- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
326

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Crucianella Linn., Slægt af Krapfamilien (Kransblad-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter ell. Halvbuske - Crucibulum Tul., Slægt af Redesvampe, med valseformet-klokkeformet Frugtlegeme - Cruciferæ, se Korsblomstrede. - Cruciger (Creutziger), Caspar, sachsisk Reformator (1504-48) - Crucis (Ejeform af crux, Kors) kaldes den tredie af Quatemberne, Onsdagen efter Korsmessen i Høsten - Crucit (Crucilit) kaldes de korslignende, røde, til Jerntveiltehydrat omdannede Krystaller af Mineralet Arsenkis - Cruikshank, George, eng. Karikaturtegner og Illustrator, (1792-1878) - Crumpsall, tidligere selvstændig By, nu Forstad til Manchester - Cruor er det gamle Navn paa den ved Blodets Koagulation dannede Blodkage - Crus, se Ben. - Crusca, se Akademi S. 354. - Crusebjörn, Jesper Ingevald, sv. Officer og Embedsmand (1843-1904) - Crusell, Bernhard Henrik, sv. Musiker, (1775-1838)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blade, forneden med bredere. Blomsterne, der
sidder i tætte Aks, har en tragtformet Krone,
hvis Flige i Spidsen bærer et indad og nedad
rettet Vedhæng; de er kun om Natten aabnede.
Griflen har ofte to ulige lange Grene. Talrige
Arter, i Middelhavslandene og Lilleasien.
A. M.

C. stylosa Trin., Persien, 15-20 cm høj Staude
med rosenrøde Blomster i Juli-Septbr. Den
formeres ved Frø og Deling.
L. H.

Crucibulum Tul., Slægt af Redesvampe, med
valseformet-klokkeformet Frugtlegeme, hvis Væg
dannes af et ensartet, svampet Hyfevæv;
Frugtlegemets Munding er i Begyndelsen dækket af
en tynd Hinde, der snart forsvinder, hvorved
blottes de i Frugtlegemet indesluttede, med
Sporer fyldte, linseformede Legemer, der hver
især ved en tynd Streng er fæstede til
Indersiden af Frugtlegemets Væg. C. vulgare Tul.,
eneste Art, træffes alm. om Efteraaret paa gamle
Brædier, nedfaldne Grene o. l.; dens
Frugtlegemer, der er 4-10 mm høje, er udvendig
gulbrunt filtede, indvendig lysere og glatte.
F. K. R.

Cruciferæ, se Korsblomstrede.

Cruciger (Creutziger), Caspar, sachsisk
Reformator (1504-48), var fra Leipzig og blev
ved den berømte Disputats i denne By (1519)
vundet for Luther’s Sag. Da han 1521 kom til
Wittenberg for at studere, blev han en af
Luther’s og Melanchton’s nærmeste Venner. 1525
blev han Rektor i Magdeburg; men 1528 vendte
han tilbage til Wittenberg, hvor han blev
Hofpræst og Professor; 1533 kreeredes han til Dr.
theol.
C. deltog i Religionssamtalerne i
Magdeburg 1529, Worms 1540 og Regensburg 1541,
forestod Indførelsen af Reformationen i Leipzig
1539 og hjalp Luther med hans
Bibeloversættelse. Ved sin milde Karakter stod han
Melanchton nærmest, og ligesom, denne tog han ikke den
luth. Retfærdiggørelseslære i dens fulde
Strenghed, hvad der paadrog ham Avind fra lutherske
Ivreres Side. Personlig stod han dog stedse
Luther nær, og en af hans Døtre ægtede Luther’s
Søn, Hans. C. har efterladt sig Prædikener,
eksegetiske Skr m. m. Som øvet Hurtigskriver
har han nedskrevet adskillige af Luther’s
Foredrag. (Litt.: Pressel, »C.« [Elberf. 1862];
A. Listov, »Fra Luther’s Vennekreds« [Kbhvn
1880].
H. O.

Crucis (Ejeform af crux, Kors) kaldes den
tredie af Quatemberne, Onsdagen efter
Korsmessen i Høsten, Exaltatio sánctæ crucis
(Ophøjelsen af det hellige Kors), 14. Septbr.
H. O.

Crucit (Crucilit) kaldes de korslignende,
røde, til Jerntveiltehydrat omdannede Krystaller
af Mineralet Arsenkis; de forekommer i Ler
ved Clonmell i Irland.
(N. V. U.). O. B. B.

