Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Skov- og Havebrug, Jagt, Fiskeri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
drive et saadant Fiskeri maa visse Betingelser
være til Stede, navnlig et stort Marked i eget
Land, en Fiskerbefolkning, hvis Erhverv i
Hjemmet er saa lidet lønnende, at den nødvendigt
drives til Deltagelse i det haarde, brydsomme
og forholdsvis daarligt lønnede Havfiskeri, store
Kapitaler til Raadighed, en betydelig, særligt
uddannet og erfaren Stand af Fiskeriredere
o. a. m.
Disse Betingelser har - i alt Fald tidligere
- ikke været til Stede i D., og derfor findes der
heller ikke i D. noget egl. Havfiskeri. Vel har
der indtil for nogle Aar siden ved Island været
drevet et betydeligt Fiskeri af danske
Handelsskibe, som fragtedes til Island og fiskede der i
Sommermaanederne, men dette Fiskeri har for
største Delen forandret Karakter ved, at
Handelen paa Island i stor Udstrækning er gaaet
over paa islandske Hænder. Der er ogsaa fra
D. gjort forsk. Forsøg paa i større Stil at
udnytte saavel Torske- som Rødspætte-, Silde- og
Helleflynderfiskeri paa Island, uden at dog
saadanne Forsøg har været kronede med Held.
Derimod har der paa selve Island i de
senere Aar udviklet sig et betydeligt Fiskeri i
Stil med de eng. og tyske Travlfiskerier.
Tidligere var det isl. Fiskeri meget primitivt og
indskrænkede sig nærmest til Fiskeri med aabne
Baade efter Torsk, der solgtes til Købmændene
paa Stedet og tilvirkedes til Klipfisk. Den store
Udvikling af Erhvervslivet paa Island og
Paavirkning af de mange fremmede Nationer, der
driver Fiskeri der, har givet Stødet til en
betydelig Fremgang af det isl. Fiskeri i de senere
Aar. De forældede aabne Baade er for største
Delen erstattede af Dæksmotorfartøjer og
Damptravlere, af hvilke der 1914 fandtes c. 20 paa
Island; der fiskes nu Side om Side med de
mange udenlandske Damptravlere, dog kun
uden for det egl. isl. Søterritorium, idet alt
Travlfiskeri paa selve Søterritoriet er forbudt.
Udbyttet heraf er navnlig Torsk, der tilvirkes
paa vanlig Maade til Klipfisk og sælges i D.
og Middelhavslandene, særligt i Spanien. Ved
Siden heraf indvindes imidlertid en Mængde
andre Fiskearter, saasom Rødspætte og
Helleflynder, der fra Oktbr til Febr finder Afsætning
paa det eng. Fiskemarked, endvidere Lange,
Brosme, Kuller og Havkal. Af denne sidste
tilvirkes Tran. Et særligt isl. Produkt -
Ravrækling - indvindes af Helleflynderen, efter at
den er tørret og udskaaret i smalle Strimler.
Ogsaa Sildefiskeriet, der drives saavel i det aabne
Hav efter norsk Mønster med store Snurpenot,
som i Fjordene med Stængenøster, og som er
baseret paa Sildens Tilvirkning i saltet Tilstand,
er undergaaet en betydelig Udvikling i de
senere Aar. Der har tillige udviklet sig en ret
betydelig Industri ved Frembringelse af
Sildeguano og Sildeolie. Sild til Agn fiskes paa
Drivgarn og nedfryses.
Ved Færøerne drives Fiskeriet - Torske-
og Helleflynderfiskeri - med Kuttere og
Halvdæksmotorbaade, hjemmehørende paa
Færøerne. En stor Del Færinger søger om Sommeren
til Island og driver Torskefiskeri der med
Motorfartøjer. Grindefangsten, der foregaar ved,
at Grinden i Flokke drives paa Land og dræbes,
spiller en stor Rolle paa Færøerne. Der tilvirkes
en fortrinlig Tran af denne Delfin.
Saavel ved Island som ved Færøerne fisker et
meget betydeligt Antal fremmede Fiskere; ved
Island Franskmænd, Englændere og Tyskere
med Travldampere. Englænderne og Tyskerne
bringer den langt overvejende Del af Fangsten
i fersk, iset Tilstand til de hjemlige Markeder.
Franskmændene lægger især Vægt paa Fangst
af Torsk, som letsaltes om Bord og tilvirkes i
Frankrig som Klipfisk. Nordmændene driver
Sildefiskeri med Noter, tidligere tillige en
betydelig Hvalfangst fra Dampere, som imidlertid
nu er ophørt p. Gr. a. Hvalens Fredning iflg. isl.
Lov. Amerikanerne drev forhen et ret udstrakt
Helleflynderfiskeri med Sejlfartøjer, hvilket
imidlertid nu ganske er ophørt.
Ved Grønland, hvor Fiskeriet fra gl Tid
kun er blevet drevet af Grønlænderne selv med
Anvendelse af Kajaker, og hvor navnlig
Sælfangsten ved Harpun spiller en Rolle, er der i
de senere Aar gjort ret omfattende Forsøg paa
Indførelse af ny og forbedrede Fiskemetoder og
i det hele paa at fremkalde en rationel Drift
af Fiskeriet.
Fiskeriet ved de dansk-vestindiske
Øer er meget primitivt og uden Bet. udover
Forsyningen af det stedlige Forbrug. Der fiskes
et betydeligt Antal Arter af Fisk ved Øerne,
især af Makrel og Havaborre-Slægterne, forsk.
Arter af Multer, og af sardinlignende Fisk og
Ansjovis samt en Hornfiskeart og en
geddelignende Fiskeart foruden fl. a. ogsaa for de
tropiske Farvande specielle Arter. Ved Island,
Færøerne og de vestindiske Øer er der af den
danske Regering gjort betydelige Arbejder til
Fordel for Fiskeridriften baade ved praktisk
videnskabelige Fiskeriundersøgelser og ved direkte
Støtte fra Statens Side til Fiskeriforetagender.
Fiskeriundersøgelserne er for Grønlands
Vedkommende foretagne under Ledelse af den kgl.
Grønlandske Handel, for Islands, Færøernes og
de vestindiske Øers Vedk. af Kommissionen for
Havundersøgelser.
Det Fiskeri i det egentlige D., som
kommer nærmest til Begrebet »Havfiskeri«,
drives af Kuttere, forsynede med Motor og Sejl.
Disse Fartøjers Drægtighed varierer fra 6-45
Br. Reg.-Tons, og der drives med dem fra
danske Havne, særlig fra Frederikshavn, Grenaa,
Skagen, Thyborøn Kanal og Esbjerg et udvidet
Kystfiskeri, navnlig efter Rødspætter. Hertil
benyttes overvejende Snurrevaad, og Fiskeriet
foregaar i Vesterhavet udfor Jyllands og
Slesvigs Vestkyst indtil en Afstand fra Land af
c. 70 Sømil samt i Kattegats nordlige og
vestlige Del.
Fra sv. Side drives aarligt i
Vintermaanederne et betydeligt Sildefiskeri med Snurpenot,
særlig med Skagens og Frederikshavns Havne som
Udgangspunkt. Der er Tegn til, at danske
Fiskere nu ogsaa vil tage Del i dette til Tider
meget indbringende Fiskeri.
b) Kystfiskeriet drives fra saa godt
som alle de danske Kyster med aabne Baade
og Dæksbaade, oftest forsynede med Motor. Fra
den jyske Vest- og Østkyst efter Torsk, Kuller,
Fladfisk og Hummer, der fiskes med Vod, Garn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
