- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
392

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cælius Rufus, Marcus, rom. Taler (82-48), en af Cicero's yngre Venner og Disciple - cælum (astron.), se Gravstikkel. - Cæltis, det latinske Navn paa Himlens Gud (se Uranos). - Cæoma Tul., Slægt af Rustsvampe, der danner runde ell. lidt uregelmæssige, gule Pletter paa forsk, levende Planters Blade - Cære, Oldtidsby i Etrurien, nu Cervetri - Cæsalpinia L., Slægt af Cæsalpiniaceer, Træer ell. højt klatrende Buske - Cæsalpiniaceæ, tokimbladede og frikronede Planter af Bælgplanternes Orden, Træer eller Buske, sjælden Urter - Cæsalpinius, se Cesalpino. - Cæsar, opr. den juliske Slægts Tilnavn, derfor ogsaa ført af de første rom. Kejsere - Cæsar, Gaius Julius, rom. Feltherre og Statsmand, (100-44 f. Kr.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Han var Tribun 52, Ædil 50; sluttede sig til
Cæsar ved Borgerkrigens Udbrud og blev
Prætor 48. Som saadan vakte han i Rom under
Cæsar’s Fraværelse Uroligheder, maatte flygte,
indlod sig i en Sammensværgelse med Cæsar’s
Fjende Milo, men blev snart dræbt. Skønt han
havde hørt til Catilina’s Venner og ført et
meget vildt Liv, blev han dog (56) forsvaret af
Cicero i en (endnu bevaret) Tale, da han var
anklaget for Giftmord af den berygtede Clodia,
til hvem han havde staaet i Forhold. Under
Cicero’s Ophold i Cilicien (51-50) holdt C. ham
à jour med de politiske Forhold i Rom; disse
Breve er bevarede (sammen med nogle andre,
i Cicero’s Breve ad Familiares 8. Bog); de er
af stor hist. Interesse og tillige et Vidnesbyrd
om C.’s glimrende Evner.
A. B. D.

cælum (astron.), se Gravstikkel.

Cælus, det latinske Navn paa Himlens Gud
(se Uranos).

Cæoma Tul., Slægt af Rustsvampe, der danner
runde ell. lidt uregelmæssige, gule Pletter paa
forsk, levende Planters Blade; disse gule
Pletter hidrører fra de encellede, gule ell.
orangerøde, oftest fint piggede, i Kæder stillede
Sporer; Sporemassen er ikke omgivet af noget
særegent af Hyfer dannet Hylster, men grænser
umiddelbart op til Værtplantens Celler. De fleste
C.-Arter har vist sig at være Udviklingsstadier
af Arter af Rustsvampeslægterne Melampsora
og Phragmidium.
F. K. R.

Cære, Oldtidsby i Etrurien, nu Cervetri.
Opr. hed Byen Agylla, men erobredes senere
af Etruskernte. Liggende c. 5 km fra Havet, 20
km NV. f. Rom drev den over 2 Havnebyer,
Pyrgos og Alsion, en vidtforgrenet Handel og
regnedes bl. Etruriens 12 Stæder. Med Rom stod
Byen i skiftende, oftest venskabeligt Forhold.
C. 353 f. Kr. lagdes C. efter Kamp under Rom,
og dens Indbyggere blev de første Borgere med
indskrænkede Rettigheder (sine suffragio, uden
politisk Valgret). Den bestod dog som By til
13. Aarh., da Borgere fra den grundlagde det
nuv. Cere; uvist hvornaar vendte dog nogle
tilbage til C., der herefter blev Cere veteri,
»gammel Cere«. Paa Stedet er nu c. 600 Indb.,
hvis By dog kun indtager en ringe Del af det
gl. Omraade, der omsluttedes af en c. 5 km
lang, endnu for en stor Del bevaret Bymur. I
øvrigt er der kun faa faste Fortidsrester.
Derimod er der fundet store Oldtidsgravpladser i
dens Nærhed, dels Klippegrave, dels Grave,
dækkede af Høj, hvorfra der navnlig siden 1829 er
fremkommet betydelige Fund, især af Keramik
og Metalarbejder. Bekendtest er
Regulini-Galassi-Graven fra c. 700 f. Kr., en anden
gemmer Medlemmer af en Slægt med Navnet
Tarchnas, lat. Tarquinius, der har været sat
i Forbindelse med den tarkviniske, rom.
Kongeæt, som efter Overleveringen havde nært
Forhold til C.
H. A. K.

