- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
768

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - danske Hedeselskab, Det, blev stiftet 28. Marts 1866 - Danske Hest. I Danmark haves to nationale Racer - Danske Kancelli, se Kancelli. - Danske Kronregalier (hertil l farvetrykt Tavle)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vejledning for Egnens Landmænd. Udnyttelsen af
Mosernes Tørv til Brændsel og Strøelse er
fremmet derved, at der er givet Vejledning ved
Anlægget af 19 ny og ved Omdannelse af nogle
ældre Tørveværker, samt ved at der foretages
kem. Undersøgelser af Tørven. Paa over 5000
Steder er der boret efter Mergel, og herved er
der fundet c. 1800 Mergellejer; for at skaffe
Hedeboerne denne Mergel er der tilvejebragt 3
faste Sporbaner, i alt 53 km lange, og af
flyttelige Spor 113 km med 733 Tipvogne; desuden
er der givet Statstilskud paa i alt 1672000 Kr.
til Fragtnedsættelse for Mergeltransport paa de
alm. Jernbaner; den samlede Mergelmængde er
for Sporbanerne c. 877000 m3 og for
Jernbanerne 132700 Vognladninger à 10000 kg.
Træplantningen strækker sig over et Areal af henimod
80000 ha, af hvilke Hedeselskabet selv ejer 6500
ha, som for de 2/3’s Vedk. er tilplantet. Paa sine
egne Plantage-, Eng- og Mosearealer udfører
Hedeselskabet Forsøg og uddanner Elever. Dets
lønnede Funktionærer er i alt 47, deraf 12
Skovridere og 2 Plantører, 3 Ingeniører, 4
Mosedistrikitsbestyrere, 22 Assistenter, 1 Kontorchef,
1 Kasserer og 1 Portner; endelig er der til
Hedeselskabet knyttet en Botaniker, som udfører
videnskabelige Undersøgelser af Jordbund og
Vegetation. - Ethvert Medlem modtager
Hedeselskabets Tidsskrift.

Hedeselskabet har en Bestyrelse paa 3
Mediemimer og 1 Kommitteret, et Repræsentantskab
paa 35 Medlemmer og endelig et stort Antal
ulønnede Forretningsførere og ligeledes
ulønnede Forstandere for Smaaplantningsarbejdet
rundt om i Landet. Antallet af Medlemmer er
(1915) c. 9000 med et samlet Bidrag af c. 28000
Kr. aarlig; fra Kommuner og offentlige
Stiftelser modtager Selskabet c. 12000 Kr. og fra
Statens Side c. 300000 Kr aarlig. For det Tilfælde,
at Selskabet skulde opløse sig, er dets
Ejendomme skænkede til Staten. (Litt.: C.
Nyrop
, »Det danske Hedeselskab 1866-1916«
[Kbhvn 1916]).
C. V. P.

Danske Hest. I Danmark haves to nationale
Racer: den jyske Hest, en middelsvær
Træk-Hest, og Frederiksborg-Hesten,
en stærk Halvblodshest. Se Heste.
G. S.

Danske Kancelli, se Kancelli.

Danske Kronregalier (hertil 1 farvetrykt
Tavle). Det har efter Enevældens
Indførelse 1660 ligget Frederik III saa stærkt
paa Sinde, at hans ældste Søn,
Tronfølgeren, umiddelbart efter hans Død kunde
have de synlige Tegn paa sin arvede Ret
til Tronen i Hænde, at han, trods den følelige
Mangel paa Penge, i al Hemmelighed har ladet
udføre ny og fra de tidligere brugte forsk.
Kroningsregalier. I Sammenhæng dermed lod han
ogsaa lave en Tronstol af
Narhvalstand
med dertil hørende Løver af Sølv,
altsammen for at give den første enevældige
Konges Tronbestigelse saa megen Glans som
muligt, samtidig med, at de ved denne
Højtidelighed benyttede, iøjnefaldende Pragtsager
betegnede et tydeligt Brud med Fortiden.

