- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
439

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dahome (Dahomay), tidligere et selvstændigt Negerrige, nu en fr. Koloni paa Øvre-Guineas Kyst - Dahragrotterne, en Række Huler i Dahra-Distriktet i Algier mellem Mostaganem og Tener - Dahr-el-Kodib (Dohr-el-Chôdib, Makmel), Libanons højeste Tinde - Dai Butsu, en c. 18 m høj Buddhastatue, støbt Aar 749 e. Kr., i Japans ældste Hovedstad Nara. - Daidala (gr.), Kunstværker, særlig Kunstværker fra gl Tid - Daidalos, - 1) efter græske Sagn den store Kunstner og Opfinder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mod Ø., c. 97000 km2 med (1914) 911000 Indb.,
hvoraf 685 Europæere. Kystlinien mod
Guinea-Bugten er kun 110 km lang, men ind ad Landet
til breder Koloniens »Hinterland« sig baade mod
V. og Ø. og gaar mod N. over i Fransk Sudan.
Kysten er en lav Sandkyst med store Laguner,
der i Regntiden staar i Forbindelse med Havet;
indenfor Lagunerne hæver Landet sig, men
Adgangen til de nordligere Landskaber
besværliggøres ved en 10-12 km bred Sumpstrækning
Lamu. Mod N. bliver Terrainet bjergrigt
(Kongbjergene), indtil man kommer ind paa Sudans
Højsletter. Hovedfloden er Oueme (Wheme),
der gennemstrømmer Landet fra N. til S. Klima,
Plante- og Dyreverden er typisk tropisk
afrikansk. Befolkningen er fuldblods Negre,
hørende til Fon-Grenen og den store
Ewe-Stamme, i religiøs Henseende overvejende
Fetisch-Dyrkere. De lever saa godt som udelukkende af
Agerbrug og dyrker Majs, Maniok, Jams, Kokos
og Oliepalmer; i den senere Tid har
Franskmændene med Held indført Dyrkningen af
Bomuld. D. var tidligere meget daarlig forsynet
med Samfærdselsveje, men efter at
Franskmændene har besat Landet, er der gjort særdeles
meget i den Henseende, saaledes er der anlagt en
Jernbanelinie fra Kotonu ved Kysten over Allada,
Abome og Savé til Chaoru, og fra Savé fører
en Automobilrute til Niger-Floden. Hovedbyerne
er ved Kysten Kotonu med den bedste Havn,
Porto Novo (50000 Indb.) paa Nordsiden af
Lagunen af s. N., Regeringens Sæde, Whydah,
tidligere den vigtigste Slavehandlerplads og
Grand Popo. Inde i Landet ligger den
tidligere Hovedstad Abome, Allada,
Kanna og Dogba; i »Hinterlandet«
Carnotville og Nikki. Indførselen beløb sig (1913)
til 10,5 Mill. Kr, Udførselen til 11,5 Mill. Kr. - D.
træder først frem i Historien i Slutn. af 17.
Aarh., men fra Beg. af 18. Aarh. udvidedes det
under dygtige Herskere, særlig Takadun. 1724
erobredes Allada, og 1772 naaede det ud til
Kysten, hvor det kom i Berøring med
Europæerne, med hvem D.-Herskere gjorde gode
Forretninger i Slaver. 1825 erobredes Whydah.
Regeringsformen var dengang et fuldstændigt
Despoti; hele Befolkningen, selv de højeste
Embedsmænd og Høvdinge var Kongens Slaver.
Hele Staten var for øvrigt milit. organiseret,
og Kongen valgte selv Høvdingerne for de forsk.
Landsbyer. Hæren bestod af c. 15000 Mand, for
største Delen bevæbnede med Geværer.
Mærkværdig var Kongens Livvagt, der bestod af et
Korps paa 800 Amazoner, der havde afstaaet fra
Ægteskab og i Tapperhed og Dødsforagt, men
ogsaa i Vildskab langt overgik de mandlige
Tropper. Særlig berygtet var Folket for de
gyselige Menneskeofringer ell. snarere
Menneskeslagterier, der gik i Svang; disse Ofringer
antog særlig et stort Omfang ved
Højtideligheder i Kongehuset, navnlig ved Kongernes Død,
hvor der undertiden ofredes Tusinder. Disse
Menneskeofringer foranledigede Europæernes
Indskriden, og i Midten af 19. Aarh. ophævedes
de af Kong Gezo, men efter dennes Død 1858
indførtes de igen af Kong Gelele (Bahadung).
Imidlertid havde Franskmændene 1851 faaet
fast Fod paa Kysten, og efter at Behanzin 1889
havde besteget Tronen, kom det snart til
Rivninger, og en fr. Hær under General Dodds
erobrede 1892 Hovedstaden Abome og fangede
Kongen, der blev bragt til Martinique i
Vestindien. Efter Erobringen deltes D. formelt i to
Kongeriger Allada og Abome, hvilket sidste
eksisterede til 1900, da den ny Konge blev afsat og
ført til Fransk Kongo. Hele D. blev derefter
organiseret som fr. Koloni.
C. A.

