- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
405

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Daabsattester kan meddeles af Præsten dels som Udskrifter af Kirkebogen, dels som Bevidnelser i Henhold til samme - Daabskapel (Daabskirke), se Baptisterium. - Daabssindede ell. »Waterlændere«, et Samfund inden for de gendøberske Mennonitter (s. d.) - Daabsvidner, se Faddere. - Daae, Anders, norsk Læge, og Kriminalist, (1838-1910) - Daae, Hans, norsk Læge, (1865- ) - Daae, Ludvig, norsk Politiker, (1829-1893) - Daae, Ludvig (Ludvigsen), norsk Historiker, (1834-1910)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Betaling. Begge Arter af D. skal, foruden Angivelse
af Forældres og Barnets Navne, indeholde
en Angivelse af Fødestedet. Medens en
Udskrift af Kirkebogen (den egl. D.), hvilken
f. Eks. altid skal præsteres i Fattiganliggender,
maa være i nøje Overensstemmelse med Kirkebogens
Indhold, saa at det bl. a. altid af samme
vil fremgaa, at et Barn er uægte født ell. født
forinden Forældrenes Ægteskab, kan en Bevidnelse
om en Daabs Iværksættelse, naar der i
Kirkebogen ved Antegnelsen om Barnets Fødsel
og Daab er tilføjet en Bemærkning om, at Forældrene
senere er blevne viede, tilføjes Ordet
»Hustru« foran Moderens Navn, ligesom deslige
Bevidnelser om Daabens Iværksættelse aldrig behøver
at indeholde noget om, at Barnet er født
inden Forældrenes Ægteskab. Ved Min. Cirk.
af 9. Septbr 1904 er der givet nærmere Regler
for D.’s Form og Indhold samt for Udstedelse
af D. for uden for Ægteskab fødte Børn, hvis
Forældre senere er blevne ægteviede, og ved
Cirk. af 7. Oktbr 1914 for D. for Adoptivbørn
og for uden for Ægteskab fødte Børn, der i
Henhold til Lov Nr 130 af 27. Maj 1908 § 11
har faaet tillagt deres Stedfaders Familienavn.
O. D.

Daabskapel (Daabskirke),
se Baptisterium.

Daabssindede ell. »Waterlændere«, et Samfund
inden for de gendøberske Mennonitter
(s. d.), dannedes 1555 under Protest mod
de øvrige Mennonitters Bekendelsestvang. I
Modsætning til disse gav de sig ogsaa af
med verdslige Sager, idet de fra 1572 støttede
Vilhelm af Oranien i Frihedskampen
mod Spanierne. Især i Amsterdam spillede
de en betydelig Rolle, og de udøvede en Tid
megen Indflydelse paa Brownisterne, muligvis
ogsaa paa de eng. Baptister. Til de D. sluttede
sig de arminianske, halvt rationalistiske »Lamister«
(deres Kirke havde Lammet til Mærke)
ell. »Galenister« (efter Føreren, Galenus de
Haen) og senere ligeledes de yderligstgaaende
Arminianere, Collegianterne, der forkastede det
særlige Præstedømme og kun døbte ved Neddykning
i Rhinen. De D. udmærkede sig ved
flittige Studier; vel var Teologien dem forbudt,
men desto ivrigere syslede de med Filologi og
Lægevidenskab. Hen i 18. Aarh. gik det imidlertid
tilbage for dem, og nu er deres Menigheder
kun smaa.
H. O.

Daabsvidner, se Faddere.

Daae, Anders, norsk Læge, og Kriminalist,
f. i Bergen 21. Apr. 1838, d. i Kria 19. Decbr
1910, cand. med. 1861, Læge i Kragerø 1864-87,
Direktør først ved Trondhjems Straffeanstalt,
derefter til sin Død ved Landsstrafarbejdsanstalten
»Bodsfængslet« i Kria. D. var tidlig kommet
ind paa kriminalogiske Studier, var fra
1890 Medredaktør for »Nordisk Tidsskrift for
Fængselsvæsen« og blev snart bemærket ogsaa
som praktisk Fængselsmand, navnlig ved at
medvirke til Indførelsen i de nordiske Lande af
det Bertillon’ske System til Identificering af Forbrydere;
sammen med den danske Politiinspektør
Madsen udgav han 1899 en Vejledning til
Systemets Benyttelse og tilførte det senere
praktiske Forbedringer, opfundne af ham selv.
D. var en lang Aarrække Formand i Foreningen
til Forsorg for løsladte Forbrydere.
K. V. H.

