- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
766

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Flag (hertil l farvetrykt Tavle)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

a. Statsskoler, Raad- og Domhuset,
Straffeanstalter m. m. fl.

Hertil er navnlig i den sidste Menneskealder
føjet en Række private Institutioner,
Foreninger og Forretninger, der ved særlig kgl.
Resolution har opnaaet Tilladelse til at føre rent
Splitflag.

Som Nationsflag er Splitflaget med særligt
Mærke reglementeret ell. tilladt paa Søen for
flg. Institutioner:

Toldvæsenets Skibe og Fartøjer: Splitflag
med kongeligt Toldflag i den hvide Længdestribe.

Vandbygningsvæsenets Skibe: Splitflag med
Krone og derunder V. B. V.

Statsbanernes Skibe, Færger og
Fyrskibe
: Splitflag med Krone og derunder D. S. B.

Kjøbenhavns Havnepoliti: Splitflag med
Krone og derunder H. P.

Havnedirektøren i Kjøbenhavns Havn: Splitflag
mærket Havnedirektøren i den hvide Længdestribe.

Kgl. grønlandske Handels Skibe:
Splitflag med 2 Harpuner over Kors i øverste røde Firkant.

De under Indenrigsministeriet sorterende
Fartøjer: Splitflag med Krone og derunder I. M.

Fiskerikontrollens Skibe: Splitflag med
Krone og derunder L. M.

Biologisk Stations Skib: Splitflag med Krone
og derunder L. M.

Internationale Havundersøgelsers Skib:
Splitflag med Krone og derunder L. M.

Redningsdampere: Splitflag med Krone og
derunder L. M.

Kjøbenhavns Frihavnsselskabs Fartøjer:
Splitflag mærket med et F.

Det Østasiatiske Kompagnis Skibe:
Splitflag i hvis øverste, indre Felt er et Mærke (Kompagniets
Kontorflag), et hvidt Stutflag med et skraatliggende Anker
med Kæde og i nederste Hjørne nærmest staaende Lig
Bogstaverne Ø. K., hvorhos der i den hvide Længdestribe er
anbragt Bogstaverne D. Ø. K.

Det Store Nordiske Telegrafselskab fører
paa dets Kabeldampere som Nationalitetsmærke dansk
Splitflag, i hvis øverste, inderste Felt er anbragt et Mærke,
bestaaende af 2 hinanden krydsende Lynstraaler,
hvorover Bogstaverne SNTS i Guld eller gul Farve.

Danske Dampskibe i regelmæssig
Postfart
: Splitflag med et Posthorn med Krone over i øverste,
inderste Felt. Postfartøjer og Baade fører samme Mærke i
Koffardiflaget.

Danske Lystyachter: Splitflag med Bogstaverne
Y. F. i øverste, indre Felt.

Kongelig Dansk Yachtklub: fører i
Yachtflaget 3 Stjerner i Guld.

Smaalandenes Sejlselskab: fører i
Yachtflaget 2 korslagte S i Guld.

Randers Sejlklub: fører i Yachtflaget en 5-takket
Stjerne.

Sorø Sejlforening: fører i Yachtflaget
Cistercienserrosen i blaat og hvidt.

Dansk Forening for Rosport: Splitflag med
Bogstaverne D. F. f. R. over to korslagte Aarer i øverste,
indre Felt.

Centralforeningen for jydske
Roklubber
: Splitflag med C. f. j. R. over 2 korslagte Aarer i øverste,
indre Felt.

Nogle særlige mærkede Splitflag,
reglementerede for det ost- og vestindiske
Handelsselskab, for Skibe, der farer paa Middelhavet, og
for Skibe, udrustede til Hval- og Robbefangst,
er ophævede ved Lov om danske Skibes
Registrering af 1867.

Til Flagning paa Landjorden er tilladt
Splitflag med særlige Mærker for flg. Institutioner
og Foreninger:

Toldvæsenets Bygninger: Splitflag med
Kongeligt Toldflag i den hvide Længdestribe.

Frederikshavns Havn (Statshavn): Splitflag
med en Krone i øverste, indre Felt og derunder et H.

Helsingørs Havn (Statshavn): Splitflag med hvidt
Midterfelt, hvori en Krone og derunder F. VIII R.

Kjøbenhavns Frihavns Aktieselskab:
Splitflag i hvis øverste, indre Felt et F.

Vejle Havn: Splitflag med Bogstaverne V. H. i
øverste røde Felt.

Stiftelsen Bombebøssen: Splitflag med
Bogstaverne B. B. i øverste, inderste Felt.

