Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Almuemaal taltes endnu ved Aar 1800 af Bondebefolkningen i Sønderjylland - Danske Atlas, se Pontoppidan, E. - danske Boghandlerforening, Den, er stiftet 18. Jan. 1837 - Danske Dramatikeres Forbund, stiftet 9. Marts 1906 - danske Dyrlægeforening, Den, er oprettet 1849 og reorganiseret 1908 - Danske Fajancer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(ɔ: ing). I Bornholmsk har der af Oldsprogets
ll, nn udviklet sig j-holdigt l, η. Lyden er det
ital. gl (egli) og det franske gn (signe, [Charle]
magne). Bornh. gamal (gammel) udgaar fra
oldn. gamall. Det j-holdige n høres i
Hankøn stormen af en (Talord, Artikel), min, din,
sin, megen, nogen, liden, aaben o. s. v.; bunden,
drukken o. s. v. I det sydvestligste Skaane har
Forskellen i Kønsbøjningen ikke været helt
udvisket ved Slutningen af det 18. Aarh. 1778
skriver N. Lovén fra Skytts Herred i Hankøn
baade ing og en: foding (Foden) liding
(liden), men hiernen, mongen (Munden),
en rasker Hans. Sammenfaldet af ing
og en har bevirket, at Børneremsen »Katten
og Killingen (Hankøn) sloges om Vællingen«
er blevet til »Katten og Kællingen (Hunk.)
o. s. v.«, en Misforstaaelse, som allerede
Holberg har gjort sig skyldig i (P. Paars. 2. B.,
3. S.). Killing har i Skaansk og Bornholmsk æ
i Rodstavelsen, og Kjøbenhavnsk maa i dette
som i mange andre Punkter have sluttet sig
til Skaansk. Saa snart Kønsbøjningen ophørte,
kom Killingen og Kællingen til at lyde
ganske ens.
I norske og sv. Dialekter har Oldsprogets nn
og n udviklet sig i en Retning, der er den
danske stik modsat; af nn (Hankøn) er blevet n,
og n (Hunkøn) er forsvundet. Fynboen siger mi
kat, i kat, katti (min Kat, en Kat, Katten),
min Båv, en Båv, Båven (min Bog, en
Bog, Bogen). Nordmanden siger min kat, en
kat, mi bok, ei(e) bok, boki, boka,
boke. Fynsk ha (han), hun, men norsk-sv.
han, ho. Skellet mellem Dialekterne falder
ikke sammen hverken med de gl. ell. de nuv.
Rigsgrænser. Nørrehalland gaar til den
norsk-sv. Side, og det sydlige Smaaland gaar til den
danske Side. Grænsen er en Linie fra
Falkenberg til Kalmar.
I Sønderjylland og i den største Del af
Nørrejylland er Forskellen mellem Han- og
Hunkøn forsvundet som i Skriftsproget. I
Vestjylland og i det nordvestligste Hjørne af
Sønderjylland er al Kønsforskel ophævet. (Litt.:
Molbech, »Dansk Dialektleksikon« [1841];
Dyrlund, »Udsigt over de danske
Sprogarter« [1857]; Lyngby, »Bidrag til en
sønderjysk Sproglære« [1858]; Samme,
»Udsagnsordenes Bøjning i jyske Lov og i den jyske
Sprogart« [1863]; Hagerup, »Det danske
Sprog i Angel« [1854]; 2. Udg. ved Lyngby,
[1867]; Kok, »Det danske Folkesprog i
Sønderjylland« [1863]; P. K. Thorsen, »Bidrag til
nørrejysk Lydlære« [1886]; Samme,
»Sprogarten paa Sejerø« [1894]; Feilberg, »Bidrag
til en Ordbog over jyske Almuesmaal« [1886 ff.];
J. M. Jensen, »Et Vendelbomaals Lyd- og
Formlære« [1903]; M. Kristensen,
»Nydansk« [1906]; Espersen, »Bornholmsk
Ordbog med Sproglære af Vilh. Thomsen og
Wimmer« [1908]; »Dania« I. 97; V. Bennike
og M. Kristensen, »Kort over de danske
Folkemaal« [1912]; Lundell, »Om de svenska
folkmålens frändskaper ock etnologiska
betydelse« i »Antropologiska Sektionens tidskrift« I
[1880] Nr 5).
