- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
426

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Daher, et Nomadefolk, der i Oldtiden boede mellem det kaspiske Hav og Aral-Søen - Dahl, Balduin Christian Florus, dansk Orkesterdirigent, (1834-1891) - Dahl, Bastian Anastasius, norsk Filolog, (1851-1895) - Dahl, Bendt Treschow, dansk Sprogforsker, (1836- ) - Dahl, Cecilie, norsk Malerinde, (1858- ) - Dahl, Carl Adolf, norsk Ingeniør (1828-1907) - Dahl, Frans Gustaf Abraham, sv. Arkitekt, (1835- ) - Dahl Frantz, dansk Embedsmand og Jurist, (1869- ) - Dahl, Frederik August, norsk Landøkonom, (1818-1890) - Dahl, Frederik Clemens Bendtsen, dansk Skolemand, (1822- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gode Krigere og tjente som ridende Bueskytter i
de pers. og seleukidiske Hære.
H. H. R.

Dahl, Balduin Christian Florus,
dansk Orkesterdirigent, f. i Kbhvn 6. Oktbr 1834,
d. i Charlottenlund 3. Juni 1891. Af sin Fader
og sin ældre Broder, Hofpianist D., nød han
tidlig Undervisning i Musik. Som ung fik han
Ansættelse som Kornettist i Borgervæbningens
Musikkorps og avancerede til Dirigent. 1864 blev
han i samme Egenskab knyttet til Blæserorkestret
i Tivoli, og - siden 1874 - efter
H. C. Lumbye til Koncertsalen smst. Fra dette
Tidspunkt indtil sin Død havde D. tillige alle de
praktiske Arrangements vedrørende Orkestervæsenet
i Kbhvn under sig og udøvede derved
en betydelig Indflydelse paa de personlige Forhold
bl. Orkestermusikerne. Med sin Virksomhed
i Tivoli forbandt han tillige i de senere
Aar store populære Vinterkoncerter i Koncertpalæet.
D. har indlagt sig Fortjeneste ved at
have opført et betydeligt Antal store Orkesterværker
af den moderne Verdenslitteratur. Hans
Kompositioner omfatter hovedsagelig Danse.
A. H.

Dahl, Bastian Anastasius, norsk Filolog,
f. paa Molde 1851, d. i Kria 1895. D. blev
filologisk Kandidat 1874, efter bl. a. at have studeret
et Aar i Kbhvn, fortsatte derefter sine
Studier i Udlandet (Tyskland, Frankrig), virkede
som Lærer, dernæst som Universitetsstipendiat
i Kria, indtil han traadte i Arkivvæsenets
Tjeneste. Hovedværk: »Die lateinische
Partikel Vt« (1882); desuden: »Zur Handschriftenkunde
des ciceronischen Cato maior« (Kria.
Vid. Selsk. Forhdl. 1885-86) og »Latinsk Litteraturhistorie«
(Kria 1889). - D. var ogsaa
Forf. af den anonyme Reisehaandbog »Molde og
Romsdalen« (Molde 1892).
A. B. D.

Dahl, Bendt Treschow, dansk Sprogforsker,
f. 25. Juli 1836, Søn af nedenn, F. P. J.
D. Blev Student 1856, filologisk Kandidat 1868,
var i nogle Aar Organist, først i Korsør, senere
(til 1889) i Nakskov; har derefter levet i Kbhvn,
hvor han bl. a. (til 1905) har været Lærer ved
Statens Lærerhøjskole. D. har foruden fl. mindre
Afhandlinger om dansk Sprog udgivet et
Par fortjenstfulde Værker om »Dansk Sætningslære«
(1884) og »Dansk Stillære« (2. Udg. 1893).
Især har han udfoldet en stor Virksomhed som
Ordbogsforfatter: han har sammen med andre
at sin Slægt besørget 5.-7. Udg. af L. Meyers
Fremmedordbog og selv skrevet en kortfattet
»Fremmedordbog for Folket« (1886); endelig
er han sammen med H. Hammer Forfatter til
den store »Dansk Ordbog for Folket« I-II (1907-14),
der var tænkt som Afløser af C. Molbech’s
Ordbog.
V. D.

