Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 472 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Damp kalder man enhver Luftart, der nogenlunde let ved Afkøling og Tryk lader sig forvandle til en Vædske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gren er lukket, medens den lange er aaben.
I den korte og lidt af den lange Gren er der
hældt Kviksølv, men over Kviksølvet i den
korte Gren er der lidt af den Vædske, der skal
undersøges. Ved Opvarmning f. Eks. i Olie
bringes Vædsken til at udvikle D., Kviksølvet i
den lange Gren stiger, og Damptrykket maales,
naar Kviksølvet er kommet i Ro, ved
Forskellen mellem Kviksølvhøjderne i de to Grene
plus Barometerstanden, der angiver den ydre
Lufts Tryk. Har man over Kviksølvet i et
Barometerrør (Fig. 1) lidt Vædske, medens
Resten af Rummet er mættet med dens D., vil
man ved at hæve ell. sænke Røret (Fig. 2) se,
at Kviksølvet bliver staaende i samme Højde;
Damptrykket retter sig altsaa ikke efter det
Rum, man byder D., men kun efter Temp.
Formindsker man Rummet, vil en Del af D.
fortættes, og forøger man det, vil der fordampe
mere Vædske, saa Trykket ikke forandres. At
derimod umættet D. følger Boyle’s Lov som
andre Luftarter, vises ved det samme Apparat;
sænkes Røret, vil ogsaa Kviksølvoverfladen deri
synke, men samtidig bliver D.’s Rumfang
mindre, og Produktet af D.’s Rumfang og Tryk vil
vise sig at være uforandret. Da mættet D.’s
Tryk alene afhænger af Temp. og tillige er D.’s
Maksimumstryk, har det særlig Interesse. For
Vanddamp er det med stor Nøjagtighed maalt
af Regnault 1847 op til 230°, og 1891 har
Cailletet og Colardeau ved Hjælp af
det 300 m høje Kviksølvmanometer paa
Eiffeltaarnet i Paris fortsat Maalingerne lige op til
Vandets kritiske Temp. (365°).

I nedenstaaende Tabel over mættet
Vanddamps Tryk betegner t Temp. i Celsiusgrader,
p Trykket i mm Kviksølv. Tallene for Temp.
mellem 0° og 200° skyldes nyere tyske
Maalinger paa »Reichsanstalt«.

t	p
	mm
0°	4,58
10°	9,20
20°	17,31
30°	31,71
40°	55,13
50°	92,30
60°	149.19
70°	233,53
80°	255,1
90°	525,8
100°	760,0
110°	1074,5
120°	1488,9
130°	2025,6
140°	2709,5
150°	3568,7
160°	4633
170°	5937
180°	7514
190°	9404
200°	11647

De angivne Tryk omregnes til »Atmosfærers
Tryk« ved Division med 760 og til Trykmaalet i
kg pr cm² ved Division med 735. - Ved højere
Temp. stiger Damptrykket stærkt. Det naar 39,2
Atmosfærer ved 250°, 86,2 Atm. ved 300°, 167,5
Atm. ved 350° og 200,5 Atm. ved 365°.

Forsk. Vædsker har ved samme Temp. meget
forsk. Damptryk. Medens mættet Vanddamps
Tryk ved 20° er 17,4 mm Kviksølvtryk, er
Trykket for Alkohol 44,5 mm, for Æter 433 mm
og for Kulsyre 59 Atm.’s Tryk.

Til at omdanne en Vædske til D. bruges der
en stor Mængde Varme. Sætter man Vand i en
aaben Kedel over Ilden, vil Vandets Varmegrad
stige, til det begynder at koge; men derefter
vil Varmegraden holde sig uforandret ved
omtrent 100°, fordi al den Varme, der føres fra
Ilden til Vandet, forbruges til Dampdannelsen.
Brænder Ilden ens hele Tiden, vil det vare
omtrent 5 1/2 Gang saa længe for at faa alt Vandet
fordampet som for at faa det opvarmet fra 0°
til 100°. At der forbruges Varme ved
Fordampningen, blev først paavist af Black (1757), der
ogsaa bestemte den forbrugte Varmemængde
temmelig rigtig. Den Mængde Varme, der maa
tilføres 1 kg af et Stof for at forvandle det til
mættet D., uden at Temp. forandres, kaldes
Stoffets Fordampningsvarme. Regnault
maalte denne for Vand ved at undersøge, hvor
megen Varme en vis Vægt af Damp afgav ved
sin Fortætning og paafølgende Afkøling til
Omgivelsernes Temp. I nyere Tid er der udført
mere direkte Bestemmelser ved at tilføre
Vandet en nøje beregnet Varmemængde ad
elektrisk Vej og maale, hvor meget Vand der
herved forvandles til mættet Damp ved et givet
Tryk (hvorved atter Temp. er bestemt). Efter
Regnault udfordres der 606,5 + 0,305 t Kalorier
til at opvarme 1 kg Vand fra 0° til t° og
derpaa forvandle det til mættet Damp ved denne
Temp. Ser man bort fra, at Vandets
Varmefylde varierer lidt med Temp., følger heraf, at
selve Fordampningsvarmen er 606,5 ÷ 0,695 t
Kalorier, idet en Kalorie er den Varmemængde,
der udfordres til at opvarme 1 kg Vand 1°.
Ved 100° skulde da Vandets
Fordampningsvarme være 537. Efter Maalinger paa
»Reichsanstalt« er den 538,7, naar man regner med
Kalorien som den Varmemængde, der skal til
for at opvarme 1 kg Vand fra 14 1/2° til 15 1/2°.
Af denne store Varmemængde bruges en Del
(40 Kalorier ved 100°) til at udføre »ydre«
Arbejde, idet D., der indtager langt større Rum
end det Vand, hvoraf den er dannet, maa
skyde Luften til Side for at faa Plads. Resten
medgaar til »indre« Arbejde, d. v. s. til selve
den Omdannelse, der maa ske med Vandets
mindste Dele, for at det kan gaa over fra

Fig. 1.

Fig. 2.

Fig. 3.

Fig. 4.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>