- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
316

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cromwell, Thomas, eng. Statsmand, (1485-1540) - Cronaca, Simone, egl. S. di Tommaso d'Antonio del Pallajuolo, ital. Bygmester (1457-1508) - Cronartium (Filtrust), Slægt af Rustsvampe, hvis Teleutosporer er forenede i hornformede Legemer - Crone, Hans Christian Rasmus, dansk Matematiker, (1851- ) - Crone, Vilhelm Christopher, dansk Politidirektør, (1813-1887) - Cronegk, Johann Friedrich, Friherre von, tysk Digter (1731-57) - Cronhamn, Johan Peter, sv. Musiker, (1803-1875)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nærmere til Reformationens Sag og derved sikre
sig selv nærmede han sig til de tyske
Protestanter; Henrik ægtede Anna af Kleve, og han selv
blev 1540 udnævnt til Jarl af Essex. Ægteskabet
mishagede imidlertid Kongen, han fik det
ophævet, og C., der var hadet af Højadelen og
Kirken, bukkede under for det kat. Parti i
Gehejmeraadet. Dettes Fører, Hertugen af
Norfolk, anklagede ham for Højforræderi; han
fængsledes, og en Maaned senere blev han
henrettet. (Litt.: Merriman, Life and letters
of Thomas C.
[1902]).
(M. M.). J. L.

Cronaca, Simone, egl. S. di Tommaso
d’Antonio del Pallajuolo, ital. Bygmester
af den florentinske Skole (1457-1508), f. i Firenze,
studerede de antikke Mindesmærker og
Brunelleschi’s Bygninger i Rom, vendte tilbage til
sin Fødeby, hvor han fik sin Hovedvirksomhed
cg 1495 blev ansat som Bygmester ved
Domkirken. Hans berømteste Værker er den
mægtige Hovedgesims og Detailler paa det af
Benedetto da Majano 1489 paabegyndte Palazzo
Strozzi og sammes indre Søjlegaard, samt
Kirken S. Francesco al Monte, indviet 1504. Maaske
har han ogsaa bygget Palazzo Guadagni med
dets Sgrafitto-Façade.
(E. S.). C. A. J.

Cronartium (Filtrust), Slægt af
Rustsvampe, hvis Teleutosporer er forenede i
hornformede Legemer, der som en Filt dækker
Undersiden af Værtplantens Blade.
Skaalruststadiet (Blærerust, Peridermium) findes paa
Barken af Fyr og er omgivet af et stort,
blæreformet Hylster. Sommersporerne udvikles i
smaa pyknidelignende Beholdere med en Pore
i Spidsen. Mest bekendt er C. ribicola, med
Værtskifte mellem Ribes-Arter og
Weymouthsfyr (ell. andre 5-naalede Fyrrearter); denne
Svamps Angreb har i mange Egne umuliggjort
Dyrkningen af Weymouthsfyr.
F. K. R.

Crone, Hans Christian Rasmus,
dansk Matematiker, nedenn.’s Søn, f. 11. Juli
1851 i Helsingør, blev Student 1869 og tog
Magisterkonferencen i Matematik 1875. Han vandt
Univ.’s Guldmedaille 1876 og erhvervede 1881
den filos. Doktorgrad ved en Afh. om Flader
af fjerde Orden med Dobbeltkeglesnit og har
senere dels i »Tidsskrift for Matematik«, dels i
fremmede Tidsskrifter skrevet fl. Arbejder, der
alle udmærker sig ved Omhyggelighed i
Behandlingen og stor Sans for geometrisk
Skønhed. C. virkede 1878-99 som Lærer ved
Søofficersskolen, som Beregner ved de officielle
Vandstandsmaalinger, som Eksaminator ved
Præliminæreksamen til 1916, og blev Docent
ved Landbohøjskolen 1895. Han er desuden
Medlem af Kontrolkomiteen i Dansk
Folkeforsikringsanstalt fra 1896, var Medlem af Bestyrelsen
for Livsforsikringsselskabet »Mundus« 1898-
1905 og er Medlem af »Hafnia«’s Kontrolkomité
fra 1910.
C. Juel.