Daae, Hans, norsk Læge, f. i Kragerø 15.
Oktbr 1865, cand. med. 1890, var 1891-97 Assistent
ved Rigshospitalets da nyoprettede otologiske
Klinik og praktiserede som Otolog i Kria
fra 1891, kom 1890 ind Hærens Sanitetsvæsen
som Premierløjtnant, blev Kaptajn 1894, Major
1907, Oberst og Sanitetschef 1909. 1906 var han
Norges Delegerede ved Revisionen af Genferkonventionen.
D. har gjort et stort Arbejde med
Ordningen og Forbedringen af Norges Sanitetsvæsen,
ved hvilket hans Erfaringer fra talrige
Udenlandsrejser og fra hans Deltagelse i den
gr.-tyrk. Krig 1897 kom ham til gode. D. stiftede
1896 Norsk Tidsskr. for Militærmedicin og har
udfoldet en meget betydelig milit.-med. Forfattervirksomhed.
J. S. J.

Daae, Ludvig, norsk Politiker, f. paa Solnør
i Skodje Herred, Romsdals Amt, 24. Apr.
1829, d. i Kristiansand 1. Maj 1893, blev cand.
jur.
1850, begyndte hist. og retshistoriske Studier
og opnaaede 1852 Kronprinsens, 1855 Univ.’s
Guldmedaille for Prisopgaver. For den videnskabelige
Løbebane, der saaledes syntes at
aabne sig for ham, foretrak han praktisk-jur.
Virksomhed og Stillingen som Bestyrer af Faderens
store Gods i Søndmør, hvor han 1856
bosatte sig som Sagfører. Han blev snart Bygdens
og Amtets meget betroede Mand, bl. a.
som en af Romsdalens Repræsentanter paa alle
Storting 1859-79, hvor han fra 1871 var Præsident
i Lagtinget. Han tilhørte opr. Johan Sverdrup’s
Kreds, en radikal Intelligenselite, der
omkr. 1860 blev kaldt »Sagførerpartiet«, og
inden for hvilket han øvede megen Indflydelse,
hvorfor han ogsaa sad i mange vigtige Komiteer.
Han gik ind i det Johan Sverdrup’ske
Ministerium 26. Juni 1884 som Chef for Forsvarsdepartementet,
men gik af allerede 30.
Apr. 1885. Som fhv. Statsraad befriet for Bostedsbaand
valgtes han for 1886-88 som Stortingsrepræsentant
fra de samvælgende Byer
Aalesund og Molde. 1888 var han Præsident i
Odelstinget. 1889 blev han Toldkasserer i Kristiansand.
D. efterlod sig i Manuskript adskillige
Dagbøger og Optegnelser til Samtidens Historie.
K. V. H.

Daae, Ludvig (Ludvigsen), norsk Historiker,
f. i Aremarks Præstegaard i Smaalenene
7. Decbr 1834, d. i Kria 17. Marts 1910.
D. blev Student fra Kria Katedralskole 1852.
Klassisk Filologi og Historie blev det selvsagte
Embedsstudium for denne Student, som allerede
fra sit 8. Aar med en sær Forkærlighed havde
studeret Latin, hvilket Sprog han senere skulde
komme til at tale og skrive med en i det unge
Norge enestaaende Færdighed og Elegance. 1859
tog han filologisk Embedseksamen, var derefter
til 1863 Adjunkt ved Drammens Latinskole,
hvorfra han vendte tilbage til Univ. som Stipendiat
i Historie; 1869 blev han Universitetsbibliotekar
og 1876 Prof. i Historie. Han havde da
for længst vundet et i hele Norden anset Navn
som hist. Specialforsker og Forf., som med en
omfattende Viden, tilvejebragt ved en overordentlig
udstrakt Læsning og selvstændige Undersøgelser
i norske, danske, sv. og nordtyske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0413.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free