- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
328

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Crusta phlogistica ell. C. inflamatoria (»Betændelseshinden«), det gl. Navn paa det øverste farveløse Lag af Blodkagen - Cruveilhier, Jean, fr. Læge, (1791-1874) - Cruvelli (tysk Cruwell), Marie og Sofie, to som Sangerinder bekendte Søstre, - Marie (1824-68) - Sofie Charlotte (1826-82) - crux (astron.), se Korset. - crux (lat.: Kors) bruges billedlig for Pine og Plage - Cruys (Cruijs), Cornelis, russ. Admiral, (1657-1727) - Cruyshautem, Fabrikby i den belg. Prov. Østflandern - Cruz, se Pantoja de la Cruz, J. - Cruz, San Juan de la, egl. J. de Yepes y Alvarez, sp. Forf., (1542-1591)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Medicin spillede C. p. en stor Rolle. Det var i
Undersøgelsen af denne og dens Størrelse, at
man i 18. og Beg. af 19. Aarh. søgte
Oplysninger om, hvorvidt Aareladninger skulde
anvendes, og i hvilken Udstrækning de skulde
foretages. Fra C. p.’s Udseende søgte man med
Urette at gøre Slutninger om Blodets
Sammensætning og Sygdommens Natur og Styrke.
(S. T.). L. F.

Cruveilhier [kryvæ’lie], Jean, fr. Læge,
f. 9. Febr 1791 i Limoges, d. 10. Marts 1874.
Faderen var Militærlæge og bestemte Sønnen til
Læge, skønt han ønskede at være Præst. 1810
kom han til Paris for at studere Medicin, især
under Dupuytren; men han fik straks ved de
første Sektioner en saadan Skræk derfor, at han
forlod Medicinen og gik ind i et Præsteseminarium;
men hans Fader gav ikke fortabt og fik ham
atter tilbage til Medicinen. 1816 blev han Doktor
ved en Afh.: Essai sur l’anatomie pathologique
en général et sur les transformations et
productions organiques en particulier
, hvori han
som Inddelingsprincip brugte de
patologisk-anatomiske Forandringer. Han vendte derpaa
tilbage til Limoges, hvor han praktiserede til
1823, da han blev Prof. i Kirurgi i Montpellier.
To Aar efter blev han Prof. i deskriptiv Anatomi
i Paris, 1836 Prof. i patologisk Anatomi, da der
var oprettet et saadant Professorat ved et Legat
af hans gl. Lærer og Ven Dupuytren, og i denne
Stilling forblev han i over 30 Aar. Han var
desuden (1830) Overlæge ved Hospice de la
maternité
, senere ved Salpêtrière og Charité. Han har
størst Bet. for den normale og patologiske
Anatomi, og hans betydeligste Værker er Anatomie
pathologique du corps humain (2 Bd, 1830-42,
stort Folio med 230 udmærkede Tavler) og
Traité d’anatomie pathologique générale (5 Bd,
1849-64). Af andre bekendte Værker findes:
Médecine éclairée par l’anatomie et la
physiologie pathologique
(1821), Traité d’anatomie
descriptive
(3 Bd, 1833, 5. Opl. 1872, norsk
Bearbejdelse i 2 Bd ved L. J. Lie, 1867-69),
Anatomie du système nerveux (1845).
G. N.

Cruvelli [kru’væl.i] (tysk Crüwell), Marie
og Sofie, to som Sangerinder bekendte Søstre,
fødte i Bielefeld. Den ældste, Marie (1824-68),
var en Tid lang engageret ved den ital. Opera i
Paris og London, hvor man beundrede hendes
prægtige Altstemme, men ikke kunde tilgive
hende den følelige Mangel paa grundig
Uddannelse og Skole. Af Sorg herover trak hun sig
1860 tilbage fra Scenen. Den yngre Søster,
Sofie Charlotte (1826-82), var Lykken
gunstigere. Hun aabnede sin kunstneriske
Løbebane 1847 i Venedig, optraadte Aaret efter i
London, men havde her, som Grevinden i
»Figaros Bryllup«, vanskelig ved at gøre sig gældende
ved Siden af Jenny Lind som Susanna og gik
derefter til Italien, hvor hun i de store dram.
Sopranpartier fejrede betydelige Triumfer. 1851
var hun Medlem af den ital. Opera i Paris, kom
med denne til London, hvor hun denne Gang
vandt større Anerkendelse, og blev 1854 knyttet
til den store Opera i Paris med den for de Tider
uhørte Gage af 100000 frc. om Aaret. C.’s
Optræden i »Hugenotterne« blev en sand Triumf,
og Verdi skrev Hovedrollen i Les uvêpres
siciliennes
for hende. 1856 trak hun sig dog fuldstændig
tilbage fra Scenen og giftede sig med Baron
Vigier.
S. L.

