Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Crotonsyre, C3H5.COOH, henhørende til de umættede fede Syrer - Crotophaga (Maddikeæder), se Gøge. - Croup, Strubehoste. Navnet stammer fra Skotland, hvor Home 1765 gav den første Beskrivelse af C. - croupade, se Skoleridning. - Croupier (fr.), Bankørens Medhjælper i en Spillebank - Crousillat, Antoine Blaise, provencalsk Digter fra Salon (1814-99)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ringe Mængde findes i rom. Kamilleolie, og som
krystalliserer i lange Prismer, der smelter ved
14,5°, fremstilles af Bromisosmørsyre ved
Fraspaltning af Brombrinte, medens
Vinyleddikesyre CH2:CH.CH2.COOH dannes ved
Indvirkning af Kulsyre paa Allylmagniumbromid,
og fremtræder som en Vædske af Kogepunkt c.
70°. Trimetylenkarbonsyre, CH2:CH2:
CH.COOH, faas ved Ophedning af
Ætylenmalonsyre som Krystaller, der smelter ved c. 17°. De
her omtalte Isomerier har ikke ringe teoretisk
Interesse.
R. K.
Crotophaga [-fa-] (Maddikeæder), se
Gøge.
Croup [krup], Strubehoste. Navnet
stammer fra Skotland, hvor Home 1765 gav den
første Beskrivelse af C. som en særlig Affektion
af Strubehovedet (Larynx). Siden den Tid har
man ført Strid om, hvorvidt C. var det samme
som Difteri, en Lokalisation af denne Sygdom i
Larynx, ell. om den var en Sygdom for sig
(genuin C). Den Anskuelse trængte dog
efterhaanden igennem, at de to Sygdomme, der ofte
optræder samtidig, var af samme Natur; men
en Bekræftelse herpaa har man dog først
kunnet faa, da Difteriens Aarsag, den Löfflerske
Bacil, blev opdaget og paavist ogsaa ved C.
For deres Identitet taler ogsaa, at Forsøg paa
at helbrede Difteri ved Hjælp af Serum (se
Serumterapi) har givet samme Resultat
ved C. som ved Difteri af Svælget. C. er med
andre Ord en Difteri af Strubehovedet, en
Laryngitis diphtherica. Vanskeligheden ved at naa
til den rette Erkendelse laa for en Del deri, at
man hyppig saa C. som selvstændig og eneste
Affektion, uden at der kunde paavises Difteri i
Svælget ell. andre Organer. Dette kan være
Tilfældet; men ofte er Forholdet kun et
tilsyneladende, idet en ringe difterisk Affektion i de
vanskeligst tilgængelige Dele af Svælget let
unddrager sig Iagttagelsen. C. kan altsaa begynde
i Struben (primær C.), men som oftest er den
forplantet fra Difteri i Svælget (nedstigende ell.
descenderende C.), sjældnere fra Luftrøret
(opadstigende ell. ascenderende C.). C. bestaar
altsaa i en difterisk Betændelsesproces i Struben
med Belægning af dennes Indre (falske og sande
Stemmebaand) med et fibrinøst Ekssudat i Form
af Pseudomembraner. Den derved opstaaede
Forsnævring af Passagen gennem Strubehovedet
giver Sygdommen dens karakteristiske Præg. C.