P. K. T.
Danske Atlas, se Pontoppidan, E.
danske Boghandlerforening, Den, er
stiftet 18. Jan. 1837 af 9 kbhvn’ske Boghandlere paa
Initiativ af J. Deichmann, der blev dens første
Formand. Formaalet for Foreningen, hvis opr.
Navn var »Boghandlerforeningen i Kbhvn«, var
at fremme Orden, Fasthed og Sammenhold i
Boghandelen, et Maal, der tilfulde blev naaet.
Dens Love, der i Aarenes Løb stadig er blevne
holdte paa Højde med Tiden, har været den
Rettesnor, efter hvilken dansk Boghandel
gennem de forløbne 80 Aar er blevet ledet, og
enhver, der i Danmark ønsker at etablere sig som
Boghandler, maa underskrive disse Love,
førend han anerkendes af D. d. B., til hvilken han
maa stille en Kaution. Foreningen har sit eget
Organ, »Dansk Boghandlertidende« (grundlagt
1. Juli 1854); 1894 oprettede den
»Boghandlerforeningens Kommissionsanstalt«, der er
Bindeleddet mellem den kbhvn’ske Boghandel og
Boghandelen i Provinserne og Udlandet; 1913
indstiftedes »Den danske Boghandlerforenings
litterære Tilsynsudvalg« til Værn mod Eftertryk
og uberettigede Overs. Foreningen har sin
særlige Delegerede i La commission internationale
og nyder overhovedet megen Anseelse, baade i
Ind- og Udland. D. d. B. har Fortjenesten af
at have givet dansk Boghandel en fast og solid
Ordning, der har vakt Opmærksomhed i
Udlandet (dens Love er gentagne Gange blevne
overs. paa fremmede Sprog), og den har
bidraget meget til dansk Litt.’s gode Trivsel.
J. L. L.
Danske Dramatikeres Forbund, stiftet 9.
Marts 1906, varetager danske Dramatikeres
faglige og økonomiske Interesser og virker for de
gunstigst mulige Udviklingskaar for dansk
dramatisk Litt. og Musik. Gennem dets Bureau
(Forretningsfører: Victor Lemkow) sælges
Medlemmernes Arbejder til de skandinaviske
Scener med Undtagelse af Det kgl. Teater i Kbhvn,
samt ydes Bistand ved Afsætning ogsaa til
Teatre uden for Skandinavien. Efter Albert
Gnudtzman og Hjalmar Bergström er Emma
Gad Formand.
S. Ms.
danske Dyrlægeforening, Den, er oprettet
1849 og reorganiseret 1908. Den repræsenterer
Samvirksomheden inden for de danske
Dyrlægers Organisation, idet den ikke optager
enkelte Medlemmer, men bestaar af samtlige (f.
T. 19) lokale Dyrlægeforeninger samt af
Specialforeningerne: Kødkontrolørforeningen og
Mælkehygiejnisk Forening for danske Dyrlæger.
Disse Foreninger tæller f. T. tilsammen omtr.
700 Medlemmer. D. d. D.’s Anliggender
varetages af en Bestyrelse, bistaaet af en lønnet
Sekretær. Formanden vælges af Foreningens
Medlemmer. Ved Siden af Bestyrelsen staar et
Repræsentantskab, som udgøres af Formændene
for samtlige de Foreninger, der rummes inden
for D. d. D. Repræsentantskabet indkaldes til
Møde mindst een Gang aarlig for sammen med
Bestyrelsen at drøfte Sager af større Bet.
Endelig Afgørelse af saadanne Sager træffes paa
det ligeledes mindst een Gang aarlig
stedfindende Foreningsmøde, paa hvilket der foruden
organisatoriske Anliggender ogsaa drøftes
veterinærvidenskabelige Emner.
P. Grunth.
Danske Fajancer [-fa’jaŋsər]. 1. Store
Kongensgade Fajancefabrik. 27.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
