Samuel, eng.
Mekaniker, f. 3. Decbr 1753 i Lancashire, d. 26. Jan.
1827, Opfinder (1774-79) af den Spindemaskine,
som endnu, om end med forskellige
Forbedringer, er den almindeligst benyttede, nemlig
Mulestolen. Navnet, opr. mulejenny, gav
C. sin Maskine, fordi den væsentlig var en
Bastard af to andre Spindemaskiner, Jennystolen
og Watermaskinen (se nærmere Spinding).
K. M.
Cromwell [’kråmwe£ ell. ’krdm-], Oliver,
eng. Protektor, f. ved Huntingdon 25. Apr. 1599,
d. i Whitehall 3. Septbr 1658. Slægten C., der
tilhørte den eng. Gentry, nedstammede fra
Wales; dens opr. Navn var Williams, men
Oliver’s Bedstefader, hvis Moder var
nedennævnte Thomas C.’s Søster, optog Onklens
Navn. Fra sit strengt puritanske Hjem
drog C. 1616 til Univ. i Cambridge, som
han dog atter forlod efter Faderens Død
(1617). Antagelig fuldendte
han sin jur. Uddannelse i London, hvor han
1620 ægtede Elisabeth Bourchier, med hvem
![]() |
O. Cromwell. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>