Dahl, Cecilie, norsk Malerinde, f. i Vestre
Aker 26. Marts 1858. Hun studerede 1880-81
under Gussow i Berlin, 1887 i Paris under
Courbet og Dagnan-Bouveret, 1888 i Kria under
Eilif Peterssen og 1896-1900 i Danmark. Hun
har malet Portrætter og Landskaber; hendes
Kunst har et dæmpet, ofte lidt melankolsk
Præg.
E. L-w.

Dahl, Carl Adolf, norsk Ingeniør (1828-1907),
1858-99 Stadsingeniør i Trondhjem, hvor
han til Gavn for Byens materielle og økonomiske
Udvikling gennemførte en Række meget betydelige
Ingeniørarbejder, bl. a. 1878-88 Udbygningen
af Havnen med Tilknytning til Jernbanen.
Ved Regulering, offentlige Anlæg og arkitektonisk
Kritik af Byggevirksomheden bidrog han
meget til Byens Forskønnelse.
K. V. H.

Dahl, Frans Gustaf Abraham, sv.
Arkitekt, f. 13. Febr 1835 i Stockholm, studerede
ved Akademiet for de fri Kunster, hvis
Rejsestipendium han 1864-69 benyttede, blev
1875 Medlem af Akademiet og 1883 Viceprofessor
ved samme. 1875 blev D. Videnskabernes Akademis
Arkitekt og 1877 Lærer i Ornamentik ved
den tekn. Højskole samt 1886 Intendant ved det
kgl. Overintendantembede. 1897-1903 var han
første Intendant i »Overintendantsembedet«. Bl.
hans Arbejder maa nævnes det kgl. Bibliotek i
Sthlm (1871-77), Restaureringen af Gefle Raadhus
(1871), forskellige Gymnastikhuse og Landsbykirker,
Sofiakirken i Jönköping (1884-88),
Sala Stadshotel (1881-82), Maria-hissen i Sthlm
(1885) og Sundsvalls Posthus (1891-93).
A. M. D.

Dahl, Frantz, dansk Embedsmand og Jurist,
f. i Kbhvn 25. Oktbr 1869, blev Student
1886, cand. jur. 1892, Assistent i Kultusministeriet
1896, Fuldmægtig 1908, Kontorchef 1910,
konstitueret Prof. i Strafferet ved Univ. 1915,
Departementschef i Konseilspræsidiet og Statsraadssekretær
1916. Han har Sæde i Bestyrelsen
for en Række Mus. og Foreninger med videnskabelige
og filantropiske Formaal samt i fl.
offentlige Kommissioner. Hans mangesidige og
gennem omfattende Studier udviklede videnskabelige
Interesser, der særlig har samlet sig
om Strafferetten, Retsfilosofien og Retsvidenskabens
Historie, har sat Frugt i talrige Bidrag
til den danske og udenlandske Tidsskriftlitt., til
Salmonsen’s Konversationsleksikon m. m.
P. J. J.

Dahl, Frederik August, norsk Landøkonom,
f. i Göteborg 1818, d. i Kria 1890. Efter
1848-54 at have virket som Bestyrer af den
praktisk-landøkonomiske Afdeling ved Ultuna
Landbrugsinstitut (ved Upsala), blev han for
Resten af sit Liv knyttet til Norge, først som
Konsulent ved den netop oprettede Aas højere
Landbrugsskole, senere som dennes Direktør
1858-80, samtidig med at han ledede Skolens
Undervisning i praktisk Landbrug. Dels herigennem,
dels som frugtbar Forf. og 1874-83 som
Redaktør af et af ham udg. »Tidsskrift for
Landmænd« øvede han betydelig Indflydelse og
bidrog meget til at indføre ny Metoder i norsk
Landbrug.
K. V. H.

Dahl, Frederik Clemens Bendtsen,
dansk Skolemand, Søn af nedenn. F. P. J. D.,
f. i Hillerød 10. Febr 1822, blev Student 1842 og
tog Magisterkonferens i Filosofi 1852. Han dyrkede
særlig Filosofi og Pædagogik, oversatte Platon’s
Theætetus og Meno og Schwegler’s »Geschichte
der Philosophie im Umriss« og udgav
et Par filos. Arbejder: »Om Forskellen mellem
Plato’s og Aristoteles’ Naturfilosofi« (1854) og
»Om Naturbegrebets Grundmomenter« (1859),
der vidnede om selvstændig Tænkning. 1867 blev
han Bestyrer af Slagelse Realskole, og han har
gjort sig bekendt som en nidkær og dygtig Skolemand
med Blik for pædagogisk Fremskridt og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free