Cæsalpinia L., Slægt af Cæsalpiniaceer,
Træer ell. højt klatrende Buske, nogle tæt
besatte med Torne. Bladene er dobbelt finnede,
og Blomsterne har gule ell. røde, hyppig anselige
Kroner; de er stillede i aabne Klaser, der
udgaar fra Bladhjørnerne ell. Spidsen af Grenene.
Støvtraadene er oftest haarklædte, i alt Fald
ved Grunden. Bælgen forsk. C. 40 Arter i begge
Halvkuglers tropiske Egne. Af fl. anvendes det
røde Kerneved, saaledes især af C. echinata
Lam., der giver det i Handelen gaaende
Brasilietræ (Pernambuk- ell.
Fernambuktræ); ogsaa faas denne Sort Farvetræ,
men af ringere Kvalitet, af C. crista L. og C.
bijuga
Sw. C. Sappan L. (Forindien) leverer
Ostindisk Rødtræ, Sappantræ eller
Uægte Sandeltræ. I Hjemstavnen bruges
C.-Arternes Dele mod forsk. Sygdomme, baade
Barken, Rødderne og Frøene, de sidste af C.
Bonducella
(L.) Roxb. (Nuces Bonducellæ) mod
Feber. De garvestofrige Bælge af C. coriaria
Willd. (Dividivi), der vokser i Vestindien
og Venezuela, anvendes til Garvning;
Handelsartikel.
A. M.

Cæsalpiniaceæ, tokimbladede og frikronede
Planter af Bælgplanternes Orden, Træer eller
Buske, sjælden Urter, med enkelt- ell.
dobbeltfinnede Blade; hos Bauhinia, Cercis og
beslægtede er de tilsyneladende hele. Blomsterne er
vel uregelmæssige, men har ikke den for
Ærteblomstrede karakteristiske Kroneform; tillige er
Knoplejet omvendt disses, idet Kronens to
forreste Blade dækker Randene af de sidestillede
og disse det bagestes Rande (opstigende
taglagt Knopleje). Desuden findes 10 fri
Støvblade. Bælgen er forsk., men Kimen stedse ret.
Fam. tæller henved 1000 Arter (80-90 Slægter),
der næsten alle vokser i Troperne, og hvoraf
mange har stor økonomisk Bet.
A. M.

Cæsalpinius, se Cesalpino.

Cæsar, opr. den juliske Slægts Tilnavn,
derfor ogsaa ført af de første rom. Kejsere, der
(ved Adoption) tilhørte Slægten. Da dens
Mandslinie uddøde med Caligula, optog Claudius
Navnet, og det førtes fremdeles som Titel af de
regerende Kejsere og deres mandlige
Descendenter i Mandslinien, indtil Hadrian
indskrænkede det til at bæres alene af Kejserens
designerede Efterfølger foruden af Kejseren selv,
der tillige alene bar Titlen Augustus. Denne
Skik holdt sig i den flg. Tid; da Diocletian
delte Riget mellem fl. Augusti, blev der ogsaa
fl. C., underordnede Medregenter og designerede
Efterfølgere af Augustus, Titlen holdt sig ned
i den byzantinske Tid, og det nordiske »Kejser«,
det russ. »Tsar« o. s. v. er Afledninger af
Ordet C.
A. B. D.

Cæsar, Gaius Julius, rom. Feltherre og
Statsmand, f. 12. Juli 100 (efter en usikker
Formodning 102) f. Kr., d. 15. Marts 44. Han var en
Søn af C. Julius C. og Aurelia og tilhørte en
fornem patricisk Slægt, der nedledte sin
Herkomst fra Æneas’ Søn Julus og derigennem fra
Guderne selv (Æneas var en Søn af Venus).
I sin Ungdom førte han et vildt Liv i Rom og
gjorde en uhyre Gæld (han var nær blevet sat
fast af sine Kreditorer, da han 61 drog til sin
Prov. Spanien, og reddedes kun ved, at den
rige Crassus overtog hans Gæld). Allerede som
Følge af sine Familieforbindelser - hans
Faders Søster var gift med C. Marius, han selv
havde 83 ægtet en Datter af Marianeren Cinna,
Cornelia - tilhørte han det demokratiske Parti,
og Sulla tænkte stærkt paa at lade ham dræbe
da han ikke vilde lade sig skille fra Cornelia,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free