Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- D er det fjerde Bogstav i det lat. Alfabet; Bogstavets Form stammer fra det gr. [*græsk bogstav:] Delta (»Delta«)
- D(ell. Iltelegram) foran Teksten i et Telegram betegner, at Telegrammet skal ekspederes som Iltelegram
- d, Forkortelse af dexter(højre), i kemisk Nomenklatur: den optisk højredrejende Form af isomere Forbindelser
- 402 Daa,Ludvig Kristensen, norsk Politiker, Publicist og Historiker, (1809-1877)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
D
D er det fjerde Bogstav i det lat. Alfabet;
Bogstavets Form stammer fra det gr. Δ
(»Delta«), som har den tilsvarende Plads i det gr.
Alfabet.
I de fleste nyeuropæiske Sprog bruges d
normalt som Tegn for Lyden [d]; i Dansk bruges
det desuden i Ind- og Udlyd efter Vokaler med
Lydværdien [ð] : Gade, glad; en ganske lgn.
Lyd findes i Spansk (amado, cuidado), hvor
Lyden dog ofte (især i Slutn. af Ord) kan erstattes
af s-agtige Lyd ell. svinde helt (ligesom
i danske Dialekter og Vulgærsprog): Madri(d).
I Tysk betegner udlydende d Lyden [t]: Bild,
Mord, Tod. I Dansk er d som oftest stumt Tegn
i Forbindelserne ld, nd, rd, ds og dt: ville og
vilde, Bor og Bord, Tros og Trods udtales ens.
- Af d er dannet det opr. oldengelske Tegn ð,
som brugtes i fl. gl. nordiske Sprog (dog ikke i
Dansk), især som Tegn for den aabne Lyd [ð];
nu bruges ð kun i Islandsk. I Tschechisk
bruges d’ som Tegn for »mouilleret« [d].
Som Forlyd i opr. nord. Ord er d opstaaet
af indo-europ. dh, hvortil der i Græsk svarer
θ: Grundformen dhukter (smlg. gr. θυγάτηρ),
oldnordisk dóttir, dansk Datter; gr. θύρα,
nordisk Dør. I Ind- og Udlyd svarer det danske
Skriftsprogs d dels til opr. ð: oldnordisk glaðr,
dansk glad, oldnordisk ríða, dansk ride, dels er
det opstaaet af opr. t: oldnordisk bíta, dansk
bide, oldnordisk vita, dansk vide. I sidste Tilfælde
har det norske Talesprog som oftest
bevaret den opr. t-Lyd; i nyeste Tid er t’et ogsaa
blevet indført i dansk-norsk Skriftsprog: vite,
uten, gate o. s. v.
V. D.
Som rom. Taltegn er D=500, [*stort D med streg ovenover:]=5000; paa rom.
Indskrifter er D (d) = deus, divus, dominus
m. fl. Paa ældre fr. Mønter = Lyon, paa de ny
tyske Rigsmønter = München; ogsaa = Dollar
og i England d = Penny (Flertal: Pence). I
Handelsbøger er D Betegnelse for »Debet«; paa
Recepter D (d) = detur (lat.) ɔ: »der skal
gives«; paa Korrekturer d ell. [*korrekturtegnet for deleatur] = deleatur
(lat.) ɔ: »der skal udslettes«.
I Musikken er D (fr. og ital. re) Navnet paa
det andet Trin i den diatoniske Skala, regnet
fra C. Som Forkortelse kan D bet. da ell. dal
(da capo, dal segno), droite, dextra ell. destra
(main, manu, mano), højre (Haand), Discantus,
Dessus = Cantus (C.) og Sopranus (S.).
S. L.
D (ell. Iltelegram) foran Teksten i et
Telegram betegner, at Telegrammet skal
ekspederes som Iltelegram, d. v. s. forud for alm.
Privattelegrammer, men efter Statstelegrammer,
afsendte af visse offentlige Myndigheder, og
efter Tjenestetelegrammer. I internationale
Telegrammer kan i St f. D benyttes Angivelsen
Urgent. For Iltelegrammer betales tre Gange
Gebyret for et alm. Telegram.
M. G.
d, Forkortelse af dexter (højre), sættes i
kemisk Nomenklatur foran Forbindelsens Navn
(f. Eks. d-Vinsyre) og betegner den optisk
højredrejende Form af isomere Forbindelser.
R. K.
Daa, en gl, fra Sønderjylland stammende
dansk Adelsslægt, der førte en skraatstaaende,
rød, tretindet Mur i blaat Felt, paa Hjelmen to
af Rødt og Blaat delte Vesselhorn. Den
forekommer fra Midten af 14. Aarh. og delte sig i
15. Aarh. i en sjællandsk og en fynsk Linie.
Slægtens bekendteste Mand er Rigsadmiralen,
den rige Claus D. til Raunstrup, Borreby
m. m. (1579-1641), der deltog med Hæder som
Rytterofficer i Kalmarkrigen og 1625 blev
Medlem af Rigsraadet. 1630 udnævntes han til
Rigsadmiral og førte en Flaade mod Hamburg, dog
ikke til Kong Christian IV’s Tilfredshed. Aaret
efter var han Kongens Udsending til Haag og
blev 1633 Ridder. Hans ældste Søn, Oluf D.
til Holmegaard (f. 1606), ligesom Faderen en
ivrig Talsmand for Adelens Rettigheder, blev
1648 Kong Frederik III’s Rentemester og var
nøje knyttet til Korfits Ulfeldt, hvorfor han
efter dennes Fald 1651 mistede sit Embede og i
nogle Aar maatte opholde sig i Udlandet, hvorfra
han tilskrev Kongen et Truselsbrev. En
yngre Søn af Claus D., Valdemar D. til
Borreby og Bonderup (1616-91), var en ivrig
Alkymist og kom ved sit Guldmageri i stor
Armod. Oluf D.’s Søn, Claus D. til Daasborg,
blev 1678 myrdet af en af sin Hustrus, Sofie
Amalie Lindenov’s Elskere (hun fik 1681
Daasborg ophøjet til Friherreskabet Lindenborg), og
med Valdemar D.’s Søn, Oberst Gregers D.
til Hald (f. 1658), der faldt som Fører af det
danske Rytteri i Slaget ved Gadebusch 20. Decbr
1712, uddøde Slægten. - Af andre bekendte
Mænd af denne Æt kan nævnes: Oluf D., d.
1461 som Biskop i Roskilde, hvor han 1452
stiftede de 12 Apostles Alter i Domkirken med
betydeligt Jordegods. Herluf Trolle D. til
Snedinge (1565-1630) og Jørgen D. (d. 1619)
var begge Admiraler under Kalmarkrigen; den
sidstnævnte udmærkede sig 1611 ved at erobre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0409.html