crux (astron.), se Korset.

crux (lat.: Kors) bruges billedlig for Pine og
Plage, saaledes i ældre Tider c. interpretum
(Fortolkernes Kors), fordi vanskelige Steder i
de Skr, der skulde fortolkes, angaves ved et
Kors i Randen.
H. H. R.

Cruys [holl. krö^ys] (Cruijs), Cornelis,
russ. Admiral, f. i Stavanger 14. Juni 1657, d. i
Petrograd 14. Juli 1727. Han kom til Holland
og traadte i Orlogstjenesten, hvor han 1696 var
naaet til Under-Ekvipagemester ved
Admiralitetet i Amsterdam. Da Peter den Store under sit
Ophold i Holland ønskede at sikre sig dygtige
Kræfter til Grundlæggelsen af en russ. Flaade,
henledte den holl. Admiral Schey Tsarens
Opmærksomhed paa C., der »havde erhvervet sig
Anseelse som Skibskonstruktør og Korttegner.
1698 traadte han i russ. Tjeneste og gjorde sig
hurtig yndet af Tsaren ved den Iver og
Dygtighed, hvormed han udviklede Flaaden, men var
hadet og forfulgt af den mægtige
General-Admiral Apraxin. C. blev først anvendt ved Anlægget
af Krigshavnen ved Taganrok og førte her
heldige Underhandlinger med Tyrkiet; senere
undersøgte og kortlagde han Farvandet ved
Floden Don’s Munding. 1700 blev han efter en ringe
Forseelse paa Apraxin’s Anstiftelse straffet paa
en yderst raa og barbarisk Maade af Peter, men
forblev desuagtet i hans Tjeneste. Efter et
Ophold i Holland 1704 medbragte han til Rusland
den senere mægtige Minister H. Osterman og
fik denne ansat i Statstjenesten. 1705 og 1708
deltog han med Ære i Krigsoperationerne mod
Svenskerne, ligesom han 1710 spillede en vigtig
Rolle ved Viborgs Erobring. Efter en uheldig
Kamp mod Svenskerne 1713, hvor hans Skib
kom paa Grund og blev tilintetgjort, dømtes C.
til Døden af Tsaren. Paa Kejserindens Forbøn
blev han dog benaadet med Forvisning til Kasan
1714, hvor han med stor Djærvhed tiltvang sig
Guvernørens Agtelse. Peter den Store mærkede
imidlertid snart, at han vanskelig kunde
undvære sin ærlige Hjælper, og hjemkaldte ham
derfor allerede 1715. Han blev derefter
General-Direktør ved Ekvipagen, Vicepræsident i
Marinekollegiet og Viceadmiral, efter Freden i
Nystad endog Admiral af det blaa Flag. C. skildres
som en smuk, kraftig og djærv Skikkelse; han
har ved Siden af sin militære Virksomhed
erhvervet sig et agtet Minde som en virksom og
kraftig Understøtter af den reformerte
Menighed i Rusland, for hvilken han lod opføre en
Kirke. - Hans Søn, Rudolf C., traadte i
dansk Tjeneste og blev Kommandørkaptajn.
(Litt.: L. Daae, »Nordmænd og Danske i
Rusland i 18. Aarh.« i »Norsk Hist. Tidsskr.« II
R. IV).
C. W.-S.

Cruyshautem [’krö^yshå^utəm], Fabrikby i den
belg. Prov. Østflandern, Arrond. Oudenaarde,
med betydelige Lærredsfabrikker og Blegerier
og et Mønsterværksted for Lærredsvæveri. (1911)
6041 Indb.
G. Ht.

Cruz [kruþ], se Pantoja de la Cruz, J.

Cruz [kruþ], San Juan de la, egl. J. de
Yepes y Alvarez, sp. Forf., f. 1542 i Hontiveros

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free