Dahragrotterne, en Række Huler i
Dahra-Distriktet i Algier mellem Mostaganem og
Tener, er berømt fra en Tildragelse i
Franskmændenes Kampe med Kabylerne. Stammen Ualad
Riah havde Maj 1845 taget sin Tilflugt til disse
Huler, hvor de indesluttedes af Oberst Pélissier.
Da denne ikke turde udsætte sine Tropper for
Faren ved at storme Hulerne, lod han foran
Aabningen antænde Baal af vaadt Brænde for
saaledes at ryge de Indesluttede ud. Ved denne
Lejlighed kvaltes 500 Kabylere af Røgen, og kun
100 viste sig at være i Live. Denne »Bedrift«
blev stærkt dadlet i Europa, ogsaa i Frankrig.
C. A.

Dahr-el-Kodib [-kro’di.b] (Dohr-el-Chôdib, Makmel),
Libanons højeste Tinde,
en stejl, nøgen, den største Del af Aaret
snedækt, 3067 m høj Top. Ved Bjergets Fod i en
Højde af 1950 m ligger den berømte Cederlund.
M. V.

Dai Butsu, en c. 18 m høj Buddhastatue,
støbt Aar 749 e. Kr., i Japans ældste Hovedstad
Nara.

Daidala (gr.), Kunstværker, særlig
Kunstværker fra gl Tid, Gudefigurer af Træ i gl
Stil. Heraf Navnet paa en boiotisk Fest,
Daidala (»Gudefigurerne«), der i Oldtiden fejredes
dels af Platæerne alene (de smaa D.), dels med
længere Mellemrum (der angives hvert 60. Aar)
af alle Boioterne i Fællesskab (de store D.) til
Ære for Hera som Ægteskabsgudinde. Ved de
smaa D. blev en Figur (Daidalon), der efter
bestemte Ceremonier udskares af en Egestamme,
ført i Bryllupstog til Byen; de Figurer, som
saaledes i Aarenes Løb samledes, blev ved de
store D. fordelte mellem de boiotiske Stæder,
i Procession kørte op til Toppen af Kithairon og
der tillige med store Kvægofre brændte paa et
Alter af Træ. (Litt.: M. P. Nilsson,
»Griechische Feste«, S. 50 ff.).
C. B.

Daidalos, 1) efter græske Sagn den store
Kunstner og Opfinder, som gav Kunst og
Haandværk den første betydelige Udvikling. Navnet
selv bet. »Kunstner« (jfr Daidala); Personen,
som det tillægges, er en ren Fantasiskabning,
fremgaaet af Grækernes Trang til at søge en
bestemt, helst personlig Kilde til alt.
Gudefigurer fra ældgammel Tid gemtes fl. Steder i
Grækenland som store Helligdomme; Grækerne
var sig derfor vel bevidste, at deres ældste
Kunst havde været helt primitiv, og henførte
naturlig de Fremskridt, som Billedkunsten
allerede i forhistorisk Tid havde gjort fra dette
Standpunkt til een stor Kunstner. I det enkelte
fortaltes herom, at D. havde opfundet Økse,
Sav, Lodline, Bor og Lim, og at han havde
været den første, der i Kunstværkerne løste
Armene fra Kroppen, skilte Benene fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0449.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free