Cruikshank [’kruk∫äŋk eller ’kru.k-; ogsaa
’kru.sən], George, eng. Karikaturtegner og
Illustrator, f. 1792 i London, d. smst. 1878, Søn af
Karikaturtegner en Isaac C., først bekendt ved
politiske Karikaturer i Anledning af Processen
mod Dronning Karoline 1819 og en Række
satiriske Blade over Prinsregentens Liv 1819-21,
der vakte umaadelig Opsigt. Han illustrerede
nu med Raderinger Peter Schlemihl, Grimm’s
Eventyr (1824-61) m. v.; senere benyttede han
mest Træsnit: Illustrationer til Walter Scott,
Dickens, Ainsworth m. v. En Tid arbejdede han
i Karikaturfaget sammen med Broderen,
Miniaturmaleren Robert C. (1789-1856). Fra 1835
udgav han Comic almanac og startede ogsaa
senere med skiftende Held forskellige Tidsskr.
Efterhaanden kom den moraliserende Tendens,
i Hogarth’s Aand, stærkt frem i hans Virken,
saaledes i »Flasken« og »Drankerens Børn«,
Suiter paa 8 Bl. hver, der skildrer Drukkenskabens
Følger (hans store Tendensmaleri Worship of
Bacchus
kom til Londons National Gall.). C.’s
Værk bestaar af 3400 Raderinger og Træsnit,
(Litt.: Jerrold, Life of C. [3. Opl. 1897];
Hamilton, Memoir of C. [2. Opl. 1878];
Chesson, C. [2. Opl. 1912]; Douglas, The
Works of C.
[3 Bd, 1903]; Reid, Desc. Catal. of
the works of G. C.
[3 Bd, 1871]; Marchmont,
The three C.’s, A biogr. Catal. [1897]).
A. Hk.

Crumpsall [’krampsə£], tidligere selvstændig
By, nu Forstad til Manchester. (1911) 13762
Indb.
G. Ht.

Cruor er det gamle Navn paa den ved
Blodets Koagulation dannede Blodkage.
Nutildags bruges Ordet ikke meget. Det betegner den
faste Blodkage, som dannes ved Blodets
Koagulation (se i øvrigt Blod).
L. F.

Crus, se Ben.

Crusca, se Akademi S. 354.

Crusebjörn, Jesper Ingevald, sv.
Officer og Embedsmand (1843-1904), begyndte sin
Officersbane 1863 som Underløjtnant og blev
1869 Løjtnant i Generalstaben, 1883 Major smst.
1888 blev han Oberstløjtnant og s. A. Chef for
Jämtlands Feltjægere. 1891 blev han Amtmand
i Vesterbottens Amt. 1893 blev C. Medlem af
1. Kammer, 1896 af 2. Kammer. Ved Siden heraf
havde C. talrige offentlige Hverv, saaledes var
han 1880-82 Sekretær i den store
parlamentariske Komité til Landforsvarets Ordning og
1897-98 Formand i Befæstningskomiteen, som
bl. a. foreslog at bygge den nu for Sveriges
Forsvar saa vigtige Fæstning Boden. 27. Oktbr
1899 udnævntes han til Krigsminister, og det
lykkedes ham at gennemføre Grundbevillingen
til Boden samt den ny Hærordning af 1901,
hvorved det gl. »indelningsverk« afskaffedes og
Værnepligtstiden betydelig udstraktes. Herefter
udnævntes C. til Generalløjtnant. Efter
langvarig Sygdom traadte han 27. Juli 1903 ud af
Ministeriet og vendte tilbage til sit Amt, hvor
han døde. C. udfoldede et flittigt milit.
Forfatterskab og udgav bl. a. »Kort redogörelse för
Danmarks armé-organisation« (1871), »Öfversigt
af grannstaternas armé-organisationer« (1873)
og »Öfversigt af allmänna värnpligtens
tilllämpning i Sverige under förflutna tider« (1879).
A. M. D.

Crusell, Bernhard Henrik, sv. Musiker,
f. i Finland (Nystad) 15. Oktbr 1775, d. i Sthlm
28. Juli 1838. Allerede som Dreng fik han Plads
som Klarinettist i et finsk Regiment, som han
1790 fulgte til Sthlm., hvor han, kun 18 Aar gl,
blev ansat som Klarinettist i Hofkapellet. Ved
Rejser til Paris uddannede han sig yderligere
og blev 1818 Musikdirektør ved
Livgrenaderregimenterne. C. var en betydelig
Klarinetvirtuos og har gjort sig bemærket ogsaa som
Komponist for dette Instrument. Flere Sange,
komponerede især til Tegnér’ske Tekster

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free