Det er de første Gang ved Christian V’s
Kroning benyttede D. K., Krone, Spir, Sværd
og Æble, som siden har været benyttede af
alle Enevoldskongerne ved deres Kroninger,
sidste Gang af Christian VIII 1840, og som endnu
er i Brug ved Kongens castrum doloris.

Regalierne er udførte af Kongens Guldsmed
Poul Kurtz, maaske med Undtagelse af
Spiret, der er af finere Arbejde og vistnok
skyldes en anden Haand. De var udstillet hos
ham i hans Bod paa Østergade 3 Dage før
Kroningen 7. Juni 1671.

Kronen, Tegnet paa Herredømmet, skulde
allerede ved sin Form kunne skelnes fra
Valgkongedømmets Krone. Medens denne var en
aaben Ring, prydet med opstaaende,
gavltakkede Spidser, blev Enevældens Krone, mulig
med Karl den Store’s Kejserkrone i Minde,
dannet som en lukket Krone, d. v. s.
Gavlspidserne paa Ringen blev forlænget som svagt
bøjede Radier og mødtes i en fælles Knop over
Ringens Centrum. De aabne Kroner overlodes
nu til Adelen.

Ringen, et opretstaaende fladt Baand, paa Chr.
V’s Krone er firdelt ved to meget store Safirer,
en flad (vurderet til 60000 Kr) midt for Panden
og en »tyk Safir« (vurderet til 40000 Kr)
diametralt modsat over Nakken, en Rubin-Spinel
(vurderet til 36000 Kr) paa den ene og en Granat
(Værdi 4000 Kr) paa den anden Side. De 4
buede Stykker af Ringen mellem disse Stene er
prydet med Sløjfe- og Volutornamenter med
Diamanter (Taffelstene).

Den gamle Kongerings spidse Gavle er paa
Enevældens Krone blevet til 8 Palmetter, 4
større og 4 mindre, med diamantbesatte
Ribber; i den forreste Palmette, lodret over den
flade Safir, sidder en »Diksten« - en svær
Taffelsten (vurderet til 52000 Kr).
Gavlspidsernes Forlængelser danner flade, diamantbesatte
Bøjler, der mødes over Ringens Centrum, hvor de
samles i en blaat emailleret, diamantbesat Kugle
(Globe) med et diamantbesat Kors paa Toppen.

De anførte Værdier er taget fra Vurderingen
1858. Hele Kronen er anslaaet til en Værdi af
472000 Kr.

Dronning Charlotte Amalie bar ingen
Krone, enten det nu var, fordi hun som
Reformert ikke hørte til Folkekirken, ell. p. Gr. a.
Chr. V’s Opfattelse: »at Dronninger nu
herefter ikke som udi forrige Valgrige behøver
nogen Kronings- ell. Salvings-Ceremonie, men
formedelst deres Ægteskab med en Arvekonge
fuldkommen kronede og med alle Regalier
zirede ere«.

Dette blev dog ikke overholdt for de følgende
Dronningers Vedk. Frederik IV’s Dronning,
Louise, blev kronet med en utvivlsomt til hende
udført »net liden« Dronningekrone, med hvilken
ogsaa Frederik IV kronede hendes
Efterfølgerske, Anna Sophie Reventlow. Sophie Magdalene
vilde imidlertid ikke benytte den af Anna Sophie
baarne Krone, men lod en ny udføre af
Hofguldsmeden Fabritius.

Dronningens Krone, der i Modsætning
til Kongens 8-bøjlede kun er 6-bøjlet og kun
besat med Diamanter, er bygget som Kongens,
men er slankere, højere og spinklere. Den er
vurderet til 32000 Kr.

Spiret, Scepteret, Herskerstaven,
Tegnet paa Myndigheden, er af Guld og ender

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0832.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free