Søetatens Enkebolig: Splitflag med
Bogstaverne S. E. B. i Flagets øverste røde Felt,

Foreningen Marinens Underofficerer:
Splitflag med Anker, Kanon og Hammer i Kryds i øverste, inderste
Felt.

Det Kgl. Musikkonservatorium: Splitflag
med en gylden Lur i øverste, inderste Felt.

Endelig er der en Række Foreninger og
Institutioner, som har faaet Tilladelse til at føre
rent Splitflag i Land:

Studenterforeningen,
Skipperforeningen, Klampenborg Badeanstalt,
Bryggeriet Carlsberg, den Kgl. Porcelænsfabrik,
Officersforeningen, Søofficersforeningen,
det Kgl. danske Haveselskab,
Skamlingsbankeselskabet, Marienlyst
Badeetablissement
, Industriudstillingen 1888 og
Grevskabet Lerchenborg.

Endelig skal det oplyses, at Flagmagerlavet
har Ret til som Skilt at benytte det rene
Splitflag.

Orlogsflaget (Splitflaget) er rødt. Bredden af det
hvide Kors er 1/7 af det staaende Lig; de inderste røde
Felter er Kvadrater med Siden 3/7 af det staaende Lig.
Længden af de yderste Felter er 1 1/4 Gang Længden af de
inderste. Fligenes Længde er 1 1/2 Gang Længden af de
yderste Felter.

Handelsflaget (Dimensioner ifølge kgl. Frd. 11te
Juli 1748) er rødt med hvidt Kors uden Split. Korsets Bredde
og de inderste Felter som i Orlogsflaget; de yderste Felter
1 1/2 Gang Længden af de inderste.

Orlogsflaget og Handelsflaget føres som Nationsflag i Skibe
agter under Gaffelen eller paa et Flagspil; i Fartøj føres
Nationsflaget agter paa Flagspil.

Orlogsvimpelen er Kommandotegn for en
Skibschef og føres paa Stortoppen i et Skib og paa Vimpelstage
forude i et Fartøj.

Kongeflaget hejses paa Stortoppen af det Skib,
hvor Kongen eller Kronprinsregenten er om Bord. Haves
intet Kongeflag, kan i Stedet derfor hejses Orlogsflaget med
Orlogsvimpel over.

Kongestanderen hejses ligeledes paa Stortoppen og
betyder, at Kongen eller Kronprinsregenten er om Bord,
men ønsker, at det for Kongeflaget normerede Ceremoniel
ikke skal bringes til Anvendelse.

Dronningflaget hejses paa Stortoppen af det Skib,
hvor Dronningen eller Enkedronningen er om Bord.

Dronningstanderen hejses ligeledes paa
Stortoppen og betyder, at Dronningen eller Enkedronningen er
om Bord, men ønsker, at det for Dronningflaget normerede
Ceremoniel ikke skal bringes til Anvendelse.

Kronprinsflaget hejses paa Stortoppen af det
Skib, hvor Kronprinsen er om Bord.

Kongehusflaget hejses paa Stortoppen af det Skib,
hvor Kronprinsessen eller noget andet Medlem af Kongehuset
er om Bord.

Rigsforstanderflaget hejses paa Stortoppen af
det Skib, hvor Rigsforstanderen er om Bord.

Marineministerens Flag føres paa Stortoppen
i Skib, hvor Marineministeren er om Bord.

Admiralsflag og Eskadrechefsstander
er et Kommandotegn (se Flagkortet) og betyder, at en
Admiral henholdsvis en Kommandør (som Eskadrechef eller
Commodore s. d.) er om Bord; de føres paa Mastetoppen i
Skib og paa Flagspil forude i et Fartøj.

I et Skib med 3 Master føres Admiralsflaget paa
Stortoppen
, Viceadmiralsflaget paa
Fortoppen og Kontreadmiralsflaget paa
Krydstoppen. Har Skibet kun 2 Master, føres Admiralsflaget paa
Stortoppen og de andre 2 Flag paa Fortoppen.

Chefen for en Deling fører Delingschefsstander ved Siden af
Orlogsvimpel, og Chefen for en Flotille Flotillechefsstander ved
Siden af Orlogsvimpel paa Stormasten i sit Kommandoskib;
hvor ingen Mast findes, føres Standeren og Vimpelen paa
Flagspil forude.

Inden for en Flotille fører Divisionschefen
Divisionschefstander som Distinktionstegn ved Siden af Vimpelen.

Kongeflaget, Dronningflaget, Kronprinsflaget, Flaget for
Kongehuset, Rigsforstanderflaget, Marineministerens Flag,
Admiralsflag og Eskadrechefsstander er salutberettigede; de
saluteres med fra 27 til 11 Skud (se Salut).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0828.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free