- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
679

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Kunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

betydeligste af de yngre Billedhuggere, Kai
Nielsen
, har Materialierne, deres maleriske
ell. plastiske Muligheder, haft afgørende Bet.
Han ejer desuden som Kunstner en i dansk
Billedhuggerkunst sjælden Egenskab: et
straalende, smittende, burlesk Humør.

Siden Abildgaard’s og Juel’s Dage har Slægt
efter Slægt af danske Malere skiftevis været
optagne af Gengivelsen af den maleriske Tone
ell. af Studiet af Lokalfarverne. Efter 80’ernes
overvejende Opmærksomhed for Lokalfarven er
derfor - følgerigtig, kunde man sige - i
90’erne fulgt stærk Tilbøjelighed for den maleriske
Tone. Men Lokalfarven er Malerkunstens Prosa,
Tonen dens Lyrik, og efter 80’ernes kraftige
Prosa er i 90’erne fulgt en sartere, mere
følelsesbetonet Malerkunst. Thi det er den intense
Følelse for Lysvirkning, der gør de bedste af
Jul. Paulsen’s Landskabsbilleder,
Portrætter og Figurbilleder saa indtagende, og medens
det ældre Slægtled stræbte at faa alting med,
giver hans Kunst et Uddrag af Virkeligheden.
Og det er Tonens Sødme og Finhed, der
udmærker Karl Jensen’s Arkitekturbilleder.
Albert Gottschalk, hvis ydre Form altid
kun var skitseagtig, men hvis Tone var fin og
fyldig, og Carl Holsøe hører herhen. Andre
Malere har stemt deres Billeder til en fint
nuanceret graa Tone. Det gælder navnlig om Vilh.
Hammershøi
, de stille Stuers Maler, hvis
anæmiske Kunst har vundet Opmærksomhed
langt ud over Skandinaviens Grænser, og om
P. A. Schou, der først som gl Mand fik Raad
til udelukkende at dyrke Malerkunsten. Han var
derfor - som han selv sagde - »i hvert Fald
ikke blevet fordærvet af Succes«. Begge disse
Malere har faaet en Del Indflydelse paa yngre
Kunstnere. Ogsaa i L. A. Ring’s Kunst
hersker gerne en graa Tone. Den tjener til at
understøtte den let vemodige Stemning i hans
Billeder af Vinteren, det graa Efteraar, det
øde, tidlige Foraar ell. Husmandsfolks
stilfærdige Tilværelse.

Andre Malere, som Herman Vedel,
Sigurd Wandel og Møhl, har stræbt at give
deres Billeder malerisk Holdning under
Paavirkning fra Udlandets store, gl. Malerkunst.
Det var i det hele taget ikke saa meget et
Indtryk af Virkeligheden, man tilstræbte; man vilde
omforme Virkeligheden, skabe Stil (paa første
ell. anden Haand), give Billederne monumental
Holdning, og da lgn. Bestræbelser samtidig
gjorde sig gældende i eng. Malerkunst,
raadførte enkelte Malere sig med denne. Det gælder
om N. V. Dorph og Bertha Dorph,
Johannes Kragh, Agnes og Harald
Slott-Møller
. Johan Rohde’s Stil som
Kunstner er derimod betinget af ældre dansk
Malerkunst; noget lgn. gælder om Viggo
Pedersen
’s. Einar Nielsen har skabt en
Rk. formfulde, storladne og gribende
Skikkelser. Det er ogsaa Søgen efter Monumentalitet,
der ligger bag J. F. Willumsen’s
Malerkunst. Men Midlerne er andre. Han har villet
skabe en moderne Monumentalkunst uden
Indflydelse fra Fortiden, og da det tilvante lettere
vinder Bifald end det uvante, er hans Kunst
ikke blevet tilstrækkelig paaskønnet. Ogsaa
Poul Christiansen er en selvstændig
Kunstner af denne Retning. Kronen paa alle
disse Bestræbelser efter Stil, dekorativ
Virkning og monumental Holdning er Joakim
Skovgaard
’s maleriske Udsmykning af
Viborg Domkirke. Ikke med Urette er denne
Udsmykning kaldt det betydeligste Værk af
Fresko-Dekoration N. f. Alperne (kun Midtskibets
Træloft er malet i Oliefarve). En sikker kunstnerisk
Kultur, Syslen med al Slags Kunst og
Kunsthaandværk, indgaaende Virkelighedsstudier
saavel som stærke Indtryk af ældre gr. og
oldkristelig Kunst hører til Forudsætningerne for
dette Storværk. Hertil kom en dyb Indsigt i
Freskoteknikkens forsk. maleriske Virkemidler.
Og hele Værket, hvor djærve, anskuelige
Skildringer er forenet med gribende Patos og
hemmelighedsfuld Symbolik, er beaandet af dyb
Følelse for de bibelske Emners og den
kristelige Symboliks Bet. Jævnsides med denne Søgen
efter Stil, malerisk, plastisk ell. lineær, har der
gjort sig en ren og skær Naturalisme gældende.
Og det er værd at mærke, at begge Retninger
er udgaaede fra De frie Skoler (ɔ:
Kunstnernes statsunderstøttede, af Akademiet
uafhængige Studieskoler), hvor særlig Zahrtmann
som Lærer fik megen Indflydelse paa de unge
Malere. Disse Ny-Naturalister (»Fynboerne« ell.
»Bondemalerne« som de ogsaa kaldes med
danske Betegnelser), Malere som Fritz Syberg,
Peter Hansen og Johannes Larsen,
søger ikke som de ældre Naturalister at faa
alting med. De giver i Form og Farve et
kraftigt Uddrag, og det er betegnende, at fl. af dem
med Talent har dyrket den farvelagte Tegning
ell. Akvarellen med deres mere antydende
Udtryksmaade. De har ogsaa faaet deres eget
Museum, i Faaborg (stiftet af Etatsraad Mads
Rasmussen). Farvens Forenkling har i det hele
taget været Malernes Løsen i de allersidste Aar.
Det ses bl. a. af Niels Hansen’s, P.
Rostrup Bøyesen
’s, H. Giersing’s og
Sig. Swane’s Kunst. Og som den dybere
Aarsag til Dannelsen af Den frie Udstilling
(1891) var 90’ernes Stilbestræbelser, dette Ord
taget i dets videste Bet., var det væsentligst
Ny-Naturalismen, der foranledigede Oprettelsen af
Udstillingen i Grønningen (1915).

90’ernes Stilbestræbelser var gunstige for
Udviklingen af Kunsthaandværket. Og efter at C.
Nyrop
for Industriforeningen 1885 havde
begyndt at udgive »Tidsskrift for Kunstindustri«,
oprettedes 1894 Kunstindustrimuseet i Kbhvn.
Herved fik Bestræbelserne for at lede Smag
og kunstnerisk Talent ind paa Haandværkets
Omraade et godt Rygstød (til Museet er knyttet
en anset Skole for Boghaandværk). Baade
Arkitekter, Billedhuggere og Malere har ogsaa
arbejdet sammen med Haandværkere, ell. har
været knyttede til den kgl. Porcelænsfabrik (som
under A. Krog’s Ledelse har vundet udbredt
Anerkendelse) og Bing & Grøndahl’s Fabrik.
Ogsaa enkelte egl. Kunsthaandværkere har
skabt sig Navn. Størst Bet. fik dog den originale
Th. Bindesbøll. Ham lykkedes det at
udvikle en helt personlig, selvstændig Ornamentik,
og han har stærkt paavirket nyere dansk
Kunsthaandværk. Dog alt dette er væsentlig beregnet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:32:13 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0741.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free