angriber Individer i alle Aktere, er dog
overvejende hyppig i Barnealderen, særlig i Alderen
fra det 2. til det 7. Aar. Dens mest
fremtrædende Symptom er i Beg. en tør, skingrende,
gøende Hoste, som, hvis Svælgdifteri er gaaet
forud, slutter sig til dennes Symptomer, men,
hvor den er saakaldt primær, optræder mere
ell. mindre pludselig uden forudgaaende
Ildebefindende. Sammen med Hosten indfinder sig i
Reglen stærk Feber. Efter 2-3 Dages Forløb,
i hvilke der lidt efter lidt kommer Hæshed og
Vanskelighed for Aandedrættet, begynder
Sygdommens andet Stadium, som særlig
karakteriseres ved Aandenøden, der skyldes den
tiltagende Forsnævring af Strubehovedet
(Laryngostenosen). Patienten kan kun med Besvær faa Luft,
maa sætte sig over Ende; Indaandingen er
pibende, langtrukken (striduløs), Udaandingen
ogsaa besværet, men i mindre Grad. Paa Grund
af den ringe Mængde Luft, som trods det
forcerede Aandedræt kommer ned i Lungerne, iltes
Blodet kun utilstrækkelig. Patienten bliver
blaalig (cyanotisk), Brystkassen fyldes ved
Indaandingen kun utilstrækkelig med Luft, den
udvides derfor ikke som sædvanlig, men synker
ind under de anstrengte Forsøg paa Indaanding,
kendelige ved at Rummene mellem Ribbenene,
Hjertekulen og Halsens Forside trækker sig
indad. Patientens Kræfter tager af, Hosten og
Stemmen bliver svagere, Cyanosen stærkere,
Døsigheden tiltager, og efter nogle faa Dages
Forløb gaar Sygdommen over i sit sidste
kortvarige (1/2-2 Døgn) Stadium, i hvilket Døden
indtræder, saafremt der ikke ad operativ Vej
skaffes fri Passage for Luften til Veje, idet der
under tiltagende Aandenød, Cyanose og Angst
udvikler sig en Kulsyreforgiftning, en Asfyksi,
der i Forbindelse med den alm. Infektion af
Organismen ell. Sygdommens Forplantning til
Luftrøret og Lungerne hidfører Døden.
Dødeligheden er i Alm. mindre for Voksne end for
Børn, mindre for store end for smaa og svage
Børn. - Behandlingen bestaar først og
fremmest deri, at der hurtigt gives antidifteritisk
Serum enten under Huden ell. i en Vene.
Desuden gives Indaanding af Vanddamp. Hvis
Tilstanden ikke bedres, kan man hæve Stenosen,
naar denne bliver saa betydelig, at en Kvælning
er forestaaende, enten ved Luftrørssnittet
(Tracheotomi) og Indlæggelse af en Kanyle ell. ved
den saakaldte Tubage (s. d.) ell. Intubation.
(Litt.: Wanscher, »Difteritis og C.«,
Doktordisputats [Kbhvn 1877]).
(A. F.). H. I. B.
croupade [kru’pad], se Skoleridning.
Croupier [kru’pie] (fr.), Bankørens
Medhjælper i en Spillebank, der udbetaler Bankens
tabte og indkasserer dens vundne Penge.
Crousillat [kruzi’ja], Antoine Blaise,
provençalsk Digter fra Salon (1814-99). I sin
Ungdom gik han paa Seminariet i Aix, men lod
sig aldrig præstevie; han slog sig ned i sin
Fødeby, hvor han ernærede sig som Lysestøber.
I sin Fritid studerede han ivrigt latinsk, ital.
og eng. Poesi, og en ikke ringe Del af hans
Digte er forstaaende og smagfulde, men lidet
originale Omdigtninger og Bearbejdelser af
fremmede Forbilleder. Han udsendte i alt tre
Digtsamlinger: La Bresco (Vokskagen) 1865, Lei
Nadau (Juleviserne) 1880 og L’Eissame
(Bisværmen) 1893. Han stod de ældre Felibrer,
navnlig Roumanille og Mistral, personligt nær, og
han delte deres Interesse for det provençalske
Sprogs poetiske Fornyelse; »hans Bestilling var
at hvæsse vort Værktøj«, bemærker Mistral
træffende. Men litterært hører han til den
foregaaende Periode med dens spredte og
konventionelle Digtning, og hans ufolkelige Lærdom -
han skrev endog taalelige lat. Vers -, og hans
nøjsomme Eremittilbøjeligheder fjernede ham
fra Felibrernes folkelige og selskabelige
Digtervirksomhed. Han var stadig Medlem af
Felibrigens Konsistorium og blev officielt beundret og
paaskønnet, men blev i Aarenes Løb en ensom
Skikkelse og døde upaaagtet og næsten glemt.
J. K. L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