Crone, Vilhelm Christopher, dansk
Politidirektør, f. 10. Novbr 1813 i Nyborg, d. 18.
Oktbr 1887. C. blev Cand. jur. 1835, var senere
Auditør og ansattes 1849 som Byfoged og
Politimester i Helsingør. Her henledte han
Opmærksomheden paa sig ved fl. tidssvarende
Forbedringer i det stedlige Politivæsen, og da han
tillige som varm Nationalliberal stod det
herskende Parti nær, blev det ham, der efter
Omorganisationen af Kbhvn’s Politi 1863 (se
Bræstrup) fik den Opgave at gennemføre Tidens
Ideer paa Politiets Omraade. Med en betydelig
organisatorisk Evne og en streng Ordenssans
gav han da ogsaa i Løbet af kort Tid det ny
Politi en Støbning, som har trodset Tiderne.
Hans mangfoldige »Dagsbefalinger« ordner
Tjenesten i dens mindste Enkeltheder, i den daglige
Forretningsgang, i den fornødne Samvirken
mellem de forsk. Afdelinger, i Forholdet mellem
Over- og Underordnede, overalt bestræbende sig
for at gøre den hele Maskine saa let virkende
som muligt og hos enhver i Tjenesten
fremkalde Interesse og Ansvarsfølelse nedad og opad.
Den samme Ordenssans lagde C. for Dagen i den
Maade, hvorpaa han regulerede det offentlige
Liv ved Politivedtægterne med deres minutiøse
Bestemmelser for Livet paa Gader og Stræder
ved Dag og Nat, i Beværtninger og paa
offentlige Steder. Nogen Misfornøjelse opstod vel af
alle disse Detailbestemmelser, men C. forstod
at lempe sig efter Befolkningens Ønsker, hvor
de forekom ham berettigede, og indprentede sine
Undergivne »at vogte sig for ved smaalig
Tjenstiver at paadrage Politivedtægten og sig selv
Befolkningens Uvillie, men have for Øje, at der
i mange Tilfælde vil kunne opnaas det samme
ved Formaning og Advarsel som ved Paatale
og Straf«. Denne Grundsætning ledede ogsaa C.,
da de politiske Forhold kaldte ham frem som
Ordenens Opretholder i stor Stil. Kun i
Nødsfald brugte han Magt, men veg da heller ikke
tilbage, saaledes som 1873, da han under
Socialistoptøjerne ved at forbyde Fælledmøderne,
gennemføre Forbudet og arrestere Førerne
kvalte den hele Bevægelse i Fødslen - ellers
foretrak han at undgaa Sammenstød fremfor at
vinde en Sejr. Hvor højt end Bølgerne gik i
de bevægede politiske Kampaar, stræbte han
stedse, saa vidt det stod til ham, at gøre Ret
og Skel til begge Sider og glemte ikke, at kun
Borgernes Vel og Rettens Pleje var hans
Opgave. Til Borgerrepræsentationen, hvor han
hyppig lod sig høre, stod han i godt Forhold, og
kun sjældent mødte hans Indstillinger større
Modstand. For sine Undergivne var han en
elskværdig Foresat, til hvem enhver nærede
ubetinget Tillid og Hengivenhed. C. fratraadte sin
Stilling 1. Aug. 1887 og dekoreredes da med
Storkorset. Ved sin Embedstiltrædelse som
Politidirektør var han udnævnt til Etatsraad.
A. Gl.

Cronegk [’kro.næk], Johann Friedrich,
Friherre von, tysk Digter (1731-57), studerede
i Halle og Leipzig og uddannede sig yderligere
paa en længere Rejse til Frankrig og Italien.
Paavirkning af fr. klassisk Digtning mærkes i
hans priskronede Sørgespil »Kodrus«. C. har
yderligere skrevet en Række Lystspil og
Læredigte i Tidens Aand. Lessing kritiserede ham
skarpt i »Hamburgische Dramaturgie«.
C. B-s.

Cronhamn, Johan Peter, sv. Musiker, f.
7. Maj 1803 i Ö.-Karup i Halland, d. 15. Juni
1875 i Sthlm. Født i ringe Kaar, maatte han i
sin Ungdom kæmpe for Tilværelsen, blev
Skolelærer i Skaane, men arbejdede sig efterhaanden
frem til Student og omsider til
Kameraleksamen, der forskaffede ham